I Herrens Navn Amen. Det bør ikke anses for forkasteligt, hvis menneskelige Love ændres i Overensstemmelse med ændrede Tider, især naar tvingende Nødvendighed eller aabenbar Nytte kræver det, fordi nye Sygdomme kræver nye Lægemidler. Derfor har vi, Ærkedegnen, Provsten og Kantoren og hele det menige Kapitel ved Aarhus Kirke, fordi mange — efter hvad Erfaringen har belært os om — viser sig forsømmelige i Overholdelsen og Udførelsen af vore Forgængeres Statutter, der var udstedte til den fælles Nytte, ladet disse forny til det bedre ved nærværende Forordning, som vi ønsker skal overholdes ubrydeligt. Idet vi ansaa en saadan Fornyelse for nyttig, tilføjede vi noget og forklarede de gamle, for at det tøjlesløse Begær, der er Fredens Fjende, Stridens Moder og Tvedragtens Ophav, kan holdes i Ave under denne Forordnings Regel, og Ret og Billighed, som er alle Dyders Moder, fredeligt kan overholdes. <1> Vi bestemmer altsaa for det første, at de fire sædvanlige Generalkapitler, det første 3. Paaskedag, det andet Dagen efter St. Hans, det tredje Torsdagen lige efter Synoden og det fjerde Dagen efter Helligtrekongersdag, skal overholdes ukrænkeligt og enhver af os, der er fraværende uden lovligt Forfald, skal bøde en Mark Penge; og han skal saa betale paa det umiddelbart følgende Generalkapitel under Trusel af dobbelt Bod, og vi vil, at disse Bøder, hvis han da ikke betaler dem, skal fordobles paa ethvert (følgende) Generalkapitel, hvis han er i Jylland. <2> Fremdeles skal enhver Kannik, der betræder Koret uden Kordragt, mens Tidebønnerne synges, erlægge en Øre Penge. <3> Fremdeles skal enhver Kannik stille en til Koret velegnet og brugelig Vikar. Men hvis han ikke stiller nogen for sig, skal han betale for ham, saaledes som det er Sædvane fra Arilds TidN. Han skal ogsaa sørge for den nævnte Vikar med den sædvanlige Betaling og med en sømmelig Kordragt; eller han skal straffes derfor. <4> Fremdeles skal enhver, der bruger fornærmende Ord eller smudsig Tale mod sin Medkannik i Kapitlet eller andetsteds udenfor Kapitlet, i een Maaned være udelukket fra det fælles Bord og ikke have Adgang til det, førend han har stillet den skadelidte tilfreds med tre Mark Penge og Fællesbordet med ligesaa meget; og hvis den skadelidte ønsker at give Afkald paa sin Bøde, skal den tilfalde Bordet. <5> Fremdeles: hvis en Broder slaar en Broder eller — hvad Gud forbyde — tilføjer ham farligt Saar, skal han, foruden den efter Loven skyldige Erstatning til den skadelidte, som Kannikerne skal fastsætte, erlægge til den skadelidte 10 Mark Penge og lige saa meget til Bordet; og der kan ikke gives Afkald derpaa, medmindre de gives til Bordet; og han skal være udelukket fra Bordet og Kapitlet i et Aar. <6> Fremdeles: den, som røber Kapitlets Hemmeligheder og lovligt bliver overbevist herom, skal i hundrede Aar og en DagN være udelukket fra vort Broderskab. <7> Fremdeles: hvis en Kanniks Tjener forbryder sig imod en Kannik eller hans Tjener, skal hans Herre yde Erstatning for ham efter Kapitlets Skøn, eller han skal udelukkes fra vor Gaard. Ingen Kannik maa i sin Tjeneste have en anden Kanniks Tjener, som har forbrudt sig imod sin Herre. Men hvis han gør det, skal han udelukkes fra Bordet, indtil han sender den samme bort. <8> Fremdeles maa ingensomhelst, der er nærværende, undlade at deltage i sin Medkanniks Begravelse og Jordfæstelse under en Bøde af en Mark Penge. (<9> Fremdeles maa ingen Kannik have mere end en Tjener ved Fællesbordet, Ærkedegnen og Provsten undtaget, som maa have to, fordi de mere end andre er pligtige at beskæftige sig med Kapitlets Sager. Men hvis de eller nogen anden Kannik ønsker at have en gejstlig i Tjeners Sted, skal den samme gejstlige nøjes med Tjenernes sædvanlige Kost. <10> Fremdeles: hvis Ærkedegnen eller Provsten eller en anden Kannik ikke inden en Maaned yder Erstatning for Skade, de har tilføjet Bordet, efter Kapitlets Krav og Vurdering, skal den Bøde, som Kapitlet har