In nomine domini amen ♦ Omnibus Christi fidelibus ad quos presens scriptum peruenerit Hermannus dei gracia episcopus ecclesie Zuuerinensis salutem in domino ♦ Nouerint uniuersi tam posteri quam presentes quod inter magnificum principem dominum Ericum Danorum Sclauorumque regem parte ex una et dominum Nicholaum Olaui condam ipsius dapiferum parte ex altera/ super dissencionibus que inter ipsos uertebantur sabbato ante assumpcionem beate Marie in uilla Vighele placitauimus in hunc modum uidelicet <1> quod idem dapifer computabit die natiuitatis Marie Worthingeborgh super debitis contractis nomine regis quibus omnibus racionabiliter computatis dominus rex predictus obligabit et dimittet sibi pro eisdem titulo pignoris municiones infrascriptas Wernemunde Stekeborgh et Glambeke super Ymbriam cum omnibus bonis et redditibus quos rex prius apposuerat ad easdem prout in patentibus litteris suis prius super hoc datis plenius continetur ♦ <2> Preterea si in computacione discordarent rex et dictus dominus N hoc stabit iuramento ipsius dapiferi et in eo manebit rex contentus ♦ Quandocunque eciam rex municiones predictas redimere uoluerit ipsum dapiferum uel eius nuncium suo nomine pagabit in Lubeke in toto debito computato argento puro et illud conducet ac securabit dominus rex et dominus Magnopolensis in ciuitate ipsa et inter Trauenam et Tolensam pre omnibus qui amore ipsorum facere uel omittere uolunt quidquam/ ♦ <3> Item si aliquem dominum quemcumque seu dominos uel uasallos predictas municiones inbrigare uel circumuallare contigerit/ aut propugnacula edificare ante ipsas/ tunc dominus rex tenetur ipsas disbrigare et defendere et preesse eisdem prout dominus suis bonis et terris ac suis fidelibus hominibus de iure preesse tenetur/ ♦ <4> Preterea rex dabit dicto dapifero pro suo seruicio duo millia marcharum puri argenti que certificabit rex sibi cum uiginti militibus et armigeris ab ista parte maris in Teutonia antequam regi municiones reddantur ita quod postquam municiones reddidit ultra ad annum proximum soluentur sibi mille marche puri in ciuitate predicta/ et sequenti anno proximo iterum mille marche puri ibidem sub conductu et securitate prenotatis/ ♦ <5> Item quamdiu per regem dicto domino N et suis heredibus debita sua soluta non fuerint municiones predictas ad seruicia regis tenebit sicut fidelis uasallus suus/ ♦ <6> Debitis uero solutis municiones regi reddantur/ super quo promittimus nos et dictus dominus Nicholaus in solidum et nobiscum fratres nostri Molzani cum pocioribus amicis nostris ita quod in uniuerso simus triginta milites et armigeri Teutonici promissores/ ♦ <7> Ceterum quod nullus dominum N antedictum et suos heredes in municionibus predictis et bonis ad ipsas pertinentibus inpedire uel inbrigare debeat/ quamdiu ipsas tenuerit super hoc insolidum promittent/ data fide/ dominus rex Danorum/ Waldemarus marchio Brandeburghensis dominus Magnopolensis/ comes Gerardus de Reinsborgh comes Henricus in Zuuerin/ comes Hennikinus Holzacie/ Martinus Duue illustris regis Danorum dapifer/ Lodeuuicus Alberti eiusdem regis marskalcus et ad hoc octo milites Dani et decem milites uasalli domini Magnopolensis/ ♦ <8> Ceterum soluet dominus rex dicto domino ·N· omnia bona sua propria. que habet ex ista parte maris in Teutonia secundum taxacionem quatuor militum quorum rex duos statuet/ non aduersantes ipsi domino/ N/ et ipse dominus/ N duos qui sibi placuerint/ istorum quatuor militum superior erit dominus Sifridus de Plone cuius taxacioni cum iuramento suo si discordauerint predicti quatuor/ stabitur utrobique/ ♦ <9> Et hec bona persoluentur sex septimanis antequam dicte municiones redimantur/ pro quo promittent milites et armigeri insolidum famosi et diuiti ad dictum argentum uasalli domini regis et domini Magnopolensis/ ita quod pro singulis mille et quingentis marchis puri decem milites et armigeri promissores