I faderens, sønnens og den helligånds navn, amen. I det herrens år 1318 på langfredag i nærværelse af den ærværdige fader herr Jens, af Guds nåde biskop i Ribe, efter hvis råd og samtykke det blev forordnet således i Ribe generalkapitel og fastsat af alle brødre at overholdes i fremtiden. At når en kannik dør i staden Ribe, skal alle nærværende sammenkaldes af kantoren og i procession skal de højtideligt føre liget til kirken, og efter aftenbønnen skal de deltage i vigilier med ni lektier og dagen efter i sjælemessen og begravelsen. Fremdeles hvis en kannik dør uden for staden på studierejse, pilgrimsfærd eller under noget som helst hverv, der er overdraget ham, skal kantoren straks, når man får sandfærdig besked om hans død, meddele brødrene i staden det, for at de i ornat kan komme sammen i kirken til den højtidelige klokkeringning for ham og på samme måde overvære vigilierne med de ni lektier og dagen efter to sjælemesser, som om liget var nærværende; men enhver som helst, der er fraværende fra den nævnte begravelse uden at være lovligt forhindret, skal for sin fraværelse betale en halv mark penge, som kantoren skal fordele mellem de fattige for den afdødes sjæl. Ligeledes skal enhver som helst kannik, hvor han end opholder sig med undtagelse af fornævnte stederN, efter at han har erfaret om sin broders død inden en måned læse eller lade læse et psalter og en sjælemesse for den afdødes sjæl. Ligeledes må ingen kannik, der er rask, fjerne sig fra koret for at lade sig årelade på de store højtider, nemlig når kannikerne gør tjeneste i koret. Ligeledes skal enhver som helst fraværende kannik have en stedfortræder for sig i kapitlet, som kan svare og tilfredsstille på hans vegne. Det blev også bestemt, at alle og enhver afgift eller indtægt af en kannikpræbende eller hidrørende fra en præbende tilhørende nogen som helst kannik i Ribe, der dør Mikkelsdag eller senere, ubeskåret skal tilfalde ham og hans arvinger med undtagelse af de fælles indtægter indtil næste påske til at betale gæld med, gøre testamente for eller til hvilken som helst anden from brug efter den afdødes frie valg, ligeledes således, at disse arvinger, som det er sædvane, skal betale hans vikar i koret på St. Andreas dagN for hans tjeneste til samme påske. Og med hensyn til kirker, der er knyttede til digniteter og provstier, skal der ske efter de hedengangnes død, som det er sædvane og fastsat vedrørende andre sognekirker. Vi ovenfornævnte Jens, af Guds nåde biskop i Ribe, og kapitlet sammesteds bekræfter de nævnte statutter og bestyrker dem ved vore segls vidnesbyrd. Forhandlet og givet ovennævnte år og dag.