Omnibus presens scriptum cernentibus Gwido decanus Lundensis. domini Erici dei gracia illustris regis Dacie cancellarius. salutem in domino sempiternam. ♦ Dum corpus sanitate uiget. mens interior in semetipsam collecta. pleniori utitur racione. quia id quod dolet non cogitur cogitare. atque ideo. ipsius utilitatis iudicium in quo tranquille mentis racionis usus exigitur. tune salubrius aperitur ♦ Ego igitur Gwido predictus. magnam attendens dei clemenciam qui hoc peccatoribus inter cetera sue pietatis beneficia est largitus ut per bona temporalia ab ipso eis concessa. in sui honorem et elemosinas erogata. non solum peccata redimunt. uerum eciam acquirunt meritum per quod ad celestia. facilius peruenitur. uolensque tali beneficio non priuari. cum sanus sim mente et corpore. ad honorem dei omnipotentis. gloriose matris eius uirginis Marie beati Laurencii martiris gloriosi ac beate Marie Magdalene. meorumque relaxacionis peccaminum. de bonis mihi a deo concessis. ex uoluntate et consensu uenerabilis patris. domini Esgeri dei gracia Lundensis archiepiscopi Suecie primatis ac ecclesie Lundensis capituli. quandam elemosinam ex nunc facio ♦ Sed quia labilis est hominum memoria cautum est. ut quod perpetuo duraturum ab hominibus agitur. scripture testimoniis roboretur. ♦ Ideo ipsam elemosinam. presenti duxi pagina exprimendam ♦ Ea propter notum per presentes facio uniuersis. quod bona mca omnia in Gormsthorp cum coloniis. in parrochia Quithbillæ in Hallandia que a Benedicto Magnussun. iusto empcionis titulo habui. curiam unam in Høygh in Harthagreherrit quam a quodam dicto Galigæ. ciue Lundensi eciam emi et unam curiam in Tothathorp in Baræherrit quam a quodam Iohanne Uffæsun emi. ad altare beate Marie Magdalene in ecclesia beati Laurencii Lundis in cripta. cum ipsorum bonorum. pratis agris. pascuis pertinenciis singulis ac estimacionibus uniuersis scoto per presentes et ex nunc confero et assigno. hoc onus istis bonis annectens. quod presbiter qui ad dictum altare beate Marie Magdalene tenetur uel in posterum tenebitur ministrare. qualibet septimana quattuor missas unam uidelicet de beata Maria Magdalena. tres pro magistri Reginaldi de uallibus. clare memorie Auctisiodorensis quondam archidiaconi. mea et omnium fidelium defunctorum animabus. ultra tres missas ad quas idem presbiter est astrictus. dicere teneatur. ♦ Cui in recompensam sui laboris decanus Lundensis qui pro tempore fuerit. sub cuius eciam ordinacione et procuracione libera. bona omnia predicta uolo consistere. xii marchas denariorum ♦ Item unam marcham denariorum ad ipsius altaris ornatum. tres marchas denariorum inter canonicos Lundenses qui uigiliis et misse in meo anniuersario ibidem interfuerint. diuidendas. unam marcham uicariis qui similiter ibidem meo interfuerint anniuersario. unam marcham monasteriis. omnium sanctorum Lundis et monialium beati Petri ibidem. unam marcham. monasteriis Dalbyensi et fratrum predicatorum Lundis in die anniuersarii mei inter ipsa monasteria equaliter diuidendas. sex oras denariorum inter pauperes scolares et alios pauperes. illo die diuidendas. et duas oras denariorum illo die in turri pulsantibus. de predictorum bonorum redditibus teneatur soluere annuatim ♦ Et si quid de predictis redditibus superfuerit. hoc ipse decanus pro labore suo ad usus suos leuabit libere. nulla alia de ipsis bonis alicui reddenda racione. ♦ Hanc tamen condicionem istis omnibus superaddo quod ista bona omnia sub mea ordinacione et procuracione. diebus uite mee mihi liceat retinere. ♦ In cuius rei testimonium. sigilla uenerabilis patris domini archiepiscopi ac capituli predictorum meumque. presentibus litteris sunt appensa. ♦ Datum Lundis anno domini m ccc quartodecimo. in die beate Cecilie uirginis.
Guido, dekan i Lund, kansler hos den herre Erik, af Guds nåde Danmarks berømmelige konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Sålænge legemet er sundt og stærkt, formår sjælen, fordybet i sig selv, at gøre brug af den fulde fornuft, fordi den ikke tvinges til at tænke på det, der smerter, og derfor åbner der sig da adgang til at skønne om det nyttige, hvortil der er brug for et roligt sinds fornuftige overvejelser. Derfor skænker jeg, fornævnte Guido, i betragtning af Guds store mildhed, som blandt sin kærligheds øvrige velgerninger har skænket de arme syndere dette, at de ikke alene kan løse deres synder ved timelige gaver, der er givet dem af ham selv ved at skænke dem til hans ære og til almisser, men også opnår den fortjeneste, ved hvilken man lettere kommer i himlen, og i ønsket om ikke at blive berøvet en sådan velgerning — da jeg er karsk på sjæl og legeme —, fra nu af en almisse til ære for Gud den almægtige, hans glorrige moder, jomfru Maria, den glorrige martyr St. Laurentius og den hellige Maria Magdalene og til mine synders forladelse af det gods, som Gud har givet mig, med tilladelse og samtykke af den ærværdige fader, herr Esger, af Guds nåde ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, og Lundekirkens kapitel. Men da menneskenes hukommelse er skrøbelig, har man truffet den forholdsregel, at hvad mennesker gør, skal bekræftes ved skriftligt vidnesbyrd, for at det skal vare evigt. Derfor har jeg ladet min almisse komme til udtryk i dette brev.
