Wye Woldemer van godes gnaden margreue tů Brandenborch vnd Lusitz bekennet vnd bethuget mit dessem yegenwardighen breue. dat wy vns bericht vnd sůnet hebben mit vnsem ome heren Wyslaween van Ruyen. eweliken bý eme tu bliuende vp allis weme. ane vppe konig Ereke van Denemarken vnsem ome. vnde ane uppe margreue. Jane. van Brandenborch vnsem swaghere. vnd hebben ghelaten van aller [thosprake] die wy hadden vppe dat land tů Lozitz beyde in eghendumme vnd in lene. swat wy dar an hadden ♦ Hir vmme schal vnse om vns gheuen twe dusent mark lodhiges sulvers. half tu den neghesten lichtmessen. vnd half tu den neghsten sůnte Mertens daghe. de nu kvmt. ♦ Dat sulvirs schal man vns bereden tůme Gripiswolde mit sulvere. odder mit pande. odder mit lichten penninghen. vyftehalve mark vor ene. vnd scal vns dat beleyden vor alle die. de dor vnsen om důn und laten willen. ♦ Were dat vnse swagher margreue Jan spreke vppe dat land hvs odder stat tů Lozitz. dat schole wy vnsem ome untwern mit rechte. ♦ Wordet ouer vns mit rechte van vnses swaghers weghene tů broken. so schole wy eme wedder gheuen dusent mark suluers binnen eme halven jare. na deme daghe dat it vns mit rechte. gebroken wert. und wy scoln vortmer vnsem ome al sins rechtis irstan. ♦ Die vanme Sunde schole wy vordeghdingen eres rechtes. van sunte Mychils daghe de nu neghest kumpt. vort ouer dre jar vnd darna en schole wy nymmer vns vnderwinden der stad/ edder andirs yengher siner slote edder siner man. de wile dat he unse vient nicht en werd. ♦ Dat hir vor bescreuen steyt. dat hebbe wy vnsem ome vntruwen ghelouet mit dessen ridderen die hirna gescreuen stan. her Hinrik und her Henningh van Stegheliz. her Grifke. her Heyderik van Benz. her Dyderik van Kerkow. her Hans van Exstede. her Ebele van Bertekow. her Rydeke de marscalk. vnd her Arnt Sak. ♦ Desse breue en scoln nicht schaden den anderen breuen die wy vnsem ome vore ghegeuen hebben. wan de schal man holden. ♦ Hir up hebbe wy dessen bref ghegheuen mit vnsem. ynghesegele beseghelt. ♦ Dat is gheschen tů Templin na godes bort dusent jar. drehundert jar. an deme verteydeme jare. des mandaghis na sůnte Nycolaus daghe.
10 [thosprake]] mgl. Aa; suppl. Pom. UB. l. l.
hadden] handden Aa.
14 Mertens] Merstens Aa.
Vi Valdemar, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og Lausitz, bekender og bevidner med dette nærværende brev, at vi har forliget og udsonet os med vor onkel, herr Vizlav af Rygen, for evindeligt at blive hos ham mod alle, undtagen mod kong Erik af Danmark, vor onkel, og undtagen mod vor svoger, markgreve Johan af Brandenburg; og vi har ladet ham fri for al tiltale, som vi havde til landet Loitz, både som ejendom og som len, således som vi havde det deri. Herfor skal vor onkel give os 2000 mark lødigt sølv, den ene halvdel førstkommende kyndelmisse og den anden førstkommende Mortensdag. Disse penge skal man udbetale os i Greifswald med sølv eller med pant eller med hvide penninge, fem en halv mark for en, og de skal sikre os dem mod alle, som vil gøre og undlade at gøre noget for vor onkels skyld. Hvis vor svoger, markgreve Johan, gør krav på landet, borgen eller staden Loitz, skal vi forsvare vor onkel med rette. Men hvis det med rette bliver fravundet os af vor svoger, skal vi tilbagegive ham 1000 mark sølv inden et halvt år efter den dag, da det med rette blev fravundet os, og vi skal fremdeles indestå vor onkel for al hans ret. For borgerne i Stralsund skal vi forsvare deres ret fra førstkommende Mikkelsdag tre år frem i tiden, og derefter skal vi aldrig lægge staden under os eller på anden måde dens slotte eller dens mænd, så længe den ikke er en fjende. Det her foran skrevne har vi lovet vor onkel i troskab med de riddere, som herefter skrevet står: herr Henrik og herr Henning v. Stegelitz, herr Grifeke, herr Henrik v. Benz, herr Dietrich v. Kerckow, herr Johan v. Eickstedt, herr Ebel v. Bertekow, herr Redege, marsk, og herr Arnold Sack. Dette brev skal ikke være til skade for det andet brev, som vi tidligere har givet vor onkel, men det skal man holde. Herpå har vi givet dette brev og beseglet det med vort segl. Det er sket i Templin i det Herrens år 1314 mandag efter St. Nicolai dag.