Wie Woldemer vnd Johan von der gnade godes marcgreuen tv Brandenborch vnd tv Lusitz bekennen in dissem openen brieue dat wie hebben gedegedinget mit vnsem lieuen ome konyng Erik van Denemarken vnd mit dem edelen manne hern Heinrick van Mekelenborch vnsem lieuen swager vor vns vnd vor al vnse hulpere also hir na gescreuen steit. ♦ Wie hebben entruwen en gelouet eyne rechte s{ue}ne. vor vns vnd vor al vnse hulpere vnd scolen sie halden. vnd hebben gesat hern Droyseken und hern Hennynge van Blankenborch van vnser wegen vnde vnser hulpere ♦ Ghinge desse twyer ienich af. oder benemet eme echte n{oe}t dat hie nicht dartv komen mochte so scole wie eynen anderen setten in des seluen stede. die scal dun. dat hie scolde gedan hebben vnd scal die selue wolt hebben die hie hadde ♦ Vnd vnse {oe}m die konyng van Denemarken. vnd vnse swager van Mekelenborch, hebben gesat. hern Bussen van der Dolle. vnd hern Iuriges Hasenskorpp vor sich vnd vor ere hulpere ♦ Ghinge der twier ienich af oder benemet eme echte not dat hie nicht dar tv komen mochte so scolden sie eynen anderen in sine stede setten die scal dun. dat hie gedan scolde hebben vnde scal die selue wolt hebben die hie hadde ♦ Die scolen vns entscheiden an beyder sitd na mynne oder na rechte vnd die vire scolen dar to louen vnde sweren dat sie allit dat vns werende is entscheyden scolen binnen achte weken. ♦ Des scolen sie vire liggen tv Lychene und vire tv Tempelyn. vnd scolen inriden des manendages na des hilgen Kerstes dage ♦ Wat sie eyndrachtichliken entscheyden dat scole wie halden ♦ Tweyden die vire an iengerleye stucke. die scolen twene kysen die scolen dar tu louen vnd sweren. also die vire vor gedan hebben · dat sie dat vntscheyden scolen binnen der tytd. alse hir vor gescreuen steit. vnd wat sie eyndrachtichlike vntscheyden dat scole wie halden. ♦ Tweyden die twene an jengerleye stucke so scolen sie eynen man kysen · bie eren eyden. die dat vntschede. die scal dar tv sweren. dat hie sie vntschede binnen viren weken. ♦ Wes vns. die vntschedet in sinen openen brieuen. die gesegelit sin. mit sinem insegele eynen scal hie senden vns den anderen. dem van Mekelenborch van des konynges wegen. ♦ Wes wie entscheden werden an den brieuen. dat scole wie halden. ♦ Wes vns die vire vntscheden eyndrachtichliken oder die twe dat scole wie halden. vnd vullenthyen binnen vire weken . ♦ Vmme die vangen die an beyden siden geuangen sin den scal men dach geuen wente tv den twelften. ♦ Die herren. die gefangen sin. die scal men tv borge dun vppe pant. vnd die vire scolen al der vangen scattynge setten swo sie die setten also scalmen sie halden ♦ Were eyn man die gedinget hedde vnd bescattit were · deme eyn vangen gegeuen were · die also ryke were also hie vnd also wol gevrundet also hie die scal eme sine pennynge weder geuen ♦ Were hie armer · so scoldet stan vpp die lude · die dat vntscheden scolen. ♦ Welke bescattynge die vire vppe iewelken vangen setten die scal hie geuen. ♦ Wolde hie der nicht geuen. so scal hie lyden. dat eynem vangen manne boret tv lidende · Vnde