1. Udtog af Hvitfeld:

Biskop Peder af Viborg udstedte sit brev til kongen, at eftersom han år 1315 St. Ambrosiusdag i nærværelse af biskop Oluf af Roskilde og biskop Peder af Odense venligt og vel var blevet forligt i alle sager, som kong Erik indtil denne dag havde rejst imod ham, så gav han sig endvidere under kongens nåde og søgte frivilligt hans venskab, ikke af nogen tvang, læggende sin hånd på sit bryst, at han herefter skulde være kongen huld og tro, vide hans gavn og bedste i alle måder, ikke hjælpe eller befordre hans uvenner. Han lovede nu atter ved sin ed, at al skade og fordærv, som han kan mærke truer kongen, skal han, så vidt han bør og det sømmer sig for hans stillings skyld, åbenbare for hans majestæt. Ydermere blev de forligte med ham om alt kirkens gods, som er afhændet af kongen og andre på hans befaling, og han erklærer alle, som har modtaget noget deraf, for fri og undskyldte at være for Gud; om noget af hans bispesædegods dog endnu findes, som ikke er bortgivet, skal det igen tilstilles bispen. Vi erklærer også fornævnte konge for kvit og fri for klage at være for al gæld og forskrivning, som har været imellem os til denne dag. Alle verdslige og gejstlige, som har sat sig op imod os og vor kirke, erklærer vi i lige grad for kvit og fri at være for Gud og mennesker og uden tiltale, og vi vil ikke i fremtiden drage dem til ansvar derfor. Vi skal ikke føre sag mod domkirkens forstander, provsten og herr Svend; de skal dog gøre rede og regnskab for kirkens indtægt i den tid, de har rådet derfor. Enhver gejstlig og verdslig skal nyde sin ret under os, som de har i Hellumherred, hvorom trætte er imellem os og kongen, om de enten hører til kronen eller til bispesædet, alle eller en del af dem, derom skal kongen udnævne 12 gode mænd af Jylland, som skal vidne og sværge derom. Vi lover og sværger, at vi i fremtiden ikke skal gøre og handle imod fornævnte konge sammen med nogen, som er ham imod. Hvis kongen efter denne dag kan beskylde os for noget sådant, skal det bero på to af kongen udnævnte bispers og hans kanslers kendelse, hvad vor straf skal være, og ingen appel eller indsigelse skal bruges, idet vi hermed giver afkald på al undskyldning, som påberåber sig vold og magt, frygt, fare, svig, alle gejstlige og verdslige privilegier, gejstlig og verdslig ret og alle andre indsigelser, som kan gælde imod det, som foran skrevet står. Under hans og bispernes segl.

2. Registratur af Stephanius:

Om forbundet mellem kong Erik og biskop Peder af Viborg. 1315.