© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
<1> Coning Erik van Denemarken claght dat de markgreue tyeghen sine breue de hem ghegheuet heft vnde weder sin løuede dat he eme in trvwen ghelouet heft dat he sik siner slote vnde siner man vnde siner lant nimmer vnderwinden scholde vnde sin hulpere wesen scholde upp alleswene dat he weder al disse rede sik vnderwunden heft siner man vnde siner hulpere vnd erer man vnde der de in sinem rade weren vnde der de to rechte sine vrunt wesen scholden vnde bin namen sines vlesliken broderes vnd heft eme de to viende maken vnd ok heft he sik vnderwunden der lude de ouer al dat koningrike to Denemarken voruestet sin vm eren rechten broke vnd vmme swarlike missedat/ des he groten schaden heft vnde biddet dat men eme den wederlegge na rechte ♦ <2> Hirto antwerde wi markgreue alsus dat wi tyeghen vse breue nicht ghedan hebben vnde tyeghen vse løuede ♦ Want he vse viant worden is vnde wi sin viant nicht en worden er dem male dat he vs angrep he vnde sine hulpere vnde sine man vt sinen sloten do moste we vs weren van not willen ♦ Wen hebben ok vs sines bruder vnde siner man nicht vnderwunden vor dem orleghe uppe sinen schaden sint do we viende worden/ do neme we to hulpe swen we mochten ♦ <3> Hirup spreke we her Droyseke van Crocheren her Henning van Blankenborgh her Busso van der Dolle vnd her Georgius Hasenkop/ endrachliken dat recht is vnde nen rechtere en weten noch beuraghen kunnen ♦ Willen de markgreuen dat vorstan mit erem eden dat se sik nicht vnderwunden en hebben sines bruderes oder siner man buten deme orleghe/ dat se des vnschuldich møghen werden mit erem ede vppen hilghen ♦ Bekennen se des dat se se to sik ghenomen hebben vp sinen schaden dat se eme den schaden wederleggen vppe recht mit bůte ♦ Hirvp hebbe we dit recht beseghelet mit vser aller ingheseghele.
(1) Kong Erik af Danmark klager over, at markgreven imod sit brev, som han har givet ham og imod sit løfte, at han i troskab har lovet ham, at han aldrig skulde bemægtige sig hans slotte og hans mænd og hans lande, og at han imod hvemsomhelst skulde være hans hjælper, at han imod al den aftale har vundet hans mænd og hans hjælpere og deres mænd og dem, der var i hans råd, og dem, der rettelig skulde være hans venner, og navnlig hans kødelige broder for sig og har gjort dem til hans fjender; og også har han vundet for sig de folk, som over det hele kongerige Danmark er sat fast for deres lovbrud og for svare misgerninger. Derved lider han stor skade, og han beder om, at man erstatter ham den efter retten.
(2) Hertil svarer vi markgrever således, at vi intet har gjort mod vore breve og mod vore løfter. Thi han er bleven vor fjende, og vi er ikke blevet hans fjende, førend dengang han angreb os, han og hans hjælpere og hans mænd, fra sine slotte; da måtte vi i vor nød værge os. Vi har heller ikke vundet hans broder og hans mænd for os før krigen til hans skade. Siden vi er blevet fjender, da tog vi til hjælp hvem vi kunde.
(3) Hertil siger vi herr Droiseke von Kråcher, herr Henning von Blankenburg, herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf endrægtigt, at det er ret, og at vi ikke kender og ikke kan opspørge noget rettere: vil markgreverne indestå for det med deres ed, at de ikke har afvundet ham hans broder eller hans mænd før krigen, at de kan bevise deres uskyld heri med deres ed på de hellige relikvier; men bekender de det, at de har taget dem til sig til hans skade, at de skal erstatte ham skaden rettelig med erlæggelse af bod. Herpå har vi beseglet denne kendelse med alle vore indsegl.
Om dateringen se nr. 440.