die konyng scal sinen bruder hertogen Cristofere bi al dem rechte laten. dat konynges kindere die nyne konynge weren hat hebben in dem ryke ♦ Die Denen, die in dessem orloge tu vns gekeret sin vnd tv vnsen hulperen vmme die sculde. dat sie tv vns gekeret sin vnd tv vnsen hulperen des scolen sie hebben eyne rechte sůne. vnde scalen bliuen bie al dem rechte dat die Denen nů hebben oder bi dem rechte dat konyng Woldemer gegeuen heft swelker sie kysen vnder den twen dar scal sie die konyng bi laten. ♦ Worde ok vns marcgreuen die stat tůme S{ue}nde af gedeylet so scole wie doch · die borgere vordegedingen eres rechtes also lange also die irsten brieue spreken die wie en gegeuen hebben · dar wie vns inne tv en gebunden hebben · ♦ Die slote die malk in sinen weren heft · die scal halden mit sines selues gude. vnde enscal dar nynen scaden af d{ue}n also lange · wente die dat vntscheden hebben dar et vp gelaten is · ♦ Swie ok gewaren is · van eynem herren tume anderen in dessem orloge dem scal sin g{ue}td volgen an beyden syden. dar enscal sie nyman an hinderen ♦ Wie maregreuen Woldemer. vnd Jan hebben ok vor vns gesat · desse slote · Strelitz · vnd · Meyenborch · dat wie al dat halden · dat die vorbescruen scheyde lude vp vns setten. ♦ Die slote scolen ok · dar uor stan · were ienich vnser hulpere · deme nichten n{ue}gede an desser s{ue}ne. vnde nichten hilde · alse die scheyde lude dat setten. dat wie dem vmbe hulpen sin · ♦ Wie scolen ok die slote antwerden Strelitz. hern Heinricke van Stegelitz · vnde Meyenborch hern Droyseken · vnde scolen · sie · der slote also weldich maken ofte wie der stucke ienich nichten hilden dar die slote vor stan · dat sie deme van Mekelenborch van des konynges wegen. desse vorbenumede slote antwerden · vnde van siner wegen. so scolen die ere rechte gutd wesen vnde ere erfnamen vnde die vorbenumeden ryddere twe scolen deme van Mekelenborch · tv des konynges hant vnd tv siner entruwen louen, dat sie halden. also hir vorbescreuen steit · ♦ Hertoge · Otte und hertoge Wertzlawe scolen louen malk · mit twyntich rydderen entruwen. vnd die konyng · vnde die van Mekelenborch · scolen mit also vele rydderen dar weder entruwen louen · dat sie al die stucke halden · die in dessem brieue gescreuen stan. ♦ Wie nemen ok in vnse s{ue}ne vnsen ome hertogen · Rodolfe · van Sassen jegen vnsen ome · hertogen · Otten · van Lunenborch · ♦ Vppe dat alle desse ding · die hir vor gescreuen stan · ganz · vnde vntebroken bliuen · vnde wie die halden · hebbe wie desse brieue gegeuen. besegelit mit vnsen · jnsegelen. ♦ Die sint gescreuen. vnde gegeuen. tv der Meyenborch. na der bort godes dusent iar drieh{ue}ndert jar in deme sesteynden · iare · in deme daghe · der hilghen junckur{ue}wen sunte Lucien.
Vi Valdemar og Johan, af Guds nåde markgrever af Brandenburg og af Lausitz, bekender i dette åbne brev, at vi har dagtinget med vor kære onkel, kong Erik af Danmark, og med den ædle mand, herr Henrik af Meklenborg, vor elskede svoger, for os og for alle vore hjælpere, således som herefter skrevet står.