statuentur ♦ <10> Item dominus rex soluet predicto domino/ N/ omnia bona sua que habet in Dacia secundum taxacionem predictorum quatuor militum ad hoc deputatorum/ qui si discordauerint predictus superior sub iuramento suo dicet quod equum fuerit in quo rex et idem dominus N contenti permanebunt utrobique/ Dominus rex uero pro predictis bonis statuet promissores ab ista parte maris <in> Teutonia de militibus et armigeris uasallis suis et domini Magnopolensis pro singulis mille et quingentis marchis puri in solidum/ decem sufficientes et famosos milites et armigeros et sic deinceps quousque certificata fuerit tota summa/ ♦ <11> Item dominus rex certificabit ipsum dominum/ N pro bonis suis que habet in Dacia ex ista parte maris in Teutonia/ infra hinc et festum purificacionis Marie proximum/ ita quod festo natiuitatis Iohannis baptiste tunc proximo totum debitum racione bonorum suorum in Dacia contractum in ciuitate predicta argento puro et parato persoluatur/ quod argentum dominus rex et dominus Magnopolensis ita securabunt et conducent prout superius est notatum/ ♦ Item dominus rex refundet dicto domino/ N et suis adiutoribus et amicis totum dampnum quod receperunt/ a tempore postquam dictus dominus/ N/ recessit a Dacia in quo ipsum racionabiliter poterunt informare/ si uero rex dixerit illud dampnum in bonis suis et non domini/ N/ predicti esse factum/ hoc stabit iuramento ipsius domini Nicholai/ et rex totum sibi et amicis suis soluet/ ♦ <12> Item si aliquis amicorum sepedicti domini/ N bona sua uendere uoluerit ipsum sequentur bona sua preter broghelen et talia que pro seruiciis sunt concessa/ ♦ <13> Item quicunque in bonis propriis manere uoluerit de amicis suis et seruitoribus bonis suis omnibus et libertatibus uti debent sicut prius/ et ipsis esse debet dominus graciosus/ ♦ <14> Item rex ubicumque zonam inierit ipsi zone dictum dominum/ N/ si sibi necesse fuerit intercludet sicut se ipsum/ ♦ <15> Item dominus/ N/ prefatus redditus omnes anni istius de bonis suis leuabit seu leuari faciat sine inpedimento cuiuscunque/ ♦ <16> Item si aliquis bona predicti domini/ N/ inpecierit super hoc ipse conparebit ad tres septimanas post Michaelis in Worthingæborgh et optinebit cum suo iuramento et decem militum et armigerorum quod ipse melius ius habeat ad illa bona quam alter qui inpetit ipsa/ et hec tunc rex sibi soluet/ sicut alia sua bona antedicta/ ♦ <17> Quod autem domini prenotati super articulos ipsos tangentes promittent finaliter data fide/ infra hinc et tres septimanas/ post Michaelis cum uiginti militibus ipsorum compromissoribus et quod omnia alia et singula tam de solucione debitorum quam bonorum et omnium obseruacione articulorum superius premissorum/ infra hinc et purificacionem Marie sub fidei promisso perducantur ad plenum effectum ♦ <18> Super hoc dominus Magnopolensis ac una secum Conradus de Kremun Iohannes Rose<n>dale/ Remarus de Wedele Godefridus de Bulowe/ Olricus de Barnekowe/ Reynarus de Plesse Bolto Hasenkop/ Iohannes de Bulowe/ et Wipertus Luzowe marskalcus domini Magnopolensis milites strennui/ data fide promiserunt/ ♦ <19> Nosque econuerso super articulis nos tangentibus ac una nobiscum/ dominus Nicholaus Olaui/ Olricus/ Bernardus et Henricus fratres dicti Molzan Detleuus Wlf/ Olricus de Blokere/ Henricus Bulowe/ Sanderus de Deescin et Luderus de Trekowe promisimus/ data fide/ ♦ In premissorum igitur testimonium sigillum nostrum una cum sigillis militum iam dictorum presentibus duximus apponenda ♦ Datum Vighele anno domini millesimo ccco decimo octauo die assumpcionis beate Marie uirginis
15 N = Nicolaus.
31 N = Nicolao.
32 sua) sua underprikket. nr. 47
4 N = Nicolaum.
12 N = Nicolao.
26 (in)] mgl. A; cf. I. 13.
14 N = Nicolao.
— N = Nicolaus.
30 N = Nicolaum.
22 N = Nicolao.
25 N = Nicolaus.
4 N = Nicolao.
6 N = Nicolaus.
7 N = Nicolai.
10 N = Nicolai.
— broghelen] fejlskrevet for borghelen?
