Sofie, enke efter den berømmelige herr Erik, fordum herre af Langeland, til alle, der får dette brev at se, hilsen med alles frelser.

Da vi opfyldt af hellige og frelsebringende tanker ønsker ved fromme gerninger på en heldbringende måde at drage omsorg for vor sjæl, har vi personligt nærværende hos den berømmelige fyrste og herre vor konge på Tranekær slot og ved fornødent godt helbred dagen efter den hellige jomfru Katrines dag i overværelse af mange velbyrdige og gode mænd til frelse for vor og vor elskede fornævnte ægtefælles og vore berømmelige afdøde forfædres sjæle frit og fromt skænket priorinden og søstrene og lovligt skødet til St. Agnete kloster i Roskilde af dominikanerordenen for den samme herre konge uden nogen betingelse eller undtagelse ved at oplade dem til sand besiddelse i broder K(nud), provincialpriorens, hænder alt vort gods beliggende på Als, løst og fast, med hvad som helst af dets tilliggender, der tilhører os i kraft af arveretten efter vore søstre, de velbyrdige frøkener Jutta og Agnes, med al ret, som vi har dertil, at besidde evindelig. Og ikke kan vor eller fornævnte klosters søstres ret til fornævnte gods eller besiddelser anses for at være krænket, ved den omstændighed, at herr Valdemar, den berømmelige hertug af Jylland, salig ihukommelse, med samtykke af sin broder, vor afdøde elskede ægtefælle, i nogen tid tog nævnte gods i besiddelse. Vi har også efter vor fornævnte berømmelige ægtefælles død ofte krævet fornævnte gods tilbage, og vi har hyppigt modtaget faste løfter om, at dette gods i betragtning af vor ret og vore berettigede krav skulde tilbagegives uden omsvøb og fuldstændigt. Til bekræftelse af alt dette er vort segl hængt under dette brev. Givet i Roskilde i det Herrens år 1316 på apostelen St. Mathias' dag.