Esger, af Guds Naade Biskop i Aarhus, til alle, der faar dette Brev at se, Hilsen med ham, som er alles sande Frelser.

Alt Lysets Kilde, den himmelske Fader, lod sin Søn, sin Æres Glans, føde som Menneske; iført vort Køds Klædebon jog han Syndens Mørke paa Flugt og oplyste med Evangeliets Lys paa guddommelig Maade Folket, der tror paa ham. Selv skulde han lide og drage fra denne Verden til Faderen, men de troende efterlod han sit Legemes Sakramente at tage til Minde om hans Lidelse. Men dette Sakramente, der fortjener al Tilbedelse, skal oplyses paa indviede Steder og med Vokskærter til Ære for det sande Lys, som oplyser ethvert Menneske, der kommer til denne Verden, og det skal fuldbyrdes værdigt og tilbedes i Ærbødighed, som Modgift for de troendes Sjæle og som Rejsekost under vor Pilgrimsfærd. Thi Kong Salomon lod gøre ti Lysestager af GuldN, der bar de Lamper, der oplyste Templet som Tegn paa den givne Lovs ti Bud. Saaledes lod ogsaa Moses paa Guds Bud gøre syv LamperN, der oplyste Teltet og forestillede de syv Sakramenter, som oplyser de troendes Sind og er aandelig Lægedom for vore Vunder. Og til Minde om de syv Lysestager vidner Johannes i AabenbaringenN, at han har set Menneskesønnen, idet han giver at forstaa, at Guds Søn, vor Herre Jesus Kristus, er nærværende paa et indviet og oplyst Sted med de hellige Engle, mens hans kostelige Sakramente fuldbyrdes paa Alteret.

Da vi har bragt i Erfaring, hvor meget Gudstjenesten i vort Stift overalt forringes ved Mangelen paa Lys, og at der i hvert enkelt Sogn iagttages særlige Regler om og angaaende det Korn, der fra Arilds Tid af er bestemt til at købe og holde Vokslys i Sognekirkerne for, saaledes at denne Forskel fremkalder Strid i Menigheden og bevirker, at Gudstjenesten mindskes, vil vi da, efter at vi ved Guds Naade er valgt til at styre vor omtalte hellige Aarhuskirke, afgøre de Stridigheder, der hidtil er opstaaet om og angaaende dette Korn, som ellers kaldes Vokskorn, paa Retfærdighedens Vægt, og vi fastsætter ved dette Brev med vort elskede Kapitels Raad og med Velvilje og Samtykke af alle de bedste Mænd i vort Stift, forsamlede paa nærværende Synode, og med den særlige Myndighed, der er overdraget os i denne Sag af det hellige apostoliske Sæde, og idet vi følger i vore Forgængeres Fodspor, at hver, der giver KornskyldN, skal give tre Skæpper Byg. Men den, der ikke giver KornskyldN, skal give to Skæpper Byg. Men InnestfolkN skal til Vokskorn give een Skæppe Byg, der aarligt og fuldt og helt skal leveres til Sognepræsten eller hans Vikar. Og de skal for nævnte Korn efter Moses' Forbillede paa passende Maade lade vedligeholde seks Vokslys, nemlig to paa Højalteret, to paa to mindre Altre, eet ved Døbefonten og i Steden for det sjette smaa Lys, der skal indvies paa Vor Frues, den evige Jomfrus Renselsesdag og uddeles til Menigheden. Vi tilføjer den Bestemmelse, at Sognepræsterne eller deres Vikarer skal modtage hele Honningtienden, men Kirkeværgerne skal hæve hele Hørtienden til Kirkernes Bygningsfond, som det har været Skik fra Arild. Vi paalægger derfor i Kraft af Lydighedens hellige Pligt og under Banlysnings Straf alle og enhver, af hvad Embede, Stand og Stilling han end maatte være, at han ikke drister sig til at gaa imod fornævnte Bestemmelser, der saaledes er udstedte og bekendtgjorte paa forstandig Vis. Men hvis nogen i ubesindig Forvovenhed skulde forsøge dette, skal han vide, at han vil paadrage sig Gud den almægtiges og hans hellige Apostle Petrus' og Paulus' og hans hellige Martyr Clemens' Harme og Vrede. Men for at de fornævnte Bestemmelser skal forblive i Kraft evindelig, har vi ladet vort Sekret og vort fornævnte elskede Kapitels Segl hænge under dette Brev. I det Herrens Aar 1312 første Tirsdag efter Ærkeengelen St. Mikaels Dag i fornævnte Aarhuskirke paa Bispens Synode.