© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter a:
Omnibus præsens scriptum cernentibus, Esgerus miseratione diuina Lundensis archiepiscopus, primas Suetiæ, salutem in domino sempiternam, ♦ Quæ et quanta damna et grauamina iniurias ac bonorum et libertatum suarum detrimenta, ecclesia Lundensis, ac tota ecclesia Daciana et elerus, predecessorum nostrorum temporibus, proh dolor, tempore nostro per dominum regem, sunt perpessi pluribus in regno satis claret. ♦ Quod etiam labores sollicitudines et expensas et seruitia pro dicto domino rege, intra regnum et extra ad hoc feceramus, quod nos, ecclesia, clerus et amici nostri iuribus et libertatibus nostris possemus congaudere, et cum quanto desiderio et affectu in curia Romana et alibi, sibi seruiuimus, pro ipsius gratia, amicitia et fauore diligenter obseruandis, aliqua lingua non sufficit enarrare. ♦ Quem laboris fructum aut retributionis præmium, pro præmissis omnibus nobis reddiderit et reddit, penuria et doloris amaritudo, nos compellunt referre. ♦ Nam ecce omni die nobis et ecclesiæ, præiudicia et gra uamina plura fecit, et damna damnis, etinturias iniuriis cumulat, iura et libertates nostras et ecclesiæ auferendo, ecclesiam deuastando, clerum ipsum, familiam et ecclesiæ depauperando ac sibi iurisdictionem spiritualem usurpando nos etiam coram consiliariis suis omnibus et quibusdam aliis fidedignis publice diffidauit, adiiciens quod nos et omnes nobis attinentes, usque ad lineam nonæ generationis, masculos et foeminas, pusillos cum maioribus, etiam iacentes in cunabulis, persequi et odire non desistet, bona nostra et ecclesiæ per uim et uiolentiam occupat, aduocatosque suos in eis ponit et constituit uiolenter, in miserabilem nostræ et totius ecclesiæ Dacianæ destructionem, animarum periculum non modicum et Christianitatis detrimentum. ♦ Ex quibus grauaminibus, molestiis et iniuriis, ad sedem apostolicam appellauimus, præsentibus nunciis specialibus domini regis domino Iohanne Kannæ milite et Guilielmo dicto Craak in Borendeholm et aliis pluribus laicis et clericis fide dignis ♦ Timuimus enim et timemus fidem ecclesiæ uacillare et tabescere, et charitatem contra deum deficere, ac hæresim in Dacia ac alia horribilia per grauamina dicta pullulare, nisi per omnipotentem deum et fideles Christianos ad hoc cito adhibitum fuerit remedium opportunum. ♦ Nos igitur sancti spiritus gratia inuocata, uniuersos Christi fideles tam laicos quam clericos omni instantia ac affectu, quibus poterimus imploramus, et specialiter omnes et singulos de pane ecclesiæ enutritos, et etiam in uestibus ipsius quondam amictos, rogamus et in domino exhortamur, quatenus horribilibus periculis iam dictis, cum magna diligentia consideratis damnis et grauaminibus tam intollerabilibus nobis et ecclesiæ factis, pro affectu uelint beneuole condolere, et diuinæ remunerationis et iustitiæ intuitu, ac nostrarum præcum interuentu, impendere consilium auxilium et remedium salutare ad euitandum et fugandum tam terribilia uitæ et animarum pericula sæpedicta pro nobis et ecclesia deo deuotius supplicantes, ut ipse qui super omnia potest, conscientiam domini regis dignetur illuminare ac ipsius crudelitatem atque indignationem, quas ad nos et ecclesiam nostram habet, nullis exigentibus demeritis, sciat deus mitigare, quod a talliationibus et persequutionibus talibus se refrenet et desistat ab eisdem. ♦ Monemus insuper dictum dominum regem, modo sicut prius fecimus pluries, omni reuerentia qua decet, ut a grauaminibus damnis et iniuriis superius prænotatis desistere uelit et procuretur ♦ Alioquin contra ipsum licet inuiti per sententiam ecclesiasticam procedemus prout de iure fuerit procedendum. ♦ Datum Borndeholm in castro Hamerensi, nostro sub sigillo anno domini mo ccco xviio.
3 familiam et] et familiam?
1 procuretur] Acta Proc.Lit, foreslaar: procuret.
Esger, af Guds miskundhed ærkebiskop i Lund, Sveriges primas, til alle, der ser dette brev, hilsen evindelig med Gud.
