Omnibus præsens scriptum cernentibus Ericus dei gratia Danorum Slauorumque, Haquinus Noruegiæ, Birgerus Sueciæ reges, <Christophorus> dux Hallandiæ et Samsø, Gerhardus comes Holsatiæ, et Hinricus dominus Magnopolensis, salutem in domino. ♦ Nouerint uniuersi, quod anno domini m. ccc. x. sexta feria proxima ante festum Mariæ Magdalenæ in uilla Helsingburgh, inter nos ex parte una, et dominos Ericum et Waldemarum duces Sueorum, in modum qui sequitur extitit placitatum parte ex altera, uidelicet quod nos ipsis ducibus contra quascunque personas, in causis quibuscunque astare fideliter debeamus, et quod omnes discordiæ, dissensiones, et inimi citiæ inter nos, homines nostros et fautores ex una parte, et ipsos duces, homines ipsorum et fautores ex altera hactenus motæ et habitæ, terminatæ sint totaliter et sopitæ, ita quod nos rex Daciæ prædictus comitatum terræ Hallandiæ cum omnibus iuribus, libertatibus, et distinctionibus, tendentibus usque ad fluuium Ethre. si dominus Christophorus dux Hallandiæ frater noster hoc sibi suo uendicauerit iuramento, quod si sibi non uendicauerit, tunc termini dicti comitatus protendentur usque in medium fluuii supradicti, sicut ipsum comitatum tenuit comes Iacobus in quieta et commoda possessione antequam inbrigaretur cum munitionibus, hominibus et uniuersis aliis, quæ nobis competebant in dicto comitatu, dictis ducibus et eorum ueris hæredibus assignauimus et concedemus iure feudali quod fanelent dicitur, et manu coadunata pacifice possidendum ponte <pro> castro Falkenbergh supra dictum fluuium situato, ips<i> domino duci Hallandiæ in suo situ libere reseruat<o>, et ipsi duces Sueciæ prædicti eorumque ueri hæredes ratione dicti comitatus nobis et nostris successoribus homagium facient, et nobis seruient in causis nos et regnum nostrum tangentibus, cum sexaginta uiris, armis et dextrariis expeditis, quandocunque ad mensem antea nostro nomine fuerint requisiti, et cum terminos prædicti comitatus cum eisdem exiuerint sub nostris lucris et dampnis erunt ac expensis. ♦ Præterea dominus <dux> Ericus prædictus renunciabit omni inpetitioni, quam habet ad regnum Noruegiæ, et ad domicellam Ingeburgh, filiam magnifici principis domini Haquini regis Noruegiæ, sibi aliquando desponsatam, quæ domicello Magno, filio regis Sueciæ, fratris nostri matrimonialiter est iungenda, ad quod dicti duces Sueciæ tenebuntur efficaciter adiuuare. ♦ Idem tamen domicellus Magnus dispensationem super dicto matrimonio contrahendo a sede apostolica si poterit impetrabit. ♦ Insuper dux Ericus prædictus domicellam Sophiam. filiam domini Nicolai, domni de <Werle> et sororis nostræ, ducet sibi legitimam in uxorem, et super matrimonio contrahendo cum eadem dispensationem a sede apostolica tenebitur impetrare. ♦ Item captiui utriusque partis libere dimittantur, ita quod quidquid pro sui liberatione in parato non exposuerunt, de cætero nullatenus exponere teneantur. ♦ Item dominus rex Noruegiæ prædictus cessare debet ab omni inpetitione, qualiscunque fuerit, contra nos, siue fuerit de aliquibus literis sibi datis, fideiussionibus, donationibus, seu aliis quibuscunque literis omnibus, si quæ sint datæ inter nos, Daciæ, Noruegiæ, Sueciæ reges, et Christophorum ducem Hallandiæ ex parte una, et duces prædictos ex altera integraliter