Vi har ærligt lovet dem en ret sone for os og for alle vore hjælpere og skal holde den, og vi har udnævnt herr Droiseke og herr Henning af Blankenburg til at repræsentere os og vore hjælpere. Hvis en af disse to dør, eller er han af nogen grund forhindret, at han ikke kan komme derhen, så skal vi udnævne en anden i den sammes sted, og han skal gøre det, som han skulde have gjort, og han skal have den samme magt, som han havde. Og vor onkel, kongen af Danmark, og vor svoger, fyrsten af Meklenborg, har udnævnt herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf til at repræsentere sig og deres hjælpere. Dør en af de to, eller bliver han forhindret, så at han ikke kan komme derhen, så skal de udnævne en anden i hans sted; han skal gøre det, som han skulde have gjort, og han skal have den samme magt, som han havde. De skal afgøre sagen for os på begge sider i mindelighed eller efter retten, og de fire skal derom love og sværge, at de skal afgøre alt det, som er imellem os inden otte uger. Derfor skal de opholde sig i fire uger i Lychen og fire uger i Templin, og de skal ride derind mandagen efter den hellige juledag. Det, som de afgør endrægtigt, skal vi holde. Er de fire uenige på noget punkt, så skal de vælge to; disse skal derom love og sværge, således som de fire før har gjort det, at de skal afgøre det inden den tid, som her foran skrevet står. Og det, som de endrægtigt afgør, skal vi holde. Er de to uenige på noget punkt, så skal de vælge een mand på deres ed, som afgør det. Han skal derom sværge, at han vil afgøre det inden fire uger. Hvad han bestemmer for os i sit åbne brev, som er beseglet med hans indsegl, deraf skal han sende os et og det andet til fyrsten af Meklenborg på kongens vegne. Det, der bliver bestemt for os i brevet, skal vi holde. Og det, som de fire bestemmer for os endrægtigt eller de to, skal vi holde og udføre inden fire uger. Med hensyn til de fanger, som er taget på begge sider, skal man fastsætte dem termin for løsepenge til den tolvte. De herrer, som er blevet taget til fange, skal man sætte i frihed mod pant; og de fire skal fastsætte en løsesum for alle fangerne; som de sætter dem, skal man holde den. Er der en mand, som har løskøbt sig fra plyndring, og en fange er blevet overgivet til ham, der er lige så rig som han selv og har lige så gode frænder som han, så skal denne give ham hans penge tilbage; hvis han er fattigere, skal det afhænge af de folk, som skal afgøre det. Den løsesum, som de fire fastsætter for enhver fange, skal han give; men vil han ikke give den, skal han lide det, som en fangen mand bør lide. Og kongen skal lade sin broder hertug Kristoffer blive ved al den ret, som de kongebørn, der ikke bliver konge, har haft i riget. De danske, som i denne krig har vendt sig til os og til vore hjælpere, skal for deres brøde, at de har vendt sig til os og vore hjælpere, have en ret sone og skal blive ved al den ret, som de danske nu har, eller ved den ret, som kong Valdemar har givet; hvilken ret de vælger mellem de to, ved den skal kongen lade dem blive. Hvis fremdeles staden Stralsund bliver fradømt os markgrever, så skal vi dog forsvare borgerne med hensyn til deres rettigheder i så lang tid, som det første brev siger, som vi har givet dem, og hvori vi har bundet os til dem. De slotte, som enhver har i sit værge, skal han beholde med sit eget gods, og skal ikke betale nogen afgift deraf, så længe, indtil de har truffet deres afgørelse, hvem det er overladt. Hvis nogen er gået over fra en herre til en anden i denne krig, skal hans gods følge ham på begge sider, og ingen skal hindre ham deri. Vi markgrever Valdemar og Johan har også sat disse slotte Strelitz og Meyenburg som sikkerhed for, at vi holder alt det, som de fornævnte forligsmænd pålægger os. Slottene skal også være sikkerhed for, at vi ikke yder hjælp, hvis nogen af vore hjælpere ikke er tilfredse med dette forlig og ikke holder det, som voldgiftomændene bestemmer. Vi skal fremdeles overgive slottet Strelitz til herr Henrik af Stegelitz og Meyenburg til herr Droiseke og skal overdrage dem al magt over slottene, således, at hvis vi ikke holder nogen af de artikler, som slottene er en sikkerhed for, at de overdrager disse fornævnte slotte til fyrsten af Meklenborg på kongens vegne; og på hans vegne skal de være deres og deres arvingers rette gods. Og de fornævnte to riddere skal love tro fyrsten af Meklenborg til kongens hånd og til hans hånd, at de holder det, som her foran skrevet står. Hertug Otto og hertug Vizlav skal hver især love tro med tyve riddere, og kongen og fyrsten af Meklenborg skal til gengæld love tro med lige så mange riddere, at de holder alle artiklerne, som står skrevet i dette brev. Vi tager også med i vor sone vor onkel hertug Rudolf af Sachsen mod vor onkel hertug Otto af Lüneburg. For at alle disse ting, som her foran skrevet står, skal forblive hele og ubrudte, og for at vi skal holde dem, har vi givet dette brev, beseglet med vore indsegl. Det er skrevet og givet i Meyenburg efter Guds fødsel tretten hundrede år i det sekstende år på den hellige jomfru St. Lucias dag.