Hvilke og hvor store tab og tynger, overgreb og skader på frihed og gods Lundekirken og hele den danske kirke og gejstlighed har lidt i vore forgængeres tider og — ak og ve —i vor egen tid ved den herre kongen, er tilstrækkeligt klart for de fleste i riget. At vi også har påtaget os anstrengelser, be kymringer, udgifter og tjenester for nævnte herre konge indenfor riget og udenfor, på det at vi, kirken, gejstligheden og vore venner kunde nyde vore rettigheder og friheder, og med hvor stor iver og hengivenhed vi har tjent ham ved den romerske kurie og andetsteds for omhyggeligt at bevare hans nåde, venskab og gunst, kan ingen tunge opregne. Hvilken frugt for vor møje eller gengældelsesløn for alt det fornævnte, han har skænket og skænker os, tvinger nød og bitter sorg os til at berette: thi se, hver dag tilføjer han os og kirken flere overgreb og tynger og føjer tab til tab og overgreb til overgreb, og ved at ophæve vore og kirkens rettigheder og friheder, ved at lægge kirken øde, ved at forarme gejstligheden selv og kirkens undergivne og ved at tilrive sig den åndelige jurisdiktion har han offentligt bragt os i vanry også for alle sine råder og visse andre troværdige, idet han har tilføjet, at han ikke vil ophøre med at forfølge og hade os og alle, der hører os til, lige til slægtens niende led, mænd og kvinder, små og store, endogså dem, der ligger i vuggen; han beslaglægger med magt og vold vort og kirkens gods, han indsætter og anbringer voldeligt sine fogeder derpå til vor og hele den danske kirkes ynkværdige fordærv, til ikke ringe fare for sjælene og til skade for kristenheden. Vi har som følge af disse tynger, trængsler og overgreb appelleret til det apostoliske sæde i nærværelse på Bornholm af den herre kongens særlige sendebud, herr Jens Kande, ridder, og Vilhelm kaldet Krag og flere andre troværdige, verdslige og gejstlige; thi vi har frygtet og frygter, at troen til kirken vakler og svinder, og kærligheden mod Gud svigter, og kætteri og andre uhyrlige ting spirer frem i Danmark ved de nævnte tynger, hvis ikke der hurtigt rådes bod herpå ved den almægtige Gud og Kristi troende. Efter at have påkaldt den Helligånds nåde bønfalder vi derfor alle troende kristne, såvel verdslige som gejstlige, så indtrængende og kraftigt det er os muligt, og særligt beder vi alle og enhver, der har spist kirkens brød og også fordum var klædt i dens klædebon, og opfordrer dem med Gud til med stor omhu at overveje de nu nævnte uhyrlige farer og på grund af deres kærlighed til os velvilligt at vise medfølelse med de utålelige tab og tynger, der er tilføjet os og kirken, og til i betragtning af den guddommelige gengældelse og retfærdighed og på grund af vore bønner at skænke os råd, støtte og frelsende hjælp, så at de oftnævnte frygtelige farer for liv og sjæle kan undgås og afværges, idet de ydmygt beder til Gud for os og kirken, for at Han, som er over alt, kan oplyse den herre kongens samvittighed, og Gud kan vide at mildne hans grumhed og vrede, som han nærer til os og vor kirke, skønt ingen misgerninger berettiger dertil, så at han kan afholde sig fra sådanne skatteplyndringer og forfølgelser og afstå derfra. Vi påminder ydermere nævnte herre konge om, sådan som vi ofte har gjort det før med al sømmelig ærbødighed, at han vil afstå fra de fornævnte tynger, tab og overgreb, og at det må forebygges. I modsat fald vil vi, skønt mod vor vilje, gå frem imod ham med kirkens dom, sådan som der skal gås frem efter retten. Givet på Bornholm på Hammershus under vort segl i det Herrens år 1317.
Som paavist i Dipl. Dan. 2 r. IV nr. 217 ligger Vedels afskrift i GL. kgl. Sml. 2442, 4o til grund for teksten i SRD. VI 535-45 til akterne fra Erik Menveds og Jens Grands proces og ikke, som paastaaet af Suhm i indledningen, og gentaget herefter i Acta Proc.Lit., en afskrift, som Gram havde ladet tage af Bartholin, Collectanea A. Dette gælder ligeledes om akterne fra Esger Jul-processen, som har samme overlevering. Dog er intet af Suhms trykforlæg bevaret i dette tilfælde, men den næsten fuldstændige overensstemmelse mellem teksten hos Vedel ogi SRD., naar bortses fra enkelte tekstrettelser og afskriver- eller trykfejl i SRD., udelukker enhver tvivl. Til Bartholins tekst har vi intet kendskab udover notitsen i Bartholin, Annales 1317, at akterne var afskrevet i Bartholins Colleetanea A 768-79 ex manuscripto membraneo, nemlig D 21, som gik til grunde ved universitetsbibliotekets brand i 1728. Det af Suhm i SRD. nævnte haandskrift, Rostgaard 623, 4o, som Acta Proc.Lit. antager for tabt, er identisk med Gl. kgl. Sml. 2442, 4o = a. Det blev solgt paa Rostgaards auktion 1726, cf. Bibliotheca Rostgardiana, til grev Danneskjold, cf. Rostgaard 89,2o, og kom senere til Det kongelige Bibliotek, Vedels afskrift, a, er saaledes vor eneste tekstkilde.
Brevet, som mangler dagsangivelse, maa være det først udstedte af de bevarede breve fra processen, da de øvrige enten er fremkaldt af ærkebispens trusel, cf. nrr.493, 494, 495, 496, 497, 498 og 499, eller omtaler den som fuldbyrdet, cf. nrr.500—501. Det er i hvert fald udstedt før den 20. august, cf. nr. 500, hvor det siges, at ærkebispen havde lyst kongen i ban. Cf. Beckman 331.