forrige næste

1. Hvitfeld:

Den trætte imellem her Adolff aff Kijl/ (den holstiske krønicke kalder hannem aff Seberg) oc her Hennecke aff Holsten/ imod greffue Geert deris frende/ som paa konning Erich oc her Henrich aff Mekelnborg vaar compromitterit, endte de saaledis/ at effter som her Adolff vilde haffue en anpart vdi det taarn til Traminde/ oc den skow heder Kiffholt/ da effterdi greffue Geert høylofflig ihukommelse/ her Henneckes vetter/ haffuer hafft forneffnde taarn oc skow i mange aar roligen/ haffuer her Adolff eller Hennecke ingen ret der til. ♦ Item efter som her Hennecke fordrer 12000. marck lybsk metgifft/ aff her Adolff/ paa hans hustrues/ greff Adolffs den ældris aff Skowenborg daatters vegne/ da skal hand korte de 6000. ♦ De andre 6000. bliffuer her Adolff aff Kil/ her Hennecke skyldige/ ♦ Derfaare skal Kremper marsk bliffue hannem staaendis til vnderpant/ til hand faar sine penninge. ♦ Klager nogen aff forneffnde herrers vasaller paa den andens/ da skal den som anklagis/ verge sig met gode mend/ eller legge vd det hand tiltalis faare/ ♦ Der met ere forneffnde herrer venligen oc vel forligte om all deris trætte. ♦ Datum Vordingborg.

2. Stephanius:

Qualiter rex et dominus Magnopolensis definiuerunt causas inter Adolphum de Kiile et Hennekinum de Holsatia.

1. Udtog af Hvitfeld:

Den trætte imellem herr Adolf af Kiel (den holstenske krønike kalder ham af Segeberg) og herr Henneke af Holsten imod grev Gerhard, deres frænde, som var overgivet kong Erik og herr Henrik af Meklenborg til voldgiftsafgørelse, sluttede de således. Herr Adolf vilde have del i tårnet i Travemünde og den skov, som hedder Kifholt, men herr Adolf eller Henneke har ingen ret dertil, eftersom grev Gerhard, salig ihukommelse, herr Hennekes fætter, har haft fornævnte tårn og skov i mange år uantastet. Fremdeles eftersom herr Henneke fordrer 12000 mark lybsk i medgift af herr Adolf på hans hustru grev Adolf den ældre af Schauenburgs datters vegne, da skal han afkorte de 6000. De andre 6000 bliver herr Adolf af Kiel herr Henneke skyldig. For dem skal Kremper marsk blive ham stående til underpant, indtil han får sine penge. Klager nogen af de fornævnte herrers vasaller over den anden, da skal den, som anklages, værge sig med gode mænd eller udlægge det, som han tiltales for. Dermed er de fornævnte herrer venligt og vel forligte om al deres trætte. Givet i Vordingborg.

2. Registratur hos Stephanius:

At kongen og hertugen af Meklenborg sluttede trætten mellem Adolf af Kiel og Henneke af Holsten.