Vi Erik, af Guds nåde de Danskes konge, Vizlav, af Guds nåde Rygboernes fyrste, Nicolaus, af Guds nåde greve af Schwerin, og Henrik, af Guds nåde herre af Meklenborg, erkender og bevidner offentligt ved dette brev, at vi på vor gode tro har lovet den udmærkede herr Henrik og hans søn, junker Frederik, grever af Beichlingen, for deres hjælp i et halvt år i distriktet Thüringen og Sachsen med 50 væbnere og ligeså mange stridsheste 700 mark rent sølv i magdeburgsk vægt at udbetale i to terminer i staden Lübeck og at udføre uden nogen som helst hindring udenfor staden, nemlig halvdelen førstkommende påske i dette år og den øvrige halvdel den umiddelbart efterfølgende Vor Frues himmelfart i år 1316 efter Herrens undfangelse. Og hvis der sker nogen forsømmelighed på en af terminerne, hvad Gud forbyde, vil vi Erik, de Danskes konge, gøre indlager i Vordingborg eller på Søborg, og vi Vizlav, Rygboernes fyrste, i Barth eller i Tribsees, og vi Nicolaus, greve af Schwerin, i Wittenburg, og vi Henrik, fyrste af Meklenborg, i Sternberg eller i Neubrandenburg, og vi vil ikke drage bort derfra med mindre der er sket fyldestgørelse på venskabelig måde, idet disse betingelser er indføjet, at hvis nogen af de fornævnte grever, hvad Gud forbyde, tages til fange af vore modstandere i slag, skal vi gøre ham kvit og fri uden noget tab for ham. Men hvis de skulde tage en fyrste eller adelig herre til fange, skal de fremstille ham for os til løskøbelse. Fremdeles hvis de skulde miste en borg ved vore fjenders angreb, skal vi erstatte den med ligeså mange penge, eller vi skal skaffe en anden lige så god borg. Fremdeles skal vi Erik, de Danskes konge, gøre fornævnte junker selvtiende til ridder med passende sømmelighed. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev. I det fornævnte Herrens år på jomfruen Skolastikas dag.