Som følge deraf gør jeg ved dette brev vitterligt for alle, at alt mit gods i Gårdstorp med landbogårde i Kvibille sogn i Halland, som jeg har fået med gyldig købsadkomst af Bent Mogensen, en gård i Hög i Harjager herred, som jeg også har købt af en mand, kaldet Galige, borger i Lund, og en gård i Tottarp i Bara herred, som jeg købte af en vis Jens Uffesen, tilskøder, overdrager og tilskriver jeg fra nu af ved dette brev den hellige Maria Magdalenes alter i St. Laurentius' kirke i Lund i krypten med enge, agre og græsgange hørende til samme gods, med hvert enkelt tilliggende og al virning, idet jeg kun lægger den byrde på dette gods, at den præst, som er pligtig at gøre tjeneste eller i fremtiden vil være pligtig at gøre tjeneste ved den hellige Maria Magdalenes nævnte alter, hver uge skal læse fire messer, nemlig een om den hellige Maria Magdalene, tre for magister Reginaldus de Vallibus, salig ihukommelse, fordum ærkedegn i Auxerre, for min og for alle troende afdødes sjæle foruden de tre messer, til hvilke samme præst er forpligtet. Til gengæld for hans arbejde skal Lundedekanen, hvem det til enhver tid måtte være, under hvis fri bestemmelse og bestyrelse jeg ønsker, at alt det fornævnte gods skal stå, årligt betale af indtægterne fra det fornævnte gods 12 mark penge; fremdeles en mark penge til samme alters udsmykning. Tre mark til fordeling blandt Lundekannikerne, som overværer vigilierne og messen ved min årtid sammesteds; en mark til vikarerne, som ligeledes overværer min årtid sammesteds; een mark til Allehelgens kloster i Lund og St. Peders nonnekloster sammesteds, en mark til Dalby kloster og dominikanernes kloster i Lund, der skal fordeles ligeligt mellem klostrene på dagen for min årtid; seks øre penge, der skal fordeles på den dag mellem fattige skolarer og andre fattige, og to øre penge til dem, der ringer den dag i tårnet. Og hvis der bliver noget tilovers af de fornævnte afgifter, skal dekanen frit oppebære det for sit arbejde til sit eget brug, og der skal ikke gives nogen andet regnskab for godset. Dog føjer jeg til alt dette den betingelse, at alt dette gods skal forblive under min bestemmelse og bestyrelse i mine levedage. Til vidnesbyrd herom er den ærværdige fader, den fornævnte herr ærkebiskops og det fornævnte kapitels og mit eget segl hængt under dette brev. Givet i Lund i det Herrens år 1314 på den hellige jomfru Cecilies dag.
I Lunde kapitels gavebøger findes under 12. maj, ed. Weeke 116-19, en bekræftelse af ærkebiskop Esger af Guidos disposition, hvoraf det fremgaar, at skødningen af saavel dette som det øvrige jordegods, som Guido skænkede til Lundekirken, se nrr. 209 og 210, fandt sted den 23. november. I den ældre gavebog er bekræftelsen skrevet paa et eget, senere ved 12. maj (Guidos dødsdag), indheftet blad, i den yngre gavebog er den indført paa de to sidste blade i bogen. I begge gavebøger er afskriften vistnok med samme haand og udført kort efter 1314 23. november. Weeke antager, at det er en forkortet afskrift af et, nu tabt, brev af ærkebisp Esger, som dagen efter, at Guido havde udstedt de tre breve, samlede deres indhold i eet brev. Det kan ikke være rigtigt. I Esgers bekræftelse refereres ganske vist de tre af Guido udstedte breve, men kun som grundlag for, hvad der videre er sket: skødningen af jordegodset har fundet sted, og ærkebispen har godkendt Guidos disposition. Stadfæstelsen er saaledes væsensforskellig fra de tre Guido-breve. I registraturen 1425 er der f.42r. X. 1. anført: Testamentum domini Gwidonis decani super bonis, que legauit decanatui et pro aniuersario suo, trykt ÆA.V, 167, cf. Rep. IV 33. Dette testamente kendes nu ikke, men kunne maaske være den i gavebøgerne afskrevne bekræftelse af Esger, som jo har en i testamenter hyppig forekommende arengaformular. Det kan vanskeligt tænkes, at testamentet, om der havde existeret et saadant, ikke skulLe have været afskrevet i Lundebogen. Som bemærket i Repertoriet, er bekræftelsen ikke et brev i diplomatarisk forstand, og mangler da ogsaa beseglingsformutlar, og er heller ikke en forkortet afskrift af et saadant. Det er den officielle optegnelse om ærkebispens stadfæstelse af Guidos disposition. Derfor udelades den i Dipl. Dan. Cf. Reg.Dan. nr. 1799*.