Johannes, biskop, Guds tjeneres tjener, til de ærværdige brødre ærkebiskop (Esger) af Lund og biskop (Karl) af Linköping og biskop Ragnvald af Åbo, hilsen og apostolisk velsignelse.

Vi, der efter Guds bestemmelse forestår den kæmpende kirke, bliver med utrættelig kløgt betænkte på alle kirkers tilstand, for at de, når al anledning til tynge er fjernet, kan glæde sig ved en fredelig og rolig tilstand. Vore elskede sønner, den udvalgte (Olof) og kapitlet i Uppsala har tilkendegivet over for os, at nogle adelige og verdslige herrer inden for Sveriges rige, når der i nævnte riges vakante domkirker og andre kirker forestår valg, lader disse foretage på en utilbørlig måde ved frækt at udøve tryk og misbruge den verdslige magt imod de kanoniske bestemmelser; og hvis de, hvem valgene i de fornævnte kirker tilkommer, vægrer sig ved at affinde sig med dem i denne sag, fratager de dem ved vold, selv eller ved hjælp af andre, alt deres gods såvel kirkeligt som verdsligt og lader dem lide mangfoldige krænkelser, uretfærdigheder og overgreb ved strengt at forbyde deres undergivne at dyrke deres jorder og driste sig til at yde dem nogen tjeneste eller føre klage herover. Og hvis de ikke adlyder dette forbud, tager de dem til fange, binder dem og fører dem bort, og de viger ikke tilbage for at tilføje dem grove forhånelser til krænkelse af Guds majestæt og alvorlig skade for kirkens frihed. Og skønt de fornævnte lovbrydere og retsbrydere ved selve deres handling er underkastet banlysningsdom, tager franciskanerbrødrene dem dog ikke desto mindre stadig til alters, selvom sådanne overtrædelser er notoriske, og de løser lovbryderne og retsovertræderne fra de nævnte banlysningsdomme, uden at de har ydet nogen satisfaktion, til åbenlys skade og fordærv for kirkerne og deres gejstlige. Da vi ønsker på gavnlig måde at råde bod på samme lovbryderes og retsovertræderes adfærd, pålægger vi Eder, vor broder, ved dette apostoliske brev, at I eller to eller een af Eder personligt eller gennem en anden eller flere andre bistår de fornævnte gejstlige personer og deres undergivne med en gunstig beskyttelses værn og ikke tillader, at disse personer på utilbørlig måde krænkes ved de nævnte valg, når de forestår, eller at disse og de nævnte undergivne krænkes under påskud af valgene af nogen som helst personer, af hvad stilling og stand de end måtte være, idet I med kirkens straf under udelukkelse af appel tugter sådanne lovbrydere og retsovertrædere tilligemed de fornævnte brødre, så at de fuldstændigt afholder sig fra samkvem med og tildeling af absolution til de fornævnte lovbrydere og retsovertræ dere; uanset forordningen om de to dagsrejser, der er udstedt på det fælles kirkemødeN, og vor forgænger, salig ihukommelse, pave Bonifacius 8.s forordningN, ifølge hvilke det forbydes såvel dommere som konservatorer, der er udpegede af det fornævnte sæde, at føre proces uden for de stæder og stifter, i hvilke de er udpegede, og andetsteds end i stæder og anseelige flækker at overdrage deres hverv til andre eller at føre nogen mere end een dagsrejse bort fra hans stiftsgrænse, når blot ingen i kraft af nærværende føres mere end tre eller fire dagsrejser uden for sit stift, hvis der ligger en anseelig flække inden for disse dagsrejser, ellers ikke udover den nærmestliggende anseelige flække; og uanset hvilkesomhelst andre modstridende bestemmelser. Eller hvis det af det apostoliske sæde er tilstået nævnte orden, at dens brødre eller samme brødre eller nogen anden i fællesskab eller hver for sig ikke kan banlyses, suspenderes eller ekskommuniceres eller føres udover eller uden for visse steder eller stævnes for retten ved apostoliske breve, der ikke fuldstændigt og udtrykkeligt og ord til andet omtaler denne begunstigelse og deres personer og klostre, med navns og ordens nævnelse. Og uanset alle privilegier, bevillinger og apostoliske breve, almindelige og specielle, tilståede ovennævnte orden og brødre eller nogen som helst andre under nogen som helst form, ved hvilken udøvelsen af Eders jurisdiktion på nogen som helst måde kan hindres i denne sag, og om hvilke og hvis fulde ordlyd, hvem de end er udstedt af, der ord til andet i vort brev skal finde særlig omtale sted. Fremdeles vil vi, og bestemmer vi ved vor apostoliske myndighed, at enhver af Eder, uanset samme vor forgængers fornævnte bestemmelse, i hvilken det også siges, at alle konservatorers hverv uden videre, forsåvidt angår ikke påbegyndte forretninger, bringes til ophør, når den, som har udnævnt dem, afgår ved dødenN og en anden bestemmelse, i hvilken det bestemmes, at når een konservator eller dommer påbegynder et ham betroet hverv, må dennes kolleger ikke blande sig i samme undtagen i visse der omtalte tilfældeN, og uanset hvilkesomhelst andre bestemmelser, der strider herimod, også kan forfølge en sag, der er påbegyndt af en anden, selvom den, der påbegynder hvervet, ikke er forhindret af nogen kanonisk hindring, og at der fra nærværende brevs udstedelse skal være Eder alle og hver enkelt af Eder tilstået evig fuldmagt og jurisdiktion i hver og en af de forudskikkede sager, således at I med vor myndighed i alle de fornævnte sager og til forsvar for dem kan gå frem med sådan styrke og kraft, som om Eders jurisdiktion i hver og en af de forudskikkede sager var gjort bestandig ved stævning eller anden lovformelig fremgangsmåde. Givet i Avignon den 3. februar i vort pontifikats første år.