I Herrens navn amen. År 1313 efter sammes fødsel, i den ellevte indiktion, den 24. dag i januar måned, i den højhellige fader, af Guds miskundhed herr pave Clemens 5.s ottende pontifikatsår. Lad det være kendt for alle, der får nærværende offentlige brev at se, at den velbyrdige og fromme mand, den herre broder Leonardus de Tibertis, den ærværdige prior for St. Johannes af Jerusalems hellige hospitalshus i Venezia og stedfortræder for den ærværdige fader, den herre Magisteren for den fornævnte hospitalsorden i alle lande nord for Alperne og den nævnte herre Magisterens generalprokurator saavel med hensyn til den aflad, som er tilstået den herre Magisteren og brødrene af nævnte hospitalsorden i landene nord for Alperne af den højhellige fader, den herre paven for et særskilt korstog til det hellige land, som ved pavehoffet, således som jeg, Eudo, nedenfornævnte notar, véd det af den nævnte herr Magisters brev (= 1310 13.februar) om alt det fornævnte og specielt om den herre priorens virksomhed som stedfortræder i sagen med den fornævnte aflad...N

[Men da den nævnte herre prior eller prokurator] er ude af stand til, som han anfører, i egen person at udrette hver enkelt af de ting, som den nævnte herr Magister har overdraget ham, fordi han ved pavehoffet skal fremme nogle tilmed vanskelige sager, der angår fornævnte hospitals magister og orden, og da han nærer fuld tillid i Gud til lovligheden, fliden og kyndigheden og klogskaben hos de fromme og højtelskede mænd i Kristus, nemlig broder Angelus Salonis, broder Jacobus de Monte Leone, broder Petrus de Bovico og broder Henricus de Amano, der var tilstede og påtog sig dette hverv, og broder Gentilis de Ponte, broder Petrus de Bocino, broder Johannes de Perticaria, broder Bernardus de Amano, af den fornævnte hospitalsorden, skønt fraværende dog ligesom nærværende, har han indsat og udnævnt dem og hvem som helst af dem på alles vegne til sine og nævnte Magisters og hospitals sande, visse og utvivlsomme stedfortrædere og sendebud, særlige og almindelige, således at den, som påbegynder en retslig undersøgelse ikke skal have noget fortrin, og hvad en af dem har begyndt, kan en anden fortsætte og fuldende, med henblik på i kongerigerne Danmark, Sverige og Norge og i halvdelen af Liège bispedømme og i Lübeck og Schwerin bispedømmer at tilskynde, påminde og opfordre alle og hver enkelt af prælater, sognepræster, dominikanere, franciskanere og af de andre ordner, som har tilladelse til at høre skriftmål og prædike Guds ord i de fornævnte lande... fremdeles til i de nævntes den herre Magisterens og det fornævnte hospitals brødres navn, at bede om og modtage alle gaver og hver enkelt, som af de troende i de nævnte lande nu er skænket til de nævnte, Magisteren og brødrene og det fornævnte hus eller på deres navn og vegne...

Til vidnesbyrd herom lod den fornævnte herre prior eller stedfortræder til de fornævnte stedfortrædere foruden den nedenforskrevne offentliggørelse dette nærværende offentlige brev bekræfte med sit segls værn, og det blev forseglet. Givet og forhandlet i Avignon i det hus, der tilhører arvingerne efter afdøde Franciscus de Cabillo, i hvilket hus den nævnte herre prior boede, i overværelse af magister Jacobus Martini af Vezzano, notar i Luna stift, Stefanus Kelis Sertani af Firenze, Matheus Johannis af Rieti og Pegutus af Spoleto, der var tilkaldte som vidner.

Og jeg Eudo, klerk i byen *Prigencium, i stiftet Quimper, offentlig notar med kejserlig bemyndigelse, har deltaget i alt det fornævnte med de ovenforskrevne vidner, og på grundlag af dette har jeg udarbejdet dette offentlige brev og beseglet det med mit sædvanlige segl, da jeg blev anmodet derom.