Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex. omnibus presens scriptum cernentibus. salutem in domino sempiternam. ♦ Notum facimus uniuersis. quod. nos/ exhibitricibus presentium uenerabilibus dominabus sanctimonialibus claustri beati Petri Lundis. terras suas que Rowomosæ dicuntur/ quas Andreas Pætersun de Alnathorp uiolenter occupauerat. et iniuste/ ab impeticione dicti Andree et heredum suorum ac aliorum omnium. adiudicamus iure perpetuo possidendas decernentes. quod dicte terre ad usum communem/ qui fælæth dicitur/ decetero sint. prout antiquitus fuisse dinoscuntur. ♦ Insuper dominabus predictis partem eis debitam in quodam prato Diuræmosæ ubicunque in ipso sitam/ quam numquam per ipsas nec per priores earum alienabant/ ab impeticione. cuiuslibet. adiudicamus lure perpetuo possidendam. prout per denominacionem in placito nostro iusticiario nominatam/ terre antedicte Rowomosæ et Dyuræmosæ. iuste et legaliter ipsis extiterant adiurate/ ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus est appensum. ♦ Datum Hælsinghburgh anno domini. mo. ccco. quartodecimo. feria tertia post diem beati Nicholai episcopi. teste domino. Iohanne Pætersun.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Vi gør vitterligt for alle, at vi tildømmer nærværende brevvisersker, de værdige jomfruer, nonnerne i St. Peders kloster i Lund, deres jorder, der kaldes *Rowomosæ, som Anders Pedersen af Alnarp voldeligt og uretfærdigt havde taget i besiddelse, frit for nævnte Anders og hans arvingers og alle andres krav at besidde med rette evindelig, idet vi bestemmer, at de nævnte jorder for fremtiden skal være til fælles brug, som kaldes fælled, således som de vides at have været fra arilds tid. Ydermere tildømmer vi fornævnte fruer den dem tilhørende del i en vis eng, Djuramåsa, hvor den end er beliggende i samme, som de aldrig selv eller gennem deres priorer har solgt, fri for krav fra hvemsomhelst at besidde med rette evindelig, således som de fornævnte jorder *Rowomosæ og Djuramåsa, lovligt og retmæssigt er blevet dem tilsvoret ved nævn, udnævnt på vort retterting. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Helsingborg i det Herrens år 1314, tirsdagen efter St. Nicolai biskops dag, med herr Jens Pedersen som vidne.