© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In ghodes namen amen, ♦ Wie Rodolf van ghodes gnaden, hertoghe tů Sassen, thů Engheren, thů Wistfalen unde thů Brenen greue, vnde borchgreue thů Maghedebůrch, bie kennen des, in dessen openen breuen, dat wie mit volborde unser leuen brodhere, vnde vnser rechten eruen, hebben gheleghen redeliken vnde rechtliken greuen Iohanne thů Holzathen. des edelen kůnig. Ericus, brodher van Danemarken. vnde sinen rechten eruen, alle dhe herschaft, dhe sine olderen, vnde he. vnde sine rechten eruen, thů rechte van uns untsan scholen, sunder liken dhe twe dhel dhes landes thů Stormaren, och hebbe we eme gheleghen alle dhe herschaft dhe vns ane vallen was, van greuen Adolfus weghene dhes alden, vortmer dhen Kyl, beide hus vnde stat, vnde alle dhe herschaft dhe greuen Iohannes was dhes alden, dhe noch leueth, dhe nu greue Iohan, des kůninges brodher van Danemarken heuet in sinen weren, dhe di sulue uorsprokene greue, Iohan, dhe alde vorsumet heuet an vns, dhat wie bewisen moghen mit alleme rechte, were och dat ienich man dessen vorbenomeden greuen Iohanne, thů Holzathen, dhes edelen kining Ericus brodher van Danemarken, odher sinen rechten eruen, mit gichte in dessen uor beschreuenen herschaften bie weren, odher hinderen wolde, dhes schole wie ene waren thů sinen noden, vnde war wie ene thů rechte waren scholen. ♦ Vppe desse ding hebbe wie entruwen ghe loueth. vnde desse riddere her Tamme Loser, vnde her Slichtinc, ♦ Desse deghedinge hebben ghe deghedinget. de edele here. her Hinrich van Michellenborch, vnde greue Otto. van der Hoye, dar was ieghenwardich, de here uan Stotle, vnde desse riddere, her Detlef Wulf, her Marquart van Westense, her Zabel. her Volrad van Zulen. her Hinrich Wackerbart. her Iohan van Bulowe, her Hinrich van Aluerstorpe, her Luder van Plone, her Nicolaus van Wůtmolde, Marquart van Kartsowe Hinrich Storm, vnde manich gůth man, ♦ Thů eyneme thughe vnde thů eyner bekantnisse alle desser dinghe, hebbe we, vnse ingheseghel vor dessen bref ghehengheth. ♦ Dith is gheschen thů Godebuze, do vor ghi weren in der tith na godes borde, dusent iar drehundert iar, sesteyn iar in sunte Tyburcius vnde sunte Valerianus daghe darna.
I Guds navn amen. Vi Rudolf, af Guds nåde hertug af Sachsen, Engern og Westfalen og greve af Brene og borggreve af Magdeburg, bekender i dette åbne brev, at vi med samtykke af vor elskede broder og vore rette arvinger har forlenet redeligt og retteligt grev Johan af Holsten, broder til den ædle kong Erik af Danmark, og hans rette arvinger med alt det herskab, som hans forældre og han og hans rette arvinger skal modtage af os med rette, især de to dele af landet Stormarn, og vi har forlenet ham med alt det herskab, som er tilfaldet os på grev Adolf den gamles vegne; fremdeles Kiel både borgen og staden og alt det herskab, som var grev Johan den gamles, som endnu lever, og som nu grev Johan, kongen af Danmarks broder, har i sin varetægt, og som den samme fornævnte greve Johan den gamle har fortabt til os, som vi kan bevise med al ret. Sker det, at nogen med vidnesbyrd angriber eller anfægter fornævnte grev Johan af Holsten, den ædle kong Erik af Danmarks broder, eller hans arvinger i besiddelsen af fornævnte herskab, skal vi værne dette for ham, således som det tjener hans interesser, og hvor vi med rette er forpligtet til at værne ham. Om disse ting har vi afgivet løfte på tro og love tilligemed følgende riddere herr Tamme Löser og herr Schlichting. Dette forlig er afsluttet af de velbyrdige herrer herr Henrik af Meklenborg og grev Otto af Hoya, der var tilstede, herr v. Stotel og følgende riddere herr Detlev Wolf, herr Markvard v. Westensee, herr Sabel, herr Volrad v. Züle, herr Henrik Wackerbart, herr Johan v. Bülow, herr Henrik v. Alverstorf, herr Lyder v. Plön, herr Nicolaus v. Wotmold, Markvard v. Karsow, Henrik Storm og mange gode mænd. Til bevis og vidnesbyrd om alt dette har vi hængt vore segl under dette brev. Dette er forhandlet i Gadebusch i det Herrens år 1316 efter Guds byrd, dagen efter St. Tiburtius' og St. Valerianus' dag.