© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wie Woldemar, unde Johan/ von der genade godis/ marchgreven tu Brandenborch/ unde tu Landisberch/ unde tu Lusiz/ bekennen in dis sem openen breve/ dat wie gedegedinget hebben mit unsem leven home koninge Erike von Denemarke/ ene rechte sune/ vor uns unde alle use hulperen/ heren unde arme lude/ geistlich unde werlich/ also hir na bescrevin steit/ ♦ Man scal die stat tu deme Sunde weder an den von Ruien wisen/ unde sie scal eme hulden/ binnen achte dagen/ unde scal die brive der vorbindinge maregreven Woldemaris/ unde der stat tu dem Sunde an beiden siden weder antworden/ malkene den sinen/ binnen dissen achte dagen/ ♦ Wat och die von deme Sunde dem maregreven sculdich sin/ dat scolen sie em bereiden/ dat en scal weder den koning/ noch weder den von Ruien nicht wesen/ ♦ Die hus twe/ die vor deme Sunde nies gebuwet sin/ unde dat hus dat die von dem Sunde up dat lant tu Ruien gebuwet hebben/ unde Hitzacker unde Weningen/ unde dat hus/ dat tu der Eldenen brugge nu gebuwet is/ unde Kobelen bruke/ die scal man beginnen tu brekende/ nu in vridage/ unde scolen binnen achte dagen darna gebreken wesen/ ♦ Vortmer die vom dem Sunde scolen bliven bi alle erer rechtikeit/ unde die von Ruien/ scal ere holde here wesen/ unde he scal ok bliven bi siner rechtekeit/ unde sie scolen sine truwe borgere wesen/ ♦ Vort mer die von des von Ruien wegene vordreven sin/ scolen weder in die stat tu dem Sunde komen/ unde bi alle ereme gude bliven/ unde bi erer rechtekeit ♦ Umme alle sculty unde umme allen scadeny/ die twischen dem von Ruien unde den von dem Sunde/ unde alle eren hulperen/ in beiden siden werrende is/ dat scal uppe die ses heren stan/ die hir na bescreven stan/ uppe biscop Hinrike von Kamin/ uppe hertegen Otten/ unde hertoge Warzlaw von Stetin/ von user wegeney unde greven Claus von Zwerin/ unde hern Hinrike von Mekelenborch/ unde greven Otten von der Hoye/ von unses homes des koninges wegen alle dink tu untscedende beide dat vor unde na gescreven steit an minne oder an rechte/ ♦ Die scolen komen tu Nigen Brandenborch viertein nacht na sente Johannis dage/ tu untscedende alle dat werende is/ twischen uns unde alle unsen hulperen af en siet/ unde dem koninge und alle sinen hulperen af ander sit/ sie sin heren oder arme liude/ geistlich oder werlik/ unde bi namen der sake von Alvensleve unde von Krocheren unde alle erer vrunt/ unde en scullen nene nacht ute wesen sie en hebbent untsceden mit minnen oder mit rechte/ ♦ Tweien sie sich an dem rechte/ dat scullen sie spreken bi eren truwen unde bi eren eden/ dat sie nen rechter en weten/ oder bevragen en kunnen/ unde scullen dat bringen an den overman biscop Niclaus von Verden/ die scal dat entsceden darna binnen vier weken/ als it an ene kumt/ ♦ Wat die sesse untsceden oder die overman/ dat scal man wederdun darna binnen vier weken/ ♦ Wederdede die des nicht uppe deme dat gedelet worde/ so scal die inriden altehant met veftich ridderen die dar vor gelovet hebben wie marcgreve Woldemar tu Prenzlaw/ koninc Eric tu Werdingenborch/ die andere Wendischen heren unde riddere/ tu dem Sternenberge/ unde nene nacht ute wesen/ die en hebbent wederdan dat up en gedelet is ♦ Dat die von Ruien uppe die von dem Sunde sic nicht vorvan en scole tu unrechte von sente Micheles dage die nu tokumt vort over dre jar/ dar vor heft die von Ruien unde die koninc hertogen Otten unde hertogen Warzlaw gesat/ die hebben dar vor gelovet. ♦ Wie en scolen uns nicht underwinden/ des koninges slote noch siner lant/ noch siner helpere slote oder lant tu unrechte/ dat sylve scal use hoem de koninc uns wederdun/ ♦ Wie scolen der vorgenomeden von Alvensleve unde von Krocheren holde here wesen unde ere vrunt/ ♦ Binnen der tit/ dat dit nicht entworren wert/ so en scole over sie nicht richten unde nicht panden oder neman von user wegen/ unde allermale scal bi sinem gude bliven in beiden siden/ ♦ Alle die vangenen die nicht beret en hebben/ scolen in beiden siden los wesen/ allen sie wol verwissen hebben/ ♦ Dat wie dit stede holden unde unvorwandelet blive/ dat hebbe wie untruwen gelovet met den heren die hirna bescreven stan/ met hertegen Otten van Stetin. hertegen Warslawen/ greven Ulrike von Lindow/ greven Guntere von Keverenberge/ unde hebben desen bref besegelit mit usen insegelin. ♦ Disse brif ist gegeven tu Brudersdorpp/ na godes gebort/ dusent jar/ drihundert jar. in dem vefteinden jare des dingesdages vor sente Vites dage/
18 stat] derefter overstreget: tu dei stat.
