Processu temporis quidam Iohannes dictus Marswin filius Benedicti Ionssun de concubina legittimatus tamen ad succedendum in bonis impediuit hec bona in Windehælsinge in communi placito et alibi ubicumque donec magister Nicolaus Rytze tunc abbas mediantibus placitatoribus contulit sibi cxl marcas usualis monete ♦ Quibus acceptis idem Iohannes Marswin de nouo tamquam de suo proprio donauit ea monasterio et scotauit in manus fratris Kanuti Iwl nomine monasterii primo in Wordingborgh in presencia domini regis predicti secundo in placito Løweheret anno domini 1310 in profesto beate Katerine uirginis et sic quod dicitur in littera donacionis et scotacionis eius quod ipse Io Marswin illa bona redemerit/ a monasterio et quod frater Kanutus Iwl procurator monasterii resignauerit/ intelligendum est hoc non fuisse secundum rei ueritatem sed secundum dici scilicet per modum utrisque partibus a placitatoribus indictum.
18 clx] o. l. (clx overstreget).
23 Io=Iohannes.
En Mand Jens kaldet Marsvin, Søn af Bent Jonsen med en Frille, men lyst i Kuld og Køn for at kunne arve hans Gods, nægtede efter nogen Tid at udlevere dette Gods i Vinde-Helsinge paa Landstinget og alle andre Steder, indtil Magister Niels Rytze, den daværende Abbed, ved Forligsmænds Hjælp gav ham 140 Mark gængs Mønt. Da han havde modtaget dem, skænkede samme Jens Marsvin paany ligesom af sit eget dette Gods til Klostret og skødede det i Broder Knud Juls Hænder paa Klostrets Vegne, først i Vordingborg i fornævnte Herre Konges Nærværelse, anden Gang paa Løve Herredsting i det Herrens Aar 1310 Dagen før den hellige Jomfru Katrine, og naar det siges i hans Gave- og Skødebrev, at Jens Marsvin havde tilbagekøbt hint Gods og at Klostrets Forvalter, Broder Knud Jul, havde givet Afkald derpaa, maa det forstaas, at det ikke var i Overensstemmelse med Virkeligheden, men en Taalemaade, nemlig den Formel, der var paalagt begge Parter af Forligsmændene.