E. dei gracia Danorum Sclauorumque rex omnibus hoc scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam ♦ Ob specialem amorem quem ad dilectos nobis ciues Lubicenses ex sincero affectu gerimus ipsorum deuocione multimoda exigente/ scire uolumus uniuersos tam posteros quam presentes// quod nos ipsis ciuibus ad nundinas nostras in Skanør declinantibus/ hanc graciam concedimus specialem quod ipsi ciues tempore nundinarum predictarum apud Falsterbothæ/ plenam iuridiccionem super debitis et rixis que skeldword dicuntur inter ipsos personaliter uer<t>entibus habeant exsequendam et coram aduocato eorum quem ipsi ibidem sibi ipsis prefecerint finaliter terminandam hanc eis superaddentes graciam specialem/ quod quacumque die ad litus cum nauibus suis et mercimoniis applicauerint siue sit dies festiua siue ferialis naues suas exonerandi ac merces et alias res ad terram deferendi liberam habeant facultatem ♦ Super quibus ipsos m[erc]atores et alios/ res ipsorum huiusmodi ferentes per nullum aduocatorum nostrorum uolumus impediri ♦ In cuius rei testimonium sigillum nostrum presentibus duximus apponendum/ ♦ Datum Wismarie anno domini · mo · ccco · sextodecimo feria quinta proxima post dominicam sancte trinitatis presentibus dominis Hinrico domino Magnopolensi// Ottone comite de Hoya. Nicholao Olaui filio dapifero nostro/ Martino dicto Duue Detlauo Wlf et Iacobo dicto Flæp per quos premissa inter nos et dictos ciues Lubicenses erant placitata.
1 E. = Ericus.
7 iuridiccionem = iurisdiccionem.
8 uer(t)entibus] uergentibus A.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
På grund af den særlige kærlighed, som vi af oprigtig følelse nærer til vore elskede borgere i Lübeck, idet deres store hengivenhed kræver det, skal alle såvel efterkommere som nulevende vide, at vi har tilstået disse borgere den særlige nåde, at de, når de kommer til vore markeder i Skanør på fornævnte markeds tid i Falsterbo, skal have den fulde udøvelse af jurisdiktionen med hensyn til gæld og stridigheder, som kaldes 'skeldword', der opstår mellem dem personligt, og den endelige afgørelse deraf for deres foged, som de selv sammesteds stiller i spidsen for sig; og vi tilføjer yderligere den særlige nåde, at ligegyldig hvilken dag de ankommer til kysten med deres skibe og varer, hvad enten det er helligdag eller hverdag, skal de frit have lov til at losse deres skibe og at bringe varer og andet i land. Med hensyn til dette vil vi, at disse købmænd og andre, der således bringer deres sager, ikke skal hindres af nogen af vore fogeder. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Givet i Wismar i det herrens år 1316 onsdagen lige efter Trinitatis søndag i nærværelse af de herrer fyrst Henrik af Meklenborg, grev Otto af Hoya, Niels Olufsen vor drost, Morten kaldet Due, Detlef Wolf og Jakob kaldet Flæb, af hvem det fornævnte forhandledes mellem os og vore lybske borgere.