Til de ærværdige brødre (Esger), ærkebiskop af Lund, og hans lydbisper hilsen o.s.v. Gud har kaldet Eder til at deltage i den apostoliske ledelse, for at I, i ærbødig lydighed mod det apostoliske sæde som lemmerne mod hovedet, med bekymring skal tænke på dets ære og, når det er betimeligt, ikke blot yde, men frivilligt tilbyde det en kerkommen støttes hjælp og for at lette dets trængslers byrder være til tjeneste med Eders klogskab, da det apostoliske sæde omfatter Eder med inderlig kærlighed og ikke ophører med at tænke på eller undlader at påtage sig bekymringer og anstrengelser for Eders og andre kirkers lykkelige og fredelige tilstand. Da vi fornylig efter ved Guds vilje at have påtaget os den apostoliske tjenestes åg nøje tog i betragtning, at Eders moder Romerkirken, da den jo ikke er rig på indtægter, ikke ved sig selv kunde skaffe det fornødne til at bære udgifternes tunge byrder, som vi tyngedes af, og som vi stadig tynges af, har vi ved den apostoliske myndighed med vore brødres råd gennem vort brev i en bestemt form ladet det første års frugter, indtægter og afgifter af alle kirkelige embeder, hvert og et, med sjælesorg og uden sjælesorg, ligeledes af digniteter, sognekald og hvilkesomhelst embeder, som da stod ledige i Eders stæder og stifter, og som måtte have stået ledige i indtil tre år inklusive, anvende for at kirkens byrder lettere kan bæres og til understøttelse af dens foretagender og anvise således, som I udførligere kan se i de samme breve, som vore elskede sønner (Peder), ærkedegn i Roskildekirken, og (Karl), provst i Lundekirken, vore sendebud, som vi har sendt til de egne med det formål, nærværende brevvisere, (udnævnte til indsamlere af disse frugter, indtægter og afgifter sammen med Eder i et andet af vore breve, i bestemt form bringer med sig. Derfor retter vi vor indtrængende bøn og opfordring til Eder, brødre, og bønfalder Eder ved Guds miskundhed om og pålægger Eder fremdeles ved en apostolisk skrivelse, at I i from medfølelse med vore og kirkens trængsler omhyggeligt beflitter Eder på at indsamle de samme frugter, indtægter og afgifter, og at I virksomt og omhyggeligt bestræber Eder for, at de samme frugter, indtægter og afgifter uden afkortning tro anvises Eder og de ovennævnte sendebud i overensstemmelse med denne vor udnævnelses ordlyd på vor og den samme Romerkirkes vegne, for at hin sande og rene kærlighed, som vi har tillid til at I nærer over for fornævnte sæde, må bevises ved Eders gerningers åbenlyse frugter, og Romerkirken, i samme omfang som den er blevet hjulpet af Eder i den nævnte nøds trængsler gennem Eders tjenestes kraft, ved given lejlighed gavmildt kan åbne sin nådes dør for Eder). Givet (i Avignon den 27. juni i vort pontifikats) første år.