I den udelelige treenigheds navn amen. Esger, af Guds barmhjertighed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, til alle sine højtelskede brødre i Kristus, de herrer bisper og alle andre prælater i den danske kirkeprovins, vor faderlige kærligheds hilsen og sådan lydighed på jorden, at de kan trone i himlen.

Da vi ikke ved vore egne fortjenester, men alene ved den guddommelige nådes forudbestemmelse barmhjertigt er hævet til den ærkebiskoppelige værdigheds tinde, er det ikke vor hensigt at lægge en tung trældoms og en streng forpligtelses byrde på nogens samvittighed, men snarere med ro og mildhed at støtte hver enkelt, der er overgivet vor omsorg, og befri ham for byrder, så vidt vi med fornuftig skønsomhed kan. Derfor tilføjer vi ikke på nærværende provinssynode i Kalundborg i det Herrens år 1314 på Vor Frues fødselsdag nye bestemmelser, men de bestemmelser, der blev udstedt af de ærværdige fædre, de herrer kardinaler i den hellige romerske kirke og fordum legater i kongeriget Danmark Otto og GregorN, godkender vi med den skyldige ærbødighed, og de bestemmelser, der tidligere lovligt er stadfæstede af vore forgængereN på provinssynoder til kirkens reformation og præsteskabets forbedring, ratificerer, bekræfter og fornyer vi med eenstemmigt samtykke af de på samme synode forsamlede prælater med vor ærkebiskoppelige myndighed, idet vi urokkeligt foreskriver, at vore elskede brødre lydbisperne selv trofast udfører de fornævnte herrer kardinalers og vore forgængeres bestemmelser, der på en frelsebringende og kanonisk måde, efter klogt forudseende afvejelse og omhyggeligt ransagende undersøgelse er opsatte til alles frelse, og at de lader dem forkynde offentligt på deres førstkommende synoder og iagttage ukrænkeligt med skærpet omhu af deres undergivne. Da vi desuden ser, at dyrkelsen af Guds navn og den kristne religion daglig kølnes fremfor at gløde og formindskes fremfor at forøges, yder vi med from ydmyghed vor bistand til, at den glorværdige Gud kan lovprises blandt sine helgener med den værdighed, der tilkommer Ham, som ved at give dem del i sin godhed og anse dem for værdige til sin mildhed forundte dem helgeners fortjentsfulde lod. Da viN bør vise helgenerne, hver og en, den tilbørlige ære, men særlig dem, der har lidt i Kristi nærhed, og af hvem en hellig skat af relikvier i rigelig mængde opbevares i vort fædreland, og da disse martyrer ikke blot ved deres faste tro, men også ved deres store tal, som på forunderlig måde er samlet fra forskellige steder, har bevirket, at de, når vi syndere, omtumlede ved forfølgelsernes usædvanlige rasen og ved farernes vekslende uro på de enkelte steder, påkalder dem, nærmer sig med frelsende hjælp og nådig bistand, ligesom de forenes med os ved et legemligt fællesskabs nærhed, så at vi mere virksomt føler de mangedobbelte hjælperes beskyttelse, når vi dyrker deres fortjenester. For nu at øge Guds navns ære og forbedre vor hellige moder kirkens tilstand, og for hele rigets fælles fred stadfæster vi med samtykke og tilsagn af vore fornævnte brødre og med billigelse og velvillig godkendelse af hele synoden og foreskriver urokkeligt, at de 11000 jomfruers dag fromt skal fejres af alle gejstlige, hvad angår messer og kanoniske tider med en fuldstændig gudstjeneste på ni lektier, som en dobbeltfestN den 21. oktober i alle kirker i hele vort ærkebiskoppelige stift og kirkeprovinsen Danmark, for at vi kan befries og frelses fra nuværende og tilkommende ulykker og farer ved disse jomfruers forbøn. Vi påbyder også i kraft af den helligånd og ved den lydighed, som bringer frelse, at hver enkelt biskop efter eenstemmig godkendelse og fælles stadfæstelse af nævnte synode på deres samme næstkommende synoder skal udnævne og indsætte i deres stifter et tilstrækkeligt antal vidnerN eller inkvisitorer i forhold til befolkningens størrelse, personer, der er egnede, kloge og ansete, som hele året igennem omhyggeligt skal undersøge ligefremt og umiddelbart, uden rettergang, hvad der trænger til rettelse og forbedring, og troligt på den næstfølgende synode meddele det til os og vore lydbisper eller andre, der måtte have et kirkeligt embede, for at vi efter klog overvejelse kan gå frem i disse og andre sager, sådan som det er foreneligt med kirkens ære og tarv, idet vore oftnævnte lydbisper, de øvrige prælater og sognevidner, der skal indsættes i disse og andre sager, vil handle således med redebon lydighed, at de fortjener at ophøjes med Ham og ved Ham, som viste sig lydig mod Gudfader indtil døden. Til vidnesbyrd herom har vi ladet vort segl hænge under dette brev. Givet fornævnte år og sted, torsdagen næst efter samme glorrige jomfrus fødsel.