forrige næste

1. Hvitfeld:

Her Nicolao aff Verle/ oc kongen vaar nogen tuist imellem/ om nogen penninge hannem skulde reste/ for Rostocker forbeed/ hand haffde kiøbt oc formindet hannem fran/ ♦ Der om bleffue de saa forligte/ ♦ Her Henrich aff Mekelnborg skal wdlegge til her Nicolao de Verle, gods i lante Mekelnborg/ for 5100. marck sielandske/ 1200. marck for oppebørselen i Sieland oc Skaane/ aff gods kongen vaar hannem plictig/ for den eed hand giorde hannem/ oc 4000. marck/ for hues forneffnde Nicolaus siger kongen at vere sig plictig. ♦ Her aff skal forneffnde Nicolaus kaarte met kongen/ in totali summa uel parte, effter som bisp Christiern aff Aarhus (!)/ paa huilcken de begge haffue compromitterit, vil sige til Slagelse om/ paa sanct Hans dag/ ♦ Kand bispen til den tid intet giøre der imellem/ da skal det staa til kongens eed/ ♦ Huad hand meener sig skyldig aff de 4000. marck eller ey/ der ved skal det bliffuer ♦ Kongen oc hans effterkommere haffue mact at løse forneffnde gods/ for 1600. oc 4000. efftersom bispen siger/ at skulde affslaes eller betalis/ dog skal Magnopolensis icke faa hannem noget feste ind/ eller hand mectig at bygge noget.

2. Stephanius:

Placitationes inter Ericum regem et Nicolaum de Werle.

16 Aarhus (!)] fejl for Ribe, cf. nr. 435.

1. Referat af Hvitfeld:

Der var nogen Strid imellem Herr Nicolaus af Werle og Kongen om nogle Penge, som han skulde have tilgode for Rostockerland, som han havde købt og ifølge Overenskomst modtaget af ham. Derom blev de forligt paa følgende Maade. Herr Henrik af Meklenborg skal udlægge til Herr Nicolaus af Werle Gods i Landet Meklenborg for 5100 sjællandske Mark; 1200 Mark for Oppebørselen af Gods i Sjælland og Skaane, som Kongen var ham pligtig for den Ed, som han har svoret ham; og 4000 Mark for det, som fornævnte Nicolaus siger, at Kongen er ham skyldig. I dette Beløb skal fornævnte Nicolaus give Kongen Afslag af den hele Sum eller en Del deraf, i Henhold til den Kendelse, som Biskop Kristian af Aarhus (!), som de begge har taget til Voldgiftsdommer, vil afsige herom i Slagelse paa St. Hansdag. Kan Bispen til den Tid intet udrette dem imellem, skal Kongen aflægge Ed derom. Det, som han mener, at han er skyldig eller ej af de 4000 Mark, ved det skal det blive. Kongen og hans Efterkommere har Magt at løse fornævnte Gods for 1600 og 4000, eftersom Bispens Kendelse lyder, at der skal gives Afslag eller betales, dog skal Fyrsten af Meklenborg ikke overdrage ham nogen Fæstning, og han har ikke Lov at bygge nogen.

2. Registratur hos Stephanius:

Forhandling mellem Kong Erik og Nicolaus af Werle.