Til vore elskede sønner (Peder), ærkedegn ved kirken i Roskilde, og (Karl), provst ved kirken i Lund, det apostoliske sædes nuntier hilsen o.s.v. Da vi (i fuld tillid med Herren) til Eders og vore ærværdige brødre ærkebiskop Esger af Lunds (og hans lydbispers vidtskuende dygtighed) ved vort brev i en bestemt form, således som det udførligere indeholdes i dette vort brev, har betroet Eder og dem (indsamlingen af det første års frugter, ind tægter og afgifter af samtlige gejstlige embeder og hvert enkelt af dem, både med og uden sjælesorg, derunder digniteter, personater og hvilkesomhelst embeder ved kirker, klostre, priorater og andre gejstlige stiftelser, både af verdensgejstlige og af regelbundne klosterfolk, både dem, der er fritagne for verdslige krav og dem, der ikke er det), som da stod ledige i Lunds stad, stift (og provins, og som indtil et tidsrum af tre år hvorsomhelst og på hvilkesomhelst måder måtte blive ledige, også ved det apostoliske sæde, hvilke frugter, indtægter og afgifter vi efter vore brødres råd har anvist, for at vore og Romerkirkens byrder lettere kan bæres, og til understøttelse af dens foretagender, giver vi Eder ved dette vort brev — og ligeså hver enkelt af Eder — i ønsket om, at dette indsamlingshverv må lykkes så meget desto lettere), jo større myndighed I udstyres med, fuldmagt til at løse (alle dem af bans dom), afsagt over dem både af os (og af enhver anden, fordi de ikke måtte have betalt disse frugter, indtægter og udbytter på de dertil fastsatte tidspunkter, til at give dem dispensation med hensyn til den irregularitet, de muligvis måtte have pådraget sig ved, skønt således banlyste ved nævnte dom, dog at holde gudstjeneste eller medvirke deri, samt endelig til at hæve det interdikt, som af den grund måtte påhvile deres kirker, klostre og stiftelser). Givet (i Avignon den 1. juli i vort pontifikats 1. år).