forrige næste

Omnibus presens scriptum cernentibus Hermannus Bundo ciuis Ripensis salutem in salutis auctore: ♦ Certiora sunt omnia que geruntur et minori possunt calumnia perturbari si uigorem trahunt a testimonio literarum. ♦ Hinc est quod tenore presentium protestans uniuersis cupio fore notum, quod ego religiosis uiris domino abbati de Loco Dei, suoque conuentui omnia bona mea integraliter, domos et terras, agros et prata, pascua, siluas, rubeta, aquas et paludes, quecunque in parochia Abbyld noscor hactenus possedisse in remedium anime mee, et uite eterne promeritum dederim et in possessionem perpetuam commiserim, et a me totaliter alienauerim, facta eis de dictis bonis scotatione rationabili per presentes, de cetero omni iuri de ipsis bonis renuntians. et omnino promittens eisdem ut nec ego nec heredes mei quocunque propinquitatis gradu mihi attineant me uiuente uel mortuo ad dicta bona repetenda, uel aliquem fructum ex eis requirendi ius habeant, ecclesiasticum uel ciuile, ♦ In quarum donationis, scotationis et alienationis testimonium a me dictis domino abbati et monachis rite factarum sigillum meum duxi presentibus apponendum ♦ Datum Ripis anno domini m ccco xviiio die beati Mammerti episcopi et confessoris

Herman Bonde, borger i Ribe, til alle, der ser dette brev, hilsen med vor frelses ophavsmand.

Sikrere er alt, der sker, og i ringere grad kan det forstyrres ved svig, hvis det henter styrke fra det skrevne vidnesbyrd. Derfor erklærer jeg ved dette brev og ønsker at gøre vitterligt for alle, at jeg har givet alt mit gods uindskrænket, hus og jord, ager og eng, græsgang, skov, rørskær, sø og mose, alt som jeg vides at have ejet hidtil i Abild sogn, til den hellige mand, den herre abbeden i Løgum og hans menige konvent til bod for min sjæl og for at fortjene det evige liv, og jeg har overdraget det at besidde evindelig, og afhændet det fuldstændigt ved at skøde det nævnte gods til dem på den rigtige måde ved dette brev, idet jeg fremtidig giver afkald på al ret vedrørende dette gods, og jeg lover overhovedet samme hellige mænd, at hverken jeg eller mine arvinger, uanset i hvilken grad de er i slægt med mig, hvad enten jeg er i live eller død, skal have ret, kirkelig eller verdslig, til at kræve nævnte gods tilbage eller til at kræve nogen afgift af dem. Til vidnesbyrd om denne gave, skødning og afhændelse, som jeg har foretaget på forskriftsmæssig måde til de nævnte herrer, abbeden og det menige konvent, har jeg ladet mit segl hænge under dette brev. Givet i Ribe i det herrens år 1318 på den hellige biskop og bekender Mammertus' dag.