1 oder] derefter overstreget: begra-.
26 jar] derefter overstreget: uefteinde des.
Vi Valdemar og Johan, af Guds nåde markgrever af Brandenburg og Landsberg og Lausitz, bekender i dette åbne brev, at vi har dagtinget med vor kære onkel, kong Erik af Danmark, en sand fred for os og alle vore hjælpere, herrer og fattige folk, gejstlige og verdslige, således som det herefter står beskrevet. Man skal overgive staden Stralsund til fyrsten af Rygen, og de skal hylde ham inden otte dage, og de skal tilbagegive forbundsbreve mellem markgreve Valdemar og Stralsund gensidigt, hver især dem han har, inden disse otte dage. Hvad borgerne i Stralsund også er markgreven skyldig, skal de udrede ham; det skal hverken tilhøre kongen eller fyrsten af Rygen. De to borge, som nyligt er blevet bygget foran Stralsund, og den borg, som borgerne i Stralsund har bygget på landet Rygen, og Hitzacker og Wehningen og den borg, som nu er bygget ved Eldenburg og Kobelenbrüke, skal man begynde at nedbryde nu på fredag, og de skal derefter være brudt ned inden otte dage. Fremdeles skal alle borgerne i Stralsund blive ved alle deres rettigheder, og fyrsten af Rygen skal være dem en huld herre, og han skal også blive ved sine rettigheder, og de skal være hans tro borgere. Fremdeles skal de, som er blevet fordrevet på fyrsten af Rygens vegne igen komme tilbage til staden Stralsund og blive ved al deres ejendom og deres rettigheder. Om al skyld og om alle skader, som volder strid mellem fyrsten af Rygen og borgerne i Stralsund og alle deres hjælpere på begge sider, skal de seks herrer, som herefter skrevne står, afgøre, nemlig biskop Henrik af Camin, hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin på vore vegne og grev Nicolaus af Schwerin og herr Henrik af Meklenborg og grev Otto af Hoya på vor onkel kongens vegne; de skal afgøre alle ting både det foran- og det efterskrevne i mindelighed eller ad rettens vej. De skal komme til Neu-Brandenburg fjorten dage efter St. Hansdag for at afgøre alt, som volder strid mellem os og alle vore hjælpere på den ene side og kongen og hans hjælpere på den anden side, om de er herrer eller fattige folk, gejstlige eller verdslige, og især det, der angår sager med von Alvensleben og von Kröcher og alle deres venner, og der skal ikke være gået en nat, førend de har det afgjort i mindelighed eller ad rettens vej. Er de uenige om, hvad der er, skal de sige på tro og på deres ed, at de ikke kender noget rettere eller kan udfinde det, og de skal forebringe det for opmanden, biskop Nicolaus af Verden; han skal derefter afgøre det inden for fire uger, efter at sagen er forelagt ham. Det, som de seks eller opmanden afgør, skal man derefter udføre inden fire uger. Udfører han det ikke, som er blevet dømt dertil, skal han derefter indride med halvtredsindstyve riddere, som er forlovere derfor, nemlig markgreve Valdemar til Prenzlau, kong Erik til Vordingborg, de andre vendiske herrer og riddere til Sternberg, og der skal ikke gå en nat, førend de har udført det, som de er dømte til. At fyrsten af Rygen ikke med urette skal angribe borgerne i Stralsund fra den nu tilstundende St. Mikkelsdag og tre år derefter, derfor har fyrsten af Rygen og kongen stillet hertug Otto og hertug Vartislav som sikker hed, og de har givet deres løfte herom. Vi skal ikke fravriste dem kongens støtte eller hans lande eller hans hjælpere slotte eller lande med urette; det samme skal vor onkel kongen gøre imod os. Vi skal være de fornævnte von Alvensleben og von Kröcher hulde herrer og deres venner. I den tid, mens dette ikke er blevet forligt, skal der ikke fældes dom over dem eller pantes hos dem, ej heller af nogen på vore vegne, og alle skal blive ved deres ejendom på begge sider. Alle fanger, som ikke har forrådt dem, skal være fri på begge sider, når de har stillet sikkerhed for sig. At vi stadig skal holde dette og lade det forblive uændret, har vi lovet i troskab sammen med de herrer, som herefter skrevet står, hertug Otto af Stettin, hertug Vartislav, grev Ulrich af Lindow og grev Günther v. Käfernberg, og vi har beseglet dette brev med vort segl. Dette brev er givet i Brudersdorf i det Herrens år 1315 tirsdag før St. Vitus' dag.