1. Hvitfeld:
Erich met guds naade/ Dane oc Sclauis konge/ ♦ Det skal alle vitterligt vere at aar 1318. s. Mortens dag/ imellem oss oc høybaarne første/ vor kiere broder Byrger Suerigis oc Gotthis konning/ hans børn oc anhang/ paa den ene side/ oc den høybaarne første/ konning Haagen aff Norge/ de vnge herrer/ her Erichs oc Woldemars fordum førster vdi Suerige/ deris mend/ oc Suerigis rige/ Varberge/ met den tilliggendis deel aff Hallind/ oc deris anhang/ paa den anden side/ til Roskilde/ er imellem saa forhandlet. ♦ Først at imellem oss kong Erich aff Danmarck/ vor broder kong Byrge aff Suerige/ hans børn/ oc kong Haagen aff Norge hans børn/ forneffnde hertugers børn oc Suerigis riger imellem disse forskreffne skal vere tre aars anstand/ fran s. Hans Baptistæ fødsels dag først kommendis/ siden fremdelis at holdis. ♦ Om forneffnde konge aff Suerige oc hans børn/ bryder forneffnde anstand/ da skal wi hindre oc icke fordre hannem der vdi/ forneffnde herrebørn til forfang. ♦ Imeden forneffnde anstand varer/ skal forneffnde kong Byrge oc hans børn forholde dennem uden Suerigis rige/ vndtagendis paa Gotland/ om det skeer med indbyggernis vilie/ huilcket forloff at bede hand skal intet forhindris vdi aff forneffnende herrebørn/ eller Suerigis indbyggere. ♦ Hertug Magnus skal bliffue vdi fengsel som tilforne dog saa/ hand skal foruide sig ingen skade at skee/ til liff eller lemmer /vden det skeer hannem aff gud. ♦ Item de som ere skyldige vdi forneffnde førsters død/ maa icke lade dennem finde vdi Suerige/ men før anstanden forsee dem. ♦ Alle fanger skal være ledige/ vndtagendis de som haffue sonet for penninge/ oc loffuet for deris fengsel/ ♦ De skal nyde forneffnde anstand/ dog at de paa ny skal loffue eller sende deris obne breff til Varberg/ eller Calmarn/ at de efter anstanden er end/ skal inddrage. ♦ Hues hertug Christoffer erchebisp Esger aff Lund/ oc de vndrømte her aff Danmarck, som haffue hulpet hertugerne aff Sueriges børn/ vdi denne krig vilde bekrie oss/ vort rige/ kongen aff Suerige/ eller hans børn/ der til skal hertugernis børn/ eller de aff Suerige ingen hielp eller bistand giøre. ♦ Om alle disse trætter/ imellem kongen aff Suerige/ hans brødrebørn/ hertugernis børn/ Suerigis rige/ som er rørt eller kand røris/ ere indsætte/ paa bisp Oluff aff Roskild/ marsk Loduig Albretssøn/ Lauritz Ionessøn/ oc Ingvor Hiort Dansker paa hertugernis børns vegne/ oc kongens aff Suerige/ paa Carl bisp aff Lingkiøbing/ Knud Mogenssøn laumand i Westergylland/ Bo Nicklessøn/ oc Erich Tordsøn (!) Suenske. ♦ Disse 8. gode mend skulle sammenkomme til Helsingborg/ s. Hans dag/ oc huad de sige derom, der ved skal det bliffue paa begge sider/ ♦ Kand de icke paa samme tid giøre en endelig forhandling/ skal dog forneffnde anstand vare. ♦ Døer nogen aff forneffnde vnderhandler midler tid/ da skal en anden vasal aff det rige tilskickis. ♦ Wi skal icke regne de Skaaninger til verste/ at de haffue hulpet de Suenske vdi denne krig/ ♦ For forneffnde anstand at holdis/ haffue loffuet bisp <Oluf> aff Roskilde/ marschalcus Ludouicus, Johannes Kane/