1310

1310. 6. september. 301

Ove Saksesen godkender, at Oluf Tagesens arvinger til Sorø kloster overdrager den gaard i Stenkelstrup, som han havde pantsat til Oluf Tagesen.

Referat i Sorø gavebog f.37r.

Tryk: SRD, IV 511. Dipl. Dan. 2. rk. VI nr. 301; DRB. II:6 nr. 301 (i oversættelse).

Deinde post annos circiter xi/ deductus est dominus Olauus Taghessun ad extrema sua et legauit monasterio beate Marie de Sora racione testamenti dictas pecunias tradiditque per manus filiorum suorum uidelicet Iohannis Olefsun et Anders Olefsun et Margarete filie sue aliorumque heredum suorum monasterio dicta bona in Stenkelstorp pro eisdem pecuniis in pignus ♦ Uidens autem hoc dominus Agho Saxonis uerus possessor scilicet bona sua aduoluta taliter monasterio laudauit factum et grata beniuolencia confirmauit necnon et percepcionem fructuum ex eis donauit monasterio liberaliter et gratuito in profectum anime sue ♦ Insuper et tunc de nouo inpignerauit monasterio eadem dicta bona pro · c. marcis denariorum in quibus tenebatur pro anima nobilis uiri Ion Anderssun ita uidelicet quod exsolutis xx libris sterlingorum et xv marcis denariorum nichilominus ipsa remanerent inpignerata monasterio pro illis · c · marcis denariorum et tunc percepcio fructuum/ annuatim pro xvi marcis denariorum estimata computaretur in sortem capitalis debiti ipsarum · c · marcarum ♦ Actum anno domini 1310 octauo idus septembris

Dernæst døde omkring 11 Aar senere Herr Oluf Tagesen og efterlod i sit Testamente til Vor Frue Kloster i Sorø de nævnte Penge; han overgav gennem sine Sønners, Jens Olufsens og Anders Olufsens, og sin Datter Margretes og sine andre Arvingers Hænder det nævnte Gods i Stenkelstrup til Klostret som Pant for samme Penge. Men da Herr Ove Saksesen, den sande Ejer, saa dette, at hans Gods saaledes var tilfaldet Klostret, roste han denne Handling, stadfæstede den velvilligt og skænkede Klostret Frugtoppebørselen deraf frit og uden Vederlag til Frelse for sin Sjæl. Ydermere pantsatte han da ogsaa paany samme nævnte Gods til Klostret for et hundrede Mark Penge, som han var skyldig for velbyrdig Mand Jon Andersens Sjæl, nemlig saaledes, at samme Gods efter Erlæggelse af tyve Pund Sterling og femten Mark Penge ikke desmindre skulde være pantsat Klostret for de et hundrede Mark Penge, og saa skulde den aarlige Indtægt beregnet til 16 Mark Penge fradrages i Hovedstolen af de samme hundrede Mark. Forhandlet i det Herrens Aar 1310 den 20. September.