fastsat fordobles paa hvert af det Aars Generalkapitler. Men hvis han er ulydig udover et Aar, skal han udelukkes fra Bordet, indtil han betaler, saadan som det er fastsat af Kapitlet. <11> Fremdeles vil vi, at vort Bords Prokurator skal forsørge os og vore Gæster, som det sømmer sig, med forskellige Retter og godt Øl efter gammel Sædvane og især paa Højtiderne og ogsaa alle vore Tjenere, saadan som det er Sædvane. <12> Fremdeles vil vi, at vor Prokurator maa have saa mange Tjenere, som der tillades ham af Kapitlet. Men hvis han medfører flere, skal han svare for dem, saadan som en anden Kannik. <13> Fremdeles skal alle Kanniker fra Mikkelsdag lige til Paaskelørdag have en OverkappeN og en KorkappeN undtagen paa Højtiderne. <14> Fremdeles vil vi, at ingen af os maa lade sig bespise af Fællesbordet i Spisesalen eller i sit Kammer, efter at Kannikerne har trukket sig tilbage fra Middagen eller Aftensmaden. <15> Fremdeles: at ingen for sent, efter at Flertallet af de tilstedeværende Kanniker er gaaet bort, lader sig give af det fælles Øl. Men hvis han gør det, skal han betale en Ørtug Penge for hvert Stob. <16> Fremdeles: Hvis en Kannik slaar vor Gaards Skaffer, skal han betale tre Mark Penge til Fællesbordet og til den skadelidte efter Kannikernes Bestemmelse. Men hvis en Kanniks Tjener slaar ham, skal han udelukkes fra Gaarden. <17> Fremdeles hvis en Kannik spiser paa sit Kammer eller paa sin egen Gaard, skal han ikke, medmindre han er syg, have noget af Kosten fra Fællesbordet, under Trusel om en Bøde paa en Øre Penge. <18> Fremdeles skal ingen bringe Mad udenfor vor Spisesal und tagen paa vore tre almindelige Højtider under Trusel om Bøde paa to Ørtug Penge. <19> Fremdeles skal alle, som indbyder en Gæst eller Gæster, betale to Ørtug Penge for alle, som er ved det store Bord, og en Ørtug for Tjeneren. <20> Fremdeles skal enhver Kannik, naar Tidebønnerne i Kirken er til Ende, komme til Fællesbordet, medmindre han har lovligt Forfald, hvis han vil spise der, under Trusel om en Bøde paa en Ørtug Penge. <21> Fremdeles skal enhver Kannik ved første Klokkeringning til Højmessen paa alle Fredage komme til vort Kapitel, hvis han er i Byen, medmindre han har lovligt Forfald, under Trusel om en Bøde paa to Ørtug. <22> Fremdeles: Hvis nogen Kannik drager udenfor Byen eller vender tilbage, kan han en Gang maanedligt tage to Tjenere med til Bordet, men Ærkedegnen og Provsten fire. Men hvis nogen tager flere med, skal han betale som ovenfor nævnt. <23> Fremdeles vil vi, at alle de ovennævnte Bøder, for hvis Betaling der ikke er fastsat en bestemt Frist, skal erlægges paa det nærmest følgende ugentlige Kapitel. Og hvis de da ikke bliver betalt, skal de fordobles paa hvert enkelt ugentligt Kapitel lige til en Sum af tre Mark. Hvis han ikke, skønt opfordret, sørger for at betale den, skal han, hvad enten han er fraværende eller nærværende, udelukkes fra Bordet af Ærkedegnen eller af den ældste, der da er i Kapitlet; og han skal ikke vende tilbage dertil, førend han erlægger de tre Mark. Men hvis nogen, der lovligt er udelukket fra Bordet, faktisk vender tilbage til det samme, førend han har ydet Erstatning, skal han erlægge ti Mark for hver Gang. Men hvis han, skønt opfordret, opsætsigt nægter at betale dem, skal hans foresatte lade ham fratage hans Præbende. <24> Og for at vore ovenstaaende Statutter, hver og een, skal staa usvækket ved Magt, er Segl tilhørende os alle og den ærværdige Fader i Kristus, vor Herre Esger, udvalgt og stadfæstet som Biskop af Aarhus, og vort Kapitel hængt under dette Brev. Dette er forhandlet og bestemt i det Herrens Aar 1312 den 6. Oktober i Staden Aarhus. Og vi Esger, af Guds Miskundhed Ærkebiskop i Lund, Sveriges Primas, som har overværet alt det fornævnte, bekræfter det med vor ærkebiskoppelige Myndighed og stadfæster det med dette Brev. Til Vidnesbyrd om denne Bekræftelse har vi ladet vort Segl hænge under dette Brev. Givet fornævnte Aar, Dag og Sted.