restitutis, quæ si restitutæ non fuerint, in nullo robore penitus permanebunt. ♦ Item si nos rex Noruegiæ has placitationes ratas et firmas ser uare uoluerimus, tunc ipsi domini duces castrum Konighald nobis restituent, et captiui hinc inde libere demittentur. ♦ Si uero has placitationes habere noluerimus, tunc ipsi duces dictum castrum Konighald tenebunt et captiuos, et nos rex Daciæ dictos dominos duces Sueciæ contra eundem dominum regem Noruegiæ Haquinum non debemus inpedire in aliquo, nec iuuare. ♦ Item nos rex Noruegiæ antedictus dictos dominos duces permittemus uti suis distinctionibus, quas habuerunt ab antiquo, quod et nobis debent patere uice uersa. ♦ Item pros<crip>tos et expulsos pro morte patris nostri regis Daciæ prædicti, et ipsorum heredes non debent colligere nec fouere ipsi duces supradicti. ♦ Item, homines nostros Erici regis Daciæ, si qui nos offenderint, non debent ad se recipere, nec pro ipsis contra nos aliqualiter placitare. ♦ Item ecclesia Lundensis, personæ ecclesiasticæ et mundanæ uti debent in dicto comitatu Hallandiæ suis bonis, iuribus et libertatibus, quibus uti antiquitus consueuerunt: ♦ Et nos reges et principes supradicti præmissa omnia et singula firmiter et inuiolabiliter in suo robore, prout in suis articulis sunt expressa, opseruare promittimus fide super hoc præstita corporali. ♦ In cuius rei testimonium sigilla nostra præsentibus duximus apponenda. ♦ Datum anno domini m. ccc. x. loco et tempore supradictis.
20 <Christophorus>] Ericus Aa.
7 <pro>] el. lignende præposition mangler i Aa.
8 ips<i>] ipso Aa.
– reseruat<o>] reseruata Aa.
14 <dux>] rex Aa.
22 <Werle>] mgl. Aa 3 vandrette streger.
8 pros<crip>tos] prospectos Aa.
Erik, af Guds Naade de Danskes og Venders Konge, Haakon Konge af Norge, Birger Konge af Sverige, (Kristoffer), Hertug af Halland og Samsø, Gerhard, Greve af Holsten, og Henrik, Herre af Meklenborg, til alle, der ser dette Brev, Hilsen evindelig med Gud.
Alle skal vide, at i det Herrens Aar 1310 Fredag lige før Marie Magdalenes Dag er der i Byen Helsingborg mellem os paa den ene Side og de Svenskes Hertuger, de Herrer Erik og Valdemar, paa den anden Side truffet følgende Aftale: at vi trofast bør staa ved Hertugernes Side mod hvilke som helst Personer i hvilke som helst Sager, og at al hidtil opstaaet og standende Strid, Uenighed og Fjendskab mellem os, vore Mænd og Tilhængere paa den ene Side og samme Hertuger, deres Mænd og Til hængere paa den anden Side skal være fuldstændig ophørt og bilagt, saaledes at vi fornævnte Konge af Danmark til de nævnte Hertuger og deres sande Arvinger har anvist og overdraget Grevskabet Halland ved den retlige Forleningsmaade, som kaldes Fanelen, at besidde i Fred til fælles Haand med alle Rettigheder, Friheder og Skel, der strækker sig til Ätran, hvis vor Broder Herr Kristoffer, Hertug af Halland, hævder denne for sig ved sin Ed; men hvis han ikke gør det, skal det nævnte Grevskabs Grænser strække sig lige til fornævnte Flods Midte, saaledes som Grev Jakob besad samme Grevskab i rolig og uforstyrret Besiddelse, før det blev angrebet, med Befæstninger, Mænd og alt andet som tilhørte os i nævnte Grevskab, idet dog Broen (ved) Borgen Falkenberg, der er beliggende ved nævnte Flod, saadan som den nu ligger, frit er forbeholdt samme Herr