forrige næste

Hvitfeld:

Aar 1316. til Ribenitz/ dominica Inuocauit, forbant sig kong Erich/ hertug Wiizlaff aff Ryen/ Nicolaus Suerinensis, her Henrich aff Mekelnborg oc Johannes herre aff Holsten/ sig met her Borckert erchebisp til Magdeborg/ at skulde vere hannem bistandig imod huer mand/ vndtagendis hertug Rodolff aff Saxen/ oc her Otthe oc hans søn Otthe aff Luneborg/ imod huilcken de icke skal lade sig bruge. ♦ Erchebispen skal hielpe dem oc deris anhang derimod/ met 300. mand/ met hans slaat/ stæder oc lande/ imod margreffuen aff Brandenborrig/ her Albret greffue aff Anholt/ margreff Hans aff Brandenborg/ oc imod de Aluendsløffuer/ oc kort sagt/ emod alle/ som oss oc vort anhang ville forlegge/ vndtagendis her Frederich margreffue til Missen. ♦ Hues forbemelte margreffuer/ vore fiender til trøst/ ville dem opsætte imod oss/ da skal strax erchebispen feyde dem/ oc anfalde/ som hans egne wuenner/ wanseet forrige forbunt. ♦ Ingen maa giøre fred/ oc vdelucke den anden/ dog om nogen oss kand fly den anden minde eller ret/ skal det skee/ ellers skal wi komme huer andre til hielp. ♦ Fordrer erchebispen oss/ skal vi komme hannem til hielp met 200. ♦ Naar de kommer i hans land/ skal hand forsørge dennem/ ♦ Den fordeel som skaffis/ skal skifftis effter mandtallet/ ♦ Erchebispen skal tiene oss met 100. vebnede/ paa hans egen skade oc euentyr/ vor omkostning. ♦ Fordeelen som skaffis skal den beholde forneffnde hielp fordrer/ ♦ Andet bytte skal skifftis effter mandtallet/ ♦ Slaat oc fester som indtagis/ skal tilhøre den de tilhørde. ♦ Ydermere til besoldning/ ville wi giffue erchebispen 3000. marck/ huor af 1000. marck til Brunsuig skulle betalis til jul/ det andet tusinde til s. Hans Baptistæ, oc tredie parten til Mortens dag/ ♦ Fick hand icke pengene/ da skulle kong Erich inddrage til Vordingborrig/ første Witzlaff til Tribezes/ her Henrich til Sterneborg eller Brandenborg.

År 1316 søndagen Invocavit i Ribnitz sluttede kong Erik, hertug (!) Vizlav af Rygen, Nicolaus af Schwerin, herr Henrik af Meklenborg og Johan, herre af Holsten, forbund med ærkebiskop Burchard af Magdeburg, at de skulde hjælpe ham imod hvemsomhelst, undtagen hertug Rudolf af Sachsen og herr Otto og hans søn, Otto af Lüneburg, imod hvem de ikke skal lade sig bruge. Ærkebispen skal hjælpe dem og deres tilhængere til gengæld med 300 mand med sine slotte, byer og lande imod markgreven af Brandenburg, herr Albrecht, greve af Anhalt, markgreve Johan af Brandenburg og imod Alvensleben'erne og kort sagt imod alle, som vil angribe os og vore tilhængere, undtagen herr Frederik, markgreve af Meissen. Hvis fornævnte markgrever, vore fjender til trøst, vil lade dem angribe os, da skal ærkebispen straks erklære dem krig og angribe dem som sine egne fjender uden hensyn til tidligere forbund. Ingen må slutte fred og udelukke den anden; men om nogen af os kan skaffe den anden forlig eller ret, skal det ske; ellers skal vi komme hinanden til hjælp. Kræver ærkebispen vor hjælp, skal vi komme ham til hjælp med 200. Når de kommer i hans land, skal han forsørge dem. Den vundne fordel skal skiftes efter mandtallet. Ærkebispen skal tjene os med 100 væbnede på hans egen skade og risiko, men på vor bekostning. Fordele, som vindes, skal den beholde, som forlanger den fornævnte hjælp. Andet bytte skal skiftes efter mandtallet. Slotte og fæstninger, som indtages, skal tilhøre den, de tilhørte. Yderligere vil vi give ærkebispen 3000 mark til betaling af sold; heraf skal 1000 mark betales i Braunschweig til jul, det andet tusinde til St. Hansdag og tredjeparten til Mortensdag. Får han ikke pengene, skal kong Erik gøre indlager i Vordingborg, fyrst Vizlav i Tribsees og herr Henrik i Sternberg eller Brandenburg.