© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Schwalm, da Aa ikke har været tilgængelig:
Idem significat quod rex Norueie illustris sibi in duobus milibus et septua gintis marcis argenti ad eundem archiepiscopum ratione persone sue spectantibus fore dinoscitur obligatus, quas dictus rex sibi certo termino Parisius soluere et exhibere promisit, de quibus eidem archiepiscopo adhuc minime satisfecit, quamquam solutionis terminus sit elapsus et uoluit et se nichilhominus obligauit, ut si in solutione pecunie deficeret, quod Parisius et in Romana curia et ubicunque dictus archiepiscopus uellet posset conueniri super peccunia supradicta. ♦ Unde cum super hoc non possit in illis partibus de dicto rege consequi iusticie complementum nec inueniatur aliquis qui super hoc regem citaret eundem, supplicat quatinus eundem regem uestris litteris monere uelitis, ut idem rex dicto archiepiscopo Parisius infra certum terminum de peccunia satisfaciat supradicta, alioquin eundem regem per easdem litteras citare dignemini, ut per se uel per alium ydoneum cum omnibus actis, iuribus et inminentiis suis causam huiusmodi contingentibus apostolico se conspectui representet iustam dante domino sententiam recepturus, ei nichilhominus intimando, quod de presentatione huiusmodi litterarum eidem regi facienda stabitis . . nuncio uestro iurato.
32 peccunia= pecunia.
Samme erklærer, at Norges Konge skylder ham 2700 Mark Sølv, der tilkommer samme Ærkebiskop personligt. Dette Beløb har nævnte Konge lovet at erlægge og betale ham til en bestemt Frist i Paris, men han har endnu ikke overfor samme Ærkebiskop indfriet sit Løfte, skønt Betalingsfristen er udløbet. Han har erklæret sig villig og forpligtet til, dersom han var forsømmelig med Pengenes Betaling, at nævnte Ærkebiskop kunde stævne ham i Paris og i den romerske Kurie, og hvorsomhelst han maatte ønske det angaaende ovennævnte Pengesum. Da han ikke i hine Egne kan opnaa Retfærdighedens Fuldbyrdelse af nævnte Konge, og da der ikke findes nogen, der kunde stævne samme Konge angaaende dette, beder han derfor ydmygt om, at I ved Eders Brev vil minde samme Konge om, at samme Konge inden for en bestemt Frist i Paris vil yde nævnte Ærkebiskop Godtgørelse med Hensyn til ovennævnte Pengesum; og at I ellers ved samme Brev vil stævne samme Konge, saa at han selv eller ved en anden egnet Person vil indfinde sig for Paven med alle Akter, Rettigheder og Pligter for ved Guds Hjælp at modtage en retfærdig Dom. I skal meddele ham, at I, hvad angaar Overrækkelsen af dette Brev til samme Konge, vil lade det bero paa ... Eders svorne Sendebud.
Schwalm 154 antager uden nærmere begrundelse, at dette og nr. 325, der begge er udstedt efter 1310 11. februar, da Jens Grand blev udnævnt til ærkebiskop af Bremen, er fra et af Johannes 22.s første aar. Der er dog intet i brevenes indhold, hvoraf det med sikkerhed fremgaar, at de er fra denne tid, hvorfor de lige saa vel kan være fra Clemens 5.s tid. Den i brevet omtalte norske konge er Haakon 5., som det ses af Dipl. Dan. 2. r. V 112 nr. 97. Han døde 1319 8. Maj. Naar Jens Grand i dette brev anmoder paven om at opfordre kong Haakon til at betale det skyldige beløb i Paris, kunde det maaske tyde paa, at han paa det tidspunkt befandt sig udenfor sit stift. I saa fald er Schwalms antagelse for dette brevs vedkommende rigtig, da Jens Grand forlod Bremen omkring 1316 og siden opholdt sig i Avignon.