forrige næste

<1> Wi Woldemar vnde Johan margreuen to Brandeburgh gheuen schuld vsen ome koning Erike van Denemarken dat he de sone de to Broderdorpe ghedeghdinget wart an vs ghebroken heft vnde sine man vnde sine hulpere vp vs vnd vp vse hulpere ghesant heft/ also alse he vs ne vntseghde des wi groten schaden hebben ♦ <2> Hir antwerdet de coning aldus to dat he der sone nicht ghebroken heft/ mer dat se de markgreuen an eme vnd an sinen hulperen ghebroken hebben tyeghen al dat louede dat se loueden vnde jeghn al de breue de se gheuen to Brodersdorpe also he wol bewisen mach ♦ <3> To deme ersten dat se Hidzakker nicht enbreken also se ghelouet hadden mer dat se it jo {vo}astere vnde vastere makeden als it enket is in der schinbaren dat vnd wol bewisen mach mit den vmmesetenen ♦ <4> Vortmer so vnderwunden sik de markgreuen der stat tome Sunde altohant na der sone/ de sines mannes vnde sines hulperes is vnde von eme to rechteme lene heft vnde hebben eme vnde sine mannen vnde sinen hulperen darut groten schaden ghedan ♦ <5> Vortmer de schedelude der markgreuen bischop Hinrik van Kamin vnde hertogh Otte vnde hertoghe Wartzslaph van Stetin de ne quemen nicht to Lichen also se ghelouet hadden vnde de markgreuen in eren breuen ghewilkoret hadden alsus hebben se deme koninge vnde sinen mannen vnde sinen hulperen de sone ghebroken in dissen stukken vnd in manighen anderen stucken de man enketlike van tiden to tiden wol bewisen magh jeghen ere louede vnd ere breue/ des heft de koning vnde sine man vnde sine hulpere groten schaden ♦ <6> Hirup spreke wi her Droyseke vnd her Henning van Blankenburgh bi vsen truwen vnd vsen eden dat recht is vnde nen rechtere en weten noch beuraghen kunnen ♦ <7> Na dem male dat de koning des vorsaket/ dat he de sone nicht ghebroken hebbe de to Broderdorpe ghedeghdinget wart des mach he vnschuldich werden mit sinem ede vppen hilghen ♦ <8> Vmmen Sunt vnd vmme Hidzakker vnd vmme dat de schedelude nicht inreden to Lichen dar hebbe wi vore recht vmme sproken des en dorve we nen recht mere darumme spreken ♦ Hirup hebbe wi dissen brif beseghelet mit vnsen ingheseghelen ♦ Dit volborde wi her Busso van der Dolle vnd her George Hasencop vnde hengen hiran ok vs ingheseghele ♦ Vppe dat stucke van Hidzakkere en volborde auer nicht hir/ went wi in anderen breuen dar sunderlik recht vm ghesproken hebben.

24 des... we] paa rasur.

<1> Valdemar og Johan, markgrever af Brandenburg, beskylder vor onkel kong Erik af Danmark for, at han overfor os har brudt den sone, som blev forhandlet i Brudersdorf, og har sendt sine mænd og sine hjælpere mod os og vore hjælpere, således at han ikke undsagde os; derved led vi stor skade.

<2> Hertil svarer kongen således, at han ikke har brudt sonen, men at markgreverne har brudt den mod ham og hans hjælpere mod alle de løfter, de gav, og imod alle de breve, som de gav i Brudersdorf, således som han let kan bevise. <3> For det første, at de ikke nedbrød Hitzacker, som de havde lovet, men at de befæstede den mere og mere, som det er klart synligt og let kan bevises med de omboende. <4> Fremdeles bemægtigede markgreverne sig staden Stralsund straks efter sonen, som er hans (kongens) mands og hans hjælpers, som har det til et ret len af ham, og de har derved tilføjet ham og hans mænd og hans hjælpere stor skade. <5> Fremdeles kom markgrevernes voldgiftsmænd, biskop Henrik af Camin og hertug Otto og hertug Vartislav af Stettin ikke til Lychen, som de havde lovet, og som markgreverne var gået ind på i deres breve. Således har de brudt sonen overfor kongen og hans mænd og hans hjælpere i disse ting og mange andre ting, som man let kan bevise det enkeltvis fra tid til anden imod deres løfter og deres breve. Derved har kongen og hans mænd og hjælpere lidt stor skade.

<6> Hertil siger vi herr Droiseke og herr Henning von Blankenburg på vor tro og vor ed, at det er ret, og at vi ikke kender og ikke kan opspørge noget rettere: <7> Eftersom kongen nægter, at han har brudt sonen, som blev dagtinget i Brudersdorf, kan han bevise sin uskyld med sin ed på de hellige relikvier. <8> Om Stralsund og om Hitzacker og om det, at voldgiftsmændene ikke indred i Lychen, da har vi tidligere afsagt kendelse derom; derfor bør vi ikke yderligere afsige nogen kendelse herom. Herpå har vi beseglet dette brev med vore indsegl. I dette samstemmer vi herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf og hænger også vore indsegl herved. Vedrørende punktet om Hitzacker, samstemmer vi ikke deri, da vi i andre breve har afsagt en særlig kendelse derom.