© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1. Hvitfeld:
Aar 1317. die beatæ Scholasticæ, gaff hand de Skaaninger saadant it priuilegium/ at for den tro tieniste skyld/ de hannem haffde bewist/ oc hereffter skulde giøre/ vaar det tilbørligt hand igien forsaa dennem met naader oc friheder. ♦ Thi gaff hand dennem først/ at adelen skulde haffue offuer deris tienere oc gods slige friheder/ som de haffue hafft aff arrilde. ♦ Ingen maa forhuerffue kongens eller rigens breffue offuer dennem/ vden de til herretzting oc landsting ere forvundne/ ♦ Giør nogen derimod/ hand skal staa kongen oc saguolderen til rette. ♦ Item at kongens indebønder skulde vere quit oc fri for egt/ vden de høre særdelis kongens breffue der om. ♦ Kongen skal ingen enemercke skowe lade hugge vdi/ vden eyernis vilie. ♦ Skaaninger maa frit føre deris gods/ igiennem landene her i riget/ fri for told/ vden anderledis haffuer veret holden aff arrilde. ♦ Om nogen aff kongens tienere sammesteds/ forbryder sig imod oss oc riget/ oc bliffuer landfluctig/ eller fredløs/ da skal alt hans gods tilhøre kronen/ oc hustruens met/ saa lenge hand leffuer/ ♦ Men hues saadan en misdeder bleff fangen effter vor befalning/ eller døde/ da skal quinden/ oc hendis arffuinge/ om hun er død/ nyde hendis eget gods. ♦ Naar wi bedis nogen landehielp/ da skal alle vdgiffue den hielp til bestemte tid/ oc der met vere fri/ for ydermere tiltale. ♦ Bliffuer nogen sigtet/ hand icke haffuer vdgiffuet den hielp/ da skal den tage til sig 6. bønder/ oc 6. jordegne bønder vdi det herret/ som vor collector er/ oc hand skal neffne hannem neffnen faare/ ved huilcken hand skal vndskyld sig. ♦ Actum ut supra.
2. Stephanius:
Priuilegium Scaniensium. ♦ 1317.
1. Udtog af Hvitfeld:
År 1317 på den hellige Skolastikas dag gav han skåningerne et sådant privilegium, at for den tro tjenestes skyld, de havde bevist ham og herefter skulde yde, var det tilbørligt, at han til gengæld skænkede dem nåder og friheder. Derfor gav han dem først, at adelen over deres tjenere og gods skulde have sådanne friheder, som de har haft af arild. Ingen må erhverve kongens eller rigets breve imod dem, med mindre de er dømt ved herredsting og landsting. Handler nogen derimod, skal han stå kongen og sagsøgeren til rette. Fremdeles at kongens innebønder skal være kvit og fri for ægt, medmindre de hører kongens særlige breve derom. Kongen skal ikke lade hugge i enemærkeskovene uden med ejerens vilje. Skåningerne må frit føre deres gods gennem landene her i riget uden told, medmindre det har været anderledes holdt af arild. Hvis nogen af kongens tjenere sammesteds forbryder sig mod os og riget og bliver landflygtig eller fredløs, da skal alt hans gods tilhøre kronen og hustruens med, så længe han lever. Men hvis sådan en misdæder bliver fanget efter vor befaling eller dør, da skal kvinden og hendes arvinger, hvis han er død, nyde sit eget gods. Når vi beder om nogen landehjælp, da skal alle yde den hjælp til den bestemte tid og dermed være fri for yderligere tiltale. Bliver nogen sigtet for, at han ikke har givet den hjælp, da skal den, som er vor skatteopkræver, tage til sig seks bønder og seks jordegne bønder i det herred. Og han skal udpege ham et nævn, med hvilket han skal fri sig for sigtelsen. Givet som ovenfor.
2. Registratur hos Stephanius:
Skåningernes privilegier. 1317.