Hertug af Halland. Og fornævnte Hertuger af Sverige og deres sande Arvinger skal for nævnte Grevskab aflægge Mandsed til os og vore Efterfølgere og tjene os i de Sager, der angaar os og vort Rige med tresindstyve Mand, udrustede med Vaaben og Stridsheste, naar som helst de en Maaned i Forvejen i vort Navn bliver stævnet, og naar de med samme har overskredet fornævnte Grevskabs Grænser, skal de tjene paa vor Fordel og Tab og Kost. Fremdeles skal fornævnte (Hertug) Erik frasige sig ethvert Krav, han har paa Norge og paa Prinsesse Ingeborg, Datter af den stormægtige Fyrste og Konge af Norge, Herr Haakon, der engang er blevet trolovet ham, men som skal indgaa Ægteskab med Junker Magnus, vor Broders, Kongen af Sveriges, Søn, hvortil nævnte Hertuger af Sverige er pligtige at yde virksom Bistand. Samme Junker Magnus skal dog, hvis det er muligt, opnaa Dispensation med Hensyn til Indgaaelsen af nævnte Ægteskab hos det apostoliske Sæde. Ydermere skal fornævnte Hertug Erik tage Frøken Sofie, Datter af Herr Nicolaus, Herre af Werle, og vor Søster, til sin Ægtehustru og være pligtig at søge opnaaet Dispensation hos det apostoliske Sæde angaaende Ægteskabets Indgaaelse. Fremdeles skal begge Parters Fanger sættes i Frihed, saaledes at de for Fremtiden paa ingen Maade skal være pligtige at udbetale det, som de ikke har udbetalt i rede Penge for deres Løskøbelse. Fremdeles skal fornævnte Herre, Kongen af Norge, frasige sig ethvert Krav paa os, ligegyldig af hvilken Art, hvad enten det drejer sig om Breve, der er givet ham, om Forløfter, Gaver eller om alle andre Breve, uanset deres Art, der maatte være givet mellem os, Kongerne af Danmark, Norge og Sverige og Hertug Kristoffer af Halland paa den ene Side og de fornævnte Hertuger paa den anden Side, der ubeskaarne er blevet givet tilbage. Hvis de ikke bliver givet tilbage, skal de være fuldstændig magtesløse. Fremdeles: hvis vi, Kongen af Norge, ønsker at overholde denne Overenskomst fast og urokkeligt, skal Hertugerne give os Kungälv Slot tilbage, og Fangerne paa begge Sider skal sættes i Frihed. Men hvis vi ikke vil holde denne Overenskomst, skal samme Hertuger beholde nævnte Slot Kungälv og Fangerne, og vi, Kongen af Danmark, skal ikke i noget hindre eller hjælpe de nævnte Herrer, Hertugerne af Sverige, mod samme Herr Haakon, Konge af Norge. Fremdeles tillader vi, fornævnte Konge af Norge, de nævnte Herrer Hertuger at bruge deres Grænser, som de har haft fra Arilds Tid, hvilket ogsaa omvendt skal staa os aabent. Fremdeles skal ovennævnte Hertuger ikke modtage eller understøtte de fredløse og fordrevne for vor Fader fornævnte Konge af Danmarks Død og deres Arvinger. Fremdeles skal de ikke tage vore, Kong Erik af Danmarks, Mænd til sig, hvis nogle har krænket os og paa ingen Maade forhandle for dem mod os. Fremdeles skal Lundekirken og gejstlige og verdslige Personer i nævnte Grevskab Halland bruge deres Gods, Ret og Frihed, som de plejer fra gammel Tid; og vi ovennævnte Konger og Fyrster lover, at alt det fornævnte og hvert enkelt Punkt deraf urokkeligt og ubrødeligt skal staa ved Magt, saaledes som det er udformet i disse Artikler, og derpaa har vi aflagt legemlig Ed. Til Vidnesbyrd herom er vore Segl hængt under dette Brev. Givet i det Herrens Aar 1310 paa ovennævnte Sted og Tid.