Biskop Peder af Viborg, Oluf af Roskilde, Peder af Odense, Niels af Børglum, Jens af Slesvig og Jens af Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen med Ham, som er sine troendes sande frelse.

Vi ønsker at gøre vitterligt for alle ved dette brev, at da den stormægtige fyrste, vor herre Erik, de Danskes og Venders konge, i betragtning af, at den velærværdige fader, herr Esger, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, skønt alt hidtil syntes at bero på fred og enighed imellem samme konge og ærkebiskop, og kongen ikke mistænkte ham for noget ufordelagtigt, pludseligt og uventet gik over til kongens dødsfjender og hans riges åbenbare fjender og hans faders drabsmænd, og endog samlede nogle af dem på sin borg på Bornholm i den hensigt så vidt muligt at indlede fjendtligheder mod samme vor herre konge og hans lande med de samme, og da kongen af denne sandsynlige og tilstrækkelige grund og af mange andre slutter og frygter, at ærkebispen også utilbørligt skal pålægge ham en tynge ved den gejstlige censur, især hvis kongen skulde bestemme, at noget må gøres til hans og hans riges forsvar mod ærkebispens og hans tilhængeres rænker, og da han har appelleret lovligt i brev fra denne ærkebiskop til det apostoliske sæde, for at han ikke utilbørligt skal gå frem mod ham, hans rige eller nogen del af det samme, byer eller andre steder eller mod nogle af hans forbundsfæller eller tilhængere, kapitler eller konventer, eller også mod enkeltpersoner, gejstlige eller verdslige, på grund af sammes afvigende mening eller på grund af sit had ved interdikts-, suspensions- eller banlysningsdom, idet han stiller sig selv og sit rige i alle lande og dets dele og desuden sine ovenfornævnte forbundsfæller og tilhængere under det samme sædes beskyttelse, tilslutter vi os urokkeligt og fuldstændigt i dette brev den samme vor herre konges appel, for at ærkebispen ikke ligeledes skal gå utilbørligt frem imod os, vore kirker og vore undergivne med den gejstlige censur af denne årsag eller i sit had mod kongen, da vi er pligtige til af al vor magt at støtte den samme vor herre konge i hans retfærdige kamp og begunstige ham i alle lovlige og hæderlige ting, og vi stiller os, vore kirker og vore undergivne under det samme sædes beskyttelse sammen med vor herre kongen, idet vi udtrykkeligt bevidner, at vi ikke i fremtiden vil slutte nogen overenskomst om denne ting eller om denne sag med den samme herre ærkebiskop, med mindre han lader sig fuldt og endeligt udsone med den samme vor herre konge, som det turde være lovligt og hæderligt. Til vidnesbyrd herom o.s.v. Givet ...