14 N = Nicolaum.
15 N = Nicolaus.
17 N = Nicolai.
28 Rose(n)dale] Roseldale A.
I herrens navn amen. Herman, af Guds nåde biskop i schwerinkirken, til alle troende kristne, der får dette brev i hænde, hilsen med Gud.
Alle såvel efterkommere som nulevende skal vide, at vi har stiftet forlig mellem den stormægtige fyrste herr Erik, de danskes og venders konge, på den ene side og herr Niels Olufsen, hans forhenværende drost, på den anden side vedrørende de stridigheder, der var imellem dem, lørdagen før vor frues himmelfart i landsbyen Hohen-Vicheln på følgende vilkår, nemlig <1> at samme drost skal gøre regnskab på vor frues fødselsdag i Vording borg med hensyn til den gæld, der er gjort i kongens navn, og efter at alt dette er udregnet på rigtig måde, skal fornævnte konge forpligte sig og overlade ham som pant for samme gæld de nedenfor nævnte befæstninger Warnemünde, Stegeborg og Glambeck på Femern med alt gods og indtægt, som kongen før har lagt til de samme, således som det udførligt står i hans åbne brev, der tidligere er givet herom.
<2> Hvis fremdeles kongen og nævnte herr Niels skulde være uenige med hensyn til udregningen, skal den afgøres ved drostens ed, og kongen skal være tilfreds dermed.
Nårsomhelst fremdeles kongen vil indløse fornævnte befæstninger, skal han betale drosten eller hans sendebud i hans navn i Lübeck for hele gælden omregnet i sølv, og dette skal den herre konge og fyrsten af Meklenborg sikre ved lejde i selve staden og mellem Traven og Tollensee imod alle, som af hengivenhed mod dem vil gøre eller undlade (at gøre) noget.
<3> Fremdeles hvis nogen herre, hvem det end er, hvad enten det er herrer eller vasaller, skulle angribe eller belejre de fornævnte befæstninger eller bygge skanser foran dem, så er den herre kongen pligtig at befri dem og forsvare og beskytte dem, sådan som en herre er forpligtet til retligt at beskytte sit gods og sine jorder og sine tro mænd.
<4> Ydermere skal kongen give den nævnte drost for hans tjeneste 2000 mark rent sølv, som kongen skal stille ham sikkerhed for sammen med tyve riddere og væbnere på denne side af havet i Tyskland, indtil befæstningerne gives tilbage til kongen, således at der, efter at han har givet befæstningerne tilbage, det næste år fremdeles skal betales ham 1000 mark rent sølv i fornævnte stad og i det næstfølgende år atter 1000 mark rent sølv sammesteds med fornævnte lejde og sikkerhed.
<5> Fremdeles sålænge kongen ikke skulde have betalt sin gæld til nævnte herr Niels og hans arvinger, skal han holde fornævnte befæstninger til kongens tjeneste som hans tro vasal.
<6> Men når gælden er betalt, skal befæstningerne tilbagegives kongen, og herom giver vi og nævnte herr Niels begge i fællesskab vort løfte og sammen med os brødrene Maltzan sammen med vore mægtige venner, således at vi ialt er 30 tyske riddere og væbnere som forlovere.
<7> Forøvrigt skal ingen hindre og rejse retsligt krav over for ovennævnte herr Niels og hans arvinger med hensyn til fornævnte befæstninger og gods, der hører til dem, sålænge han besidder dem; dette erklærer i fællesskab på tro og love den herre danskernes konge, markgrev Valdemar af Branden burg, herren til Meklenborg, grev Gerhard af Rendsborg, grev Henrik i Schwerin, grev Henning af Holsten, Morten Due, de danskes berømmelige konges drost, Ludvig Albertsen, samme konges marsk og dertil otte danske riddere og ti riddere, der er fyrsten af Meklenborgs vasaller.
<8> Forøvrigt skal den herre kongen betale nævnte herr Niels for alt hans eget gods, som han har på denne side af havet i Tyskland efter vurdering af fire riddere, af hvilke kongen skal bestemme to, der ikke må være den herre Niels' fjender, og den herre Niels to, som måtte passe ham; af disse fire riddere skal herr Siegfrid af Plön være den øverste, og ved hans vurdering, bekræftet med hans ed, skal begge parter stille sig tilfreds, hvis de fire er uenige.
