forrige næste

Hvitfeld: Stephanius:

1. Udtog af Hvitfeld:

År 1316 i Nykøbing femtedagen før St. Laurentius' dag lovede grev Gerhard og Johan af Holsten kong Erik og herr Henrik af Meklenborg at tjene dem med 100 stridsheste mod markgrev Valdemar. Kongen vilde med tiden betale den skade, de fik på hestene. Led de skade i et slag, vilde kongen erstatte det inden et år derefter. Fyrsten af Meklenborg lovede for dette og disse efterskrevne: Niels Hee, marsk Lave, Ingvar Hjort, Jens Pedersen, Jon Balhorn, Mogens Lavesen, Peder Grubbe, Strange Esgesen, Esger Brok, Ove Eskildsen, Peder Vendelbo, Ulv Jonsen, Niels Friis, Åge Karlsen, og Åge Pedersen. Hvis fyrsten af Meklenborg havde de herrer af Holstens hjælp behov, skulde de ligeledes tjene ham med 100 mand på de samme betingelser.

2. Registratur hos Stephanius:

En overenskomst mellem kongen og fyrsten af Meklenborg og holstenerne Johan og Gerhard. 1316.