Tekst efter Mekl. UB.:
Ericus dei gracia Danorum Sclauorumque rex et Heinricus eadem gratia Magnopolensis et Stargardie dominus uniuersis presentia uisuris seu audituris salutem in domino ♦ Uniuersitati [ue]stre cupimus esse notum, quod, cum iam dudum guerre et bellicose discordie habite sunt et adhuc nondum sopite inter nos, ex una, et inclitum principem dominum Woldemarum marchionem Brandeburgensem et suos adiutores, parte ex altera. his pendentibus inuocauimus auxilium uiri uenerabilis domini Hermanni, electi et confirmati in episcopum Suerinensem, qui prompt[o] nobis assurgens assensu contra inuasores uiolentos terrarum nostrarum nos iuuit cum suis uasallis et amicis, quos ad hoc potuit conuocare. ♦ In qua quidem guerra, cum nobis, ut premittitur, auxilium prestaret, quam plures de suis uasallis et amicis captiui ducti sunt ab hostibus et perdiderunt dextrar[i]os, equos alios, arma et res ceteras, quas habebant, aliquibus ex ipsis mortis exitio interemptis. ♦ Cum igitur iniquum et indecens reputemus, quod tam beneuolum et nobis summe gratum eius obsequium sibi quomodolibet sit damnosum, obligamus nos ad hoc firmiter in his scriptis, quod seruare uolumus et seruabimus predictum electum et confirmatum et suam Suerinensem ecclesiam indemnes omnino circa premissa omnia et singula, non tantum iam illata damna, uerum etiam circa quecumque alia, que sibi et ecclesie sue occasione nostri adiutorii inferri, quod absit, contigerit in futurum; uolumus quippe captiuos redimere, deperdita soluere et damna quelibet integraliter resarcire, hoc nobis saluo, quod lucrum et quodcunque emolumentum ex suorum adiutorio nobis proueniens cum Suerinensi ecclesia diuidere non cogamur. ♦ Preterea promittimus et obligamus nos ad hoc, quod omnia et singula iura sua et ecclesie sue, que manifesta sunt uel que docere poterint, in territoriis nostris, sibi et ecclesie sue libera et salua seruabimus et ipsum et suam ecclesiam a quibuscunque sua iura perturbantibus seu inpedientibus efficaciter defendemus. ♦ In quorum omnium testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa etcetera.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, og Henrik, af sammes nåde fyrste af Meklenborg og Stargard, til alle, der ser dette brev eller hører det læse, hilsen med Gud.
Vi ønsker, at det skal være vitterligt for Eder alle, at vi, da der længe har hersket fejder og krigerisk tvedragt uden hidtil at være bilagt mellem os på den ene side og den berømmelige fyrste herr markgrev Valdemar og hans hjælpere på den anden side, mens dette stod på, har påkaldt hjælp af den velærværdige mand herr Herman, udvalgt og stadfæstet biskop af Schwerin, der hurtigt gav sit samtykke og med sine vasaller og venner, som han kunde sammenkalde dertil, bistod os mod dem, der voldeligt trængte ind i vore lande. Men da han i denne krig ydede os hjælp, som det er forudskikket, blev mange af hans vasaller og venner ført bort som fanger af fjenderne, og de mistede stridsheste, andre heste, våben, og hvad de ellers havde, efter at nogle af dem var blevet dræbt. Da vi nu anser det for uretfærdigt og usømmeligt, at hans velvillige og overordentlig kærkomne tjeneste på nogensomhelst måde skulde være ham til skade, forpligter vi os urokkeligt i dette brev til at bevare og holde fornævnte udvalgte og stadfæstede biskop og hans Schwerinerkirke fuldstændigt skadesløs med hensyn til det fornævnte i enhver henseende, ikke blot de nu påførte tab men også med hensyn til alt andet, hvad der på grund af hjælpen til os måtte times ham og hans kirke fremtidigt, hvad Gud forbyde. Vi vil nemlig løskøbe fanger, betale det ødelagte og bøde fuldstændigt på alle tab, idet vi dog forbeholder os, at vi ikke skal tvinges til at dele med Schwerinerkirken al vinding og fordel, der tilfalder os som følge af deres hjælp. Desuden lover og forpligter vi os til, at hans og hans kirkes rettigheder alle som een, der er åbenbare eller kan bevises i vore landsdele, vil blive bevarede fri og urørte for ham og hans kirke, og vi vil virkningsfuldt forsvare ham og hans kirke mod alle, der angriber eller hindrer hans ret. Til vidnesbyrd herom er vore segl hængt under dette brev og så videre.
Brevet, som muligvis kun har foreligget i concept, da det i Clandrians registratur omtales som: absque dato, er udstedt før slutningen af 1316, da bisp Hermann, der i brevet benævnes electus, faar stadfæstelse som bisp. Det kan være udstedti marts 1316, da bisp Hermann deltog i Rendsborg-forliget med Werler'ne, cf. nr. 356, og forinden havde lidt tab ved deltagelse i slagene ved Mölln og Luplow. Mekl. UB. l. l. anser det dog for sandsynligere, at det er udstedt efter slaget ved Hainholz foran Stralsund den 21. juni, hvor bispen led store tab, hvorpå brevets vending: quam plures de suis uasallis et amicis captiui ducti bedre ville passe.