<9> Og dette gods skal betales seks uger, førend nævnte befæstninger indløses, og herfor lover riddere og væbnere i fællesskab den herre kongens og fyrsten af Meklenborgs berømmelige og mægtige vasaller, nævnte sølv således at der for hvert enkelt beløb på 1500 mark rent sølv stilles ti riddere og væbnere som forlovere.
<10> Fremdeles skal den herre kongen til fornævnte herr Niels betale alt hans gods, som han besidder i Danmark, efter vurdering af fire hertil udpegede riddere, og hvis de er uenige, skal fornævnte formand på sin ed sige, hvad der er billigt, med hvilket kongen og fornævnte herr Niels skal stille sig tilfreds på begge sider. Men den herre kongen skal stille forlovere for det fornævnte gods på denne side af havet i Tyskland af sine og fyrsten af Meklenborgs vasaller, riddere og væbnere i fællesskab, ti egnede og berømmelige riddere og væbnere for hvert beløb på 1500 mark rent sølv og således fremdeles, indtil den hele sum er garanteret.
<11> Fremdeles skal den herre kongen stille den herre Niels sikkerhed for det af hans gods, som han har i Danmark, på denne side havet i Tyskland fra nu af og inden næste kyndelmisse, således at den hele gæld, der er opstået på grund af hans gods i Danmark, skal betales i fornævnte stad i rent og møntet sølv den da næstkommende St. Hansdag, og dette sølv skal den herre kongen og fyrsten af Meklenborg sikre ved lejde, som det ovenfor står.
Fremdeles skal den herre kongen erstatte nævnte herr Niels og hans hjælpere og venner al skade, som de har lidt i tiden efter at nævnte herr Niels forlod Danmark, når de kan oplyse ham herom på rimelig vis. Men hvis kongen siger, at denne skade er sket ikke på herr Niels' gods, men på hans, så skal dette afgøres ved den herre Niels' ed, og kongen skal erstatte ham og hans venner alt.
<12> Fremdeles hvis nogen af den oftnævnte herr Niels' venner vil sælge sit gods, skal hans gods følge ham undtagen borglen og sådanne ting, som er overladt ham for tjeneste.
<13> Fremdeles hver som helst af hans venner og tjenere, der ønsker at blive på deres eget gods, skal bruge alt deres gods og deres friheder som før, og kongen skal være dem en nådig herre.
<14> Fremdeles skal kongen overalt, hvor han slutter en sone, indbefatte nævnte herr Niels, hvis det er nødvendigt for ham, i denne sone, sådan som sig selv.
<15> Fremdeles skal fornævnte herr Niels hæve alle dette års indtægter af sit gods uden hindring fra nogen som helst.
<16> Hvis fremdeles nogen skulde rejse retsligt krav på fornævnte herr Niels' gods, skal han i denne anledning give møde tre uger efter Mikkelsdag i Vordingborg, og han skal med sin og ti ridderes og væbneres ed føre bevis for, at han har bedre ret til hint gods end den anden, som gør krav på det, og dette gods skal kongen da betale ham for således som for hans øvrige fornævnte gods.
<17> Og de fornævnte herrer skal endeligt på tro og love afgive løfte vedrørende de artikler, der angår dem, fra nu af og inden tre uger efter Mikkelsdag sammen med tyve riddere, deres medgaranter, og de andre ting, hver og en, såvel med hensyn til betalingen af gæld som, hvad der skal iagttages med hensyn til godset og alle ovenfor nævnte artikler, skal udføres med fuld virkning under løfte på tro og love fra nu af og inden kyndelmisse.
<18> På dette har herren til Meklenborg og sammen med ham de strenge riddere Konrad Kramon, Johan Rosendal, Reimar af Wedel, Gotfred af Bülow, Ulrich af Barnekow, Reimar af Plessen, Bolte Hasenkopf, Johan af Bülow og Wichbert Lützow, fyrsten af Meklenborgs marsk, afgivet løfte på tro og love.
<19> Og omvendt afgiver vi på tro og love løfte om at overholde de artikler, der angår os, og med os herr Niels Olufsen, brødrene Ulrich, Bernhard og Henrik, kaldet Maltzan, Ditlev Wolf, Ulrich af Blücher, Henrik Bülow, Alexander af Dessin og Lüder af Treschow. Derfor har vi til vidnesbyrd om det foranstående ladet vort segl hænge under dette brev sammen med de allerede nævnte ridderes segl. Givet i Hohen-Vicheln i det herrens år 1318 vor frues himmelfart.