Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.

Af den ærværdige fader den herre biskop Jens i Ribes klage har vi erfaret, at nogle gejstlige i hans stift, snart af vore fogeder og officialer, snart også af andre lægfolk uden at den kanoniske ret iagttages overfor dem, ved hvilken de, når de er under anklage, skal forsvare sig eller overbevises, slæbes for verdslig domstol, fængsles og fængslede lægges i lænker. Da vi er pligtige at respektere vedkommendes og især Guds kirkes ret, og da vi ønsker af al vor magt at træde op imod de byrder og overgreb, de er udsat for, forbyder vi derfor strengt under trusel om vor nådes fortabelse, at nogen af vore fogeder, deres officialer, nogen stads borgere eller andre lægfolk, hvem det end er, drister sig til at stævne nogen af de nævnte gejstlige for verdslig domstol eller fængsle dem eller holde dem i fangenskab, medmindre de er grebne på fersk gerning eller i en offentlig lovovertrædelse, på grund af hvilken den pågrebne med rette bør fængsles, og da skal han på første anmodning af den samme herre bispen eller hans official, hvem det end er, udleveres til ham for at straffes af ham efter den begåede forbrydelses omfang. Men hvis nogen forsøger at gå imod dette vort forbud, skal han visselig ikke undgå at få vor kongelige hævn at føle. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Ribe i det Herrens år 1313 på St. Cosmas' og St. Damianus' dag i vor nærværelseN.