Wi Woldemer von der genade godis. marcgreue tů Brandenburg. unde tů Lusitz. bekennen unde betugin in deseme openen brieue. dat wie mit useme lieuen ome koning Erike von Denemarken. vnde mit vnseme lieuen swagere. hern Heinrik van Mekelborch. gedegedinget hebbin. als hir nah gescreuin steit. dat wie en entrvwen gelouit hebbin dat wie ewelken bi en bliuen scolin wie vnde vse erfname den wie nu hebbin. vnde den vns got noch gheuin wil. vnde scolin en. vnde ere erfname. die sie nun hebbin. vnde die en noch werdin mogin. dat ganz haldin. vnde scolen vs nimmer von in schiedin. durch niemanne. ♦ Wie hebbin vs ok an beiden sit vorbunden. bi namen. vp hern Iane von Wenden den eldesten. vnde entruwin gelouit also. swan vnser ein den suluen von Wenden. angripen wil. die. scal dat deme anderen vier weken vore weten laten. so scole wie en. uppe den seluen dach. angripen. beidersit. mit aller macht. ♦ Were auer. dat he. vser en. irst. angrepe. wanne he dat dede. so scole wie ene beidersit angriepen altehant wan vns dat tů wetende wert. ♦ Vser nien scal sik ok mit eme sonen. noch vreden. he en hebbe deme koninge vnseme. ome. vnde. deme van Mekelburg. vseme swagere. ere brieue wedergeuin. vnde des louedis los gelatin dat sie vnde ere borgin louit hebbin. vnde en hebbe dat lant tů dem Caland. weder antwerdet. vor die tveidusint mark lodighes soluers. dar dat eme vore steit vnde he en hebbe hern Redeken von Redere sin suluer weder geuin. dar he vor beschat is. vnde den. von der Oste dridusint mark lodighes suluers. vm den dot slach. die geschen is. tuischen den von Wendin. vnde den von der Ost. dar scal man vmme din. wat die koning vse ome vnde wie. vnde vse swagher von Mekelburg spreken. ♦ Mochte vse ome die koning. dar nicht tů komin. so scalt an vs. vnd an vsen swagher von Mekelburg stan. ♦ Wat vromin wie beidersit irweruen. mit degedingen. oder mit orleghe. bouin dat hir vore screuen steit. die scal vses omes des koninges. vnde vses swageres von Mekelburg like half sin. vnde vse half sin. ♦ Wat auer an stride oder an stritliken dingen. wie beidersit vromen scheppin den scal man dielen. na mantale. ♦ Were vser en dar mede. die scal den bestin vangen. ane herren tů voren hebbin. ♦ Buwe wie. oder winne wie vesten. wo wie die winnen oder buwen. malk allene oder tů samene. in sineme lande. oder in siner hulpere lande. die scole wie beidersit like dielen half vnde half. ♦ Wie scolin ok beider sit die kost like dragin. vnde di<n>gnisse like vp borin. ♦ Hir vt neme wie. den iungen hern Iane von Wendin oft he dar vte wesin wil. ♦ Wold ok ieman, des olden hern Ianes von Wenden. hulper werdin. die dat doe vs nicht latin. wolde. des vyant scole we beidersit werdin. ♦ Dat wie dit ganz holdin. dat hebbe wie entrvwin gelouit beidensit. vnde die pant scolin ok dar vore stan. die wie vore vnder vs gesat hebbin. als in den brieuin steit. die vore tuischen vs gheuin sint ♦ Dar tů hebbe wie vseme ome vnde vseme swagere. dese riddere gesat. greuen Gunthere von Keuerberg. Droyseken Redeken von Redere. Henning von Blankenborch. Hannes von Crochere. vnde Ansem von Blankenborch ♦ In desen dingen neme wie vnsen omen. hertogen Rodolf von Sassen beidersit. Hir vp geue wie desen brief. besegelt mit vnseme insegele. ♦ Vnde is geschen tů Hauelberg. na der bort godis dusint iar drihundert iar. achtein iar. in sunte Ambrosius daghe.
10 dicn)gnisse] dignisse A.
19 wie tilf. o. l. l.
Vi Valdemar, af Guds nåde markgreve af Brandenburg og af Lausitz, bekender og bevidner i dette åbne brev, at vi har forhandlet med vor kære onkel, kong Erik af Danmark, og med vor kære svoger, herr Henrik af Meklenborg, som det herefter står skrevet. At vi i sandhed har lovet, at vi evindelig skal blive hos dem, vi og vore arvinger, både dem vi nu har, og dem som Gud endnu vil give os, og skal holde over for dem og deres arvinger, dem som de nu har, og dem som de endnu måtte få, alt dette, og vi skal aldrig skille os fra dem for nogens skyld. Vi har også på begge sider navnlig forpligtet os til mod herr Johan den ældre af Venden og i troskab lovet, at når en af os vil angribe den samme herre af Venden, da skal han lade den anden det vide fire uger i forvejen, så skal vi angribe ham på den samme dag på begge sider med al magt. Men hvis det sker, at han angriber en af os først, når han gør det, så skal vi angribe ham på begge sider, såsnart vi får det at vide. Ingen af os skal heller udsone sig med ham eller slutte fred med ham, medmindre han har tilbagegivet kongen, vor onkel, og fyrsten af Meklenborg, vor svoger, deres breve og har løst dem fra deres løfte, som de og deres kautionister har afgivet, og har tilbagegivet landet Kalant for de to tusinde mark lødigt sølv, som det er pantsat ham for, og førend han har tilbagegivet herr Redeke von Redern hans sølv, som han tidligere er blevet beskattet med, og ridderen von der Osten tre tusind mark lødigt sølv. Med hensyn til det drab, der er sket imellem fyrsten af Venden og ridderen von der Osten, skal man gøre således, som vor onkel kongen og vi og vor svoger af Meklenborg bestemmer. Hvis vor onkel, kongen, ikke kan komme tilstede, skal vi og vor svoger af Meklenborg afgøre det. Hvilken fordel vi opnår på begge sider med forhandlinger og med krig udover det, som står skrevet her foran, af den skal en lige (stor) halvpart være vor onkel kongens og vor svogers af Meklenborg og den anden halvpart være vor. Men den fordel, som vi opnår på begge sider i krig eller ved krigsmæssige handlinger, den skal vi dele efter mandtal. Hvis en af vore deltager deri, skal han få den bedste del, men herrerne skal vælge først. Bygger vi eller erobrer vi borge, hvis vi erobrer dem eller bygger dem hver for sig eller i fællesskab i hans land eller i hans forbundsfællers land, dem skal vi dele på begge sider lige, halvt om halvt. Vi skal også på begge sider bidrage lige til provianten og lige oppebære brandskatningen. Herfra undtager vi den unge herr Johan af Venden, hvis han vil være udenfor. Vil også nogen blive forbundsfælle med den gamle herr Johan af Venden, den som ikke vil undlade at gøre det mod os, hans fjende skal vi blive på begge sider. At vi skal holde dette fuldstændigt, det har vi lovet i troskab på begge sider, og de panter skal også stå derfor, som vi før har stillet imellem os, således som der står i de breve, som før er blevet givne mellem os. Dertil har vi stillet disse riddere som forlovere for vor onkel og vor svoger: grev Günter af Käfernburg, Droiseke, Redeke af Redern, Henning af Blankenburg, Hannes af Kröcher og Anselm af Blankenburg. Med heri tager vi på begge sider vor onkel, hertug Rudolf af Sachsen. Herpå giver vi dette brev, beseglet med vort segl. Og det er sket i Havelberg år efter Kristi fødsel 1318 St. Ambrosius dag.