forrige næste

<1> We koning Erik van Denemarken schuldeghet vsen om markgreue Woldemar dat he vs afghedwngen heft vifdusent mark silueres vor den torn to Warnemunde bouen sine breue vnde weder sine breue de wi hebben ♦ So wat slote wi tosamenne wunnen de stat to Rozstok vnd dat land vnd die slote de darto horen scholden jo touoren vse bliuen/ vnde went dat witlik is dat Warnemunde jo tome lande vnd in deme lande to Rozstok licht des bidde we dat he vns de wedergheue vnd wederlegg vns den schaden den wi er hebben/ went wi se beduungen vtghegheuen hebben also wi vulkomen willen wo we to rechte schullen ♦ <2> Hir antwerde we margreue Woldemar aldus to/ dat wi eme der vifdusent mark nicht afgheduungen hebben/ seder dat wi vmme de vifdusent mark mid eme deghdingeden mit guden willen dat wi seder aller dinge ene rechte sone mit eme hebben/ also wi vulkomen moghen wo wi to rechte schullen ♦ <3> Hirvp spreke wi her Droyseke her Henning van Blankenborgh/ her Busso van der Dolla vnde her Georgius Hasencop entdrachliken dat recht is ♦ Want de margreue sprikt dat he eme de vifdusent mark nicht afghedwngen hebbe dat he des bet vnschuldigh werden mach mit sinem ede vppen hilghen ♦ Wan de koning vp ene bringen moghe mach ok de margreue ene sone darouer tughen de he sint ghehat heft also recht is sint de vifdusent mark bedeghedinget worden/ efte he de sone thughe dat her anders nene ede mer to den en darph. ♦ Vnd henghen hirto vse ingheseghle.

<1> Vi kong Erik af Danmark retter den beskyldning mod vor onkel markgrev Valdemar, at han har aftvunget os 5000 mark sølv for tårnet i Warnemünde mod hans breve og trods hans breve, som vi har. Alle slotte, som vi vandt i fællesskab, staden Rostock, og landet og slottene, der hører dertil, skulde jo i forvejen blive vore; og da det er vitterligt, at Warnemünde jo ligger til og i landet Rostock, da beder vi om, at han tilbagegiver os det og erstatter os den skade, som vi lider derved, da vi tvunget dertil udleverede den, således som vi vil bevise det, hvis vi skal gøre det med retten.

<2> Hertil svarer vi markgreve Valdemar således, at vi ikke har aftvunget ham de 5000 mark, eftersom vi med god vilje dagtingede med ham om de 5000 mark, så at vi senere i alt havde en sand sone med ham, således som vi kan bevise det, hvis vi skal gøre det med retten.

<3> Hertil siger vi herr Droiseke, herr Henning von Blankenburg, herr Busso von der Dollen og herr Georg Hasenkopf endrægtigt, at det er ret: når markgreven siger, at han ikke har aftvunget ham de 5000 mark, at han ydermere kan bevise sin uskyld med sin ed på de hellige relikvier; når kongen formår at rette beskyldninger imod ham, kan markgreven også herom bevise en sone, som han senere har haft, som det er ret, efter at de 5000 mark blev aftalt. Hvis han fører bevis for sonen, at han ellers ikke mere behøver nogen ed hertil. Og vi hænger vore segl herved.