1. Udtog af Hvitfeld:

År 1316 tirsdag efter midfaste blev de forligt efter følgende brevs ordlyd. Kong Erik af Danmark, hertug (!) Vizlav af Rygen, hertug Erik af Sachsen, biskop Herman af Schwerin, herr Henrik af Meklenborg, greverne Nicolaus og Henrik af Schwerin erklærer i deres brev, at imellem dem og deres hjælpere på den ene side, Nicolaus, Johan og Henneke, herrer af Werle, på den anden side er der dagtinget således. Grev Henrik af Schwerin skal komme løs af sit fængsel med alle sine undergivne og lejetropper, som har været vore hjælpere i denne krig imod de fornævnte herrer af Werle. Alle, som har udlovet penge og løsesum, men endnu ikke har betalt, skal være fri derfor. Herr Johan af Werle skal ligeledes komme løs med undergivne og soldater, borgere og bønder, som er taget til fange i denne krig, så mange som er i vor magt. Fornævnte herrer af Werle sætter deres hus, slot og land i Malchin i pant til kongen af Danmark og herr Henrik af Meklenborg med alle rettigheder for 10.000 lødige mark sølv, dog med den aftale, at de har ret til at indløse det inden seks år, som regnes fra jul. Vi skal aflevere det, som vi har modtaget det, når de seks år er gået. Hvis det ikke da indløses, skal vi beholde fornævnte land. Hvis det skulde ske, at huset i Eldenburg blev solgt, vundet eller på anden måde kom til de herrer af Werle, skal vi kong Erik og herr Henrik af Meklenborg og vore arvinger beholde huset og slottet med kirkesognet Lübz og med de grænser, som ligger til samme kirkesogn. Fremdeles skal alle vi fornævnte herrer aldrig slutte nogen fred med markgrev Valdemar og markgrev Johan, førend vi har hjulpet herrerne af Werle til det nye hus igen i Wredenhagen med alle grænser, med jagt, søer, med mænd og tjenere, som lå dertil, med al nytte. Vi skal heller ikke slutte nogen fred eller dagtingning med markgreverne, før de har erstattet os skade og fængsel på vore mænd og lejetropper og anden skade, som vi har lidt før og siden i denne krig, som hver især klart kan bevise. Herrerne af Werle skal ikke udsone sig eller slutte forlig med markgreven, før herr Vizlav, fyrste af Rygen, har sine rette grænser, slotte og lande, og vi Henrik, herre af Meklenborg, ligeledes er sikker på vore grænser, slotte og lande fra markgreven, og markgreven har betalt os og vore den skade, vi kan bevise, med mindre det sker med vor særlige vilje. Fremdeles skal vi kong Erik, fyrst Vizlav, Henrik af Meklenborg, og herrerne af Werle hver især hjælpe hinanden, hvor det gøres nødvendigt på denne side af havet med 200 mand på vor egen kost og skade. Hvis vi opnår fordele ved at indtage slotte eller ved forhandling, skal vi dele dem efter mandtallet. Hvis markgreven skulde drage ind i vort land eller nogen på hans vegne, skal vi komme hinanden til hjælp med al vor magt, som vi har på denne side af havet, på vor egen skade, bekostning og risiko, og fordelen skal deles efter mandtallet. Fremdeles hvis der opstår nogen uenighed mellem os selv indbyrdes, og hvis nogen af os da kan hjælpe den anden, skal vi være pligtige dertil inden 2 måneder i mindelighed eller efter retten. Vil modparten ikke gå ind derpå, skal vi være hinanden behjælpelige, som foran skrevet står. Om huset og landet til Stavenhagen skal vi herrer afsige en ny kendelse. Men hvis hertug Otto vil tilføje herrerne af Werle nogen uret og vold i den anledning, skal alle vi herrer hjælpe fyrsten af Werle med al vor magt på denne side af havet. Hvis vi fornævnte har nogen mistanke til hinanden i dette krigstog, skal hver især tilgive den anden det. Hvad vi kong Erik er de herrer af Werle skyldige, skal vi betale dem førstkommende Mortensdag. Og vi kong Erik skal igen lade vor onkel, herr Henneke af Werle, få sin arv i Danmark. Hvis fyrsten af Werle, hans mænd og tjenere er os kong Erik skyldige, eller vore mænd skylder fyrsten af Werles mænd, da skal to fra Danmark og to fra fyrsten af Werles mænd afsige en kendelse derom. Hvis fyrsten af Werle har tvistemål med vore mænd, da skal der vælges fire fra begge sider, som skal dømme derom. Vi fornævnte herrer har fremdeles forpligtet os til at blive hos hinanden til evig tid med hjælp og bistand. Fremdeles har vi Henrik af Meklenborg for os selv og vi kong Erik, fyrst Vizlav af Rygen for os selv lovet og opladt for vor fætter, fyrsten af Werle, Sternberg amt med al nytte. Med hensyn til overdragelsen af Sternberg og dets grænser skal vi komme sammen med nogle af vore råder for at sige, hvad der er ret om grænserne. Den, som retten tilfalder, han skal beholde fornævnte slot og amt, og hvad dertil hører, uberørt sålænge, indtil fyrsterne af Werle er kommet i besiddelse af det, som de bør have med rette. Til bekræftelse har alle parterne underskrevet i Rendsborg og med dem hertug Erik afSachsen, grev Gunzelin af Schwerin, greverne af Holsten, grev Gerhard af Rendsborg, grev Adolf af Schauenburg, grev HenrikN af Plön og disse riddere: herr EberhardN v. Kramon, herr Johan Rosendal, herr Lützow den yngre, herr Reimar v. Wedel, herr Bernhard v. Maltzan, herr Bernhard Hasenkopf, herr Henrik v. Gützkow, herr Bolto v. Eckernförde, herr Johan Bülow, herr Henrik v. Gleichen, herr Frederik v. BelowN, herr Johan Storm, herr Reimer v. Plessen, herr Bertold Preen, herr Benedikt v. RodenbeckN, herr Gotschalk Preen, herr Heine den yngre af Stralendorf, herr Herman v. Örtzen, herr Otto von der LageN, og herr Johan Barnekow.

2. Registratur hos Stephanius:

Forlig mellem kongen, Vizlav af Rygen og grev Nicolaus af Schwerin og andre. 1316.