We her Boldewen van Dalem vnde her Jorden van deme Campe/ we bekennet dat we hebbet ghedeyndeget twischen vsen heren van Brunswich vnde Luneborch/ vnde twischen sinen mannen den Grothen/ dat he en scal gheuen dusent lodeghe marc in dem van Borch/ ♦ He scal oc en gheuen vertegy hundert marc pennighe an dem were tho Horborch ♦ He scal oc en gheuen twe hundert lodeghe marc/ tho dem van Wenden ♦ He scal oc en bewisen vif hundert marc pennighe an den sculden des konighes van Denemarken ♦ Dit gelt werde en eder nicht/ dogh enscoln se en dar nummermehr umme manen/ he enscal och nummermer gennelghe not mer van en dar umme liden.
16 van] tilf. o. l.
Vi herr Balduin von Dahlum og herr Jordan von dem Kampe bekender, at vi har forhandlet mellem vor herre af Braunschweig og Lüneburg og hans mænd, de af Groten, at han skal give dem 1000 lødige mark hos ham v. d. Burg, han skal også give dem 4000 mark penge på borgen ved Harburg. Han skal også give dem 200 lødige mark hos ham af Venden. Han skal også anvise dem 500 mark penge af kongen af Danmarks gæld. Uanset om pengene bliver dem betalt eller ej, de skal aldrig mere minde ham derom; han skal heller aldrig mere lide nogen nød fra deres side derfor.
Brevet, som er udateret, maa formentlig være udstedt, efter at hertug Otto havde sluttet forbund med kongen af Danmark 1316, cf. nr. 350 og Ingvor Andersson 25242.