forrige næste

Tekst efter Aa:

Uniuersis presentes litteras inspecturis uel audituris, frater Oliuerus de Seyn prior domus hospitalis beati Iohannis Iherosolimitani in Andworthæ Skough, totumque capitulum ibidem salutem in domino sempiternam. ♦ Ne rerum gesta per decursus temporum a memoria hominum elabantur scripturarum solent pleraque testimonio perhennari, ♦ Hinc est quod nos existentes tam ex parte domini regis quam pro sustentatione fratrum et eorum expensis diuersorum debitorum oneribus aggrauati, in tantum quod oportebat nos bona quecunque domus nostre in alleuiamen tot debitorum uendere et locum querere de tantis grauaminibus nos absoluendi, ♦ Nos igitur aduertentes unanimiter de septem solidis terre in censu in Swytninge quos dedit nobis frater Nicholaus Raafn quos eciam absque graui dampno nostro perpendimus ad alienandum, cuicunque magis aptos, quos quidem septem solidos habito super hoc omnium fratrum nostrorum conuentualium et aliorum quorumdam prouido deliberationis consilio, domino priori ecclesie nostre in Anduorthæ Skoug cuicunque presenti uel futuro in posterum, ac sacerdotibus fratribus ibidem conuentualibus et missas celebrantibus dimisimus pro centum quadraginta marchis denariorum Syalandensium usualium et bonorum ut dictos terrarum solidos septem cum omnibus attinenciis pratis, agris, silua, fundo et quibuscumque aliis iuribus omnibus in dictis terris et bonis emergentibus pro suis specialibus usibus in perpetuum libere ordinent et disponent, concludentes omnibus simpliciter et plane post futuris in antea et excludentes facultatem factum huiusmodi ex tanta prouisione deliberatum aliqualiter reuocandi, maxime cum hec uendicio alienatio alienata dici non poterit sed potius consolatio intrinseca et admissio caritatis, ♦ In cuius facti euidentiam firmiorem sigilla nostrum capituli nostri, et fratrum nostrorum presentibus sunt appensa. scilicet Iohannis sacerdotis comendatoris Ripis, Marquardi comendatoris Ottonie, Iohannis comendatoris Lundis, Gotsuini comendatoris Suenstorp, et Nicholai Raafn. ♦ Anno domini m. ccc. xi. in Anduorthæskough in octaua beati Iohannis Baptiste.

Broder Oliver af Seyn, Prior for St. Johannes af Jerusalems Ordens Hospital i Antvorskov, og hele Kapitlet sammesteds til alle, der faar dette Brev at se eller hører det læse, Hilsen evindelig med Gud.

For at ikke stedfundne Begivenheder ved Tidens Løb skal glide ud af Menneskenes Erindring, plejer man at forevige de fleste ved skriftligt Vidnesbyrd. Saavel fra den Herre Kongens Side som grundet paa Brødrenes Underhold og deres Kost er vi trykket af forskellige Gældsbyrder i saa høj Grad, at vi maa sælge noget Gods tilhørende vort Kloster til Betaling af saa megen Gæld og søge en Lejlighed til at befri os for saa store Tynger. Idet vi derfor enstemmigt retter Opmærksomheden mod syv Ørtug Skattejord i Svinninge, som Broder Niels Ravn gav os, overvejer vi, at vi kunde sælge dem uden stor Skade for os til nogen, de var mere egnede for. Efter at alle vore Konventualbrødre og nogle andre har holdt kyndig Raadslagning desangaaende, har vi overladt de syv Ørtug til den Herre vor Kirkes Prior i Antvorskov, hvem han saa er nu eller senere i Fremtiden, og til Præsterne, der er Konventualbrødre sammesteds og holder Messer, for 140 Mark sjællandske gængse og gode Penge, for at de frit evindelig kan ordne og raade til deres eget Brug over de nævnte syv Ørtug Land med alt Tilliggende, Eng, Ager, Skov, Toft og alle andre Ret tigheder, der opstaar i Forbindelse med nævnte Jorder og Gods, idet vi i Forvejen træffer denne Bestemmelse enkelt og klart for alle tilkommende og udelukker den Mulighed paa en eller anden Maade at tilbagekalde denne Handling, der er overvejet med saa stor Omhu, saa meget mere som dette Salg ikke kan kaldes en Afhændelse til en fremmed, men snarere en indre Støtte og en Kærlighedshandling. Til sikkert Vidnesbyrd herom er vort og vort Kapitels Segl og vore Brødres Segl hængt under dette Brev, nemlig Jens, Præst og Forstander i Ribe, Markvard, Forstander i Odense, Jens, Forstander i Lund, Goswin, Forstander i Svenstrup og Niels Ravn. I det Herrens Aar 1311 i Antvorskov Ottendedagen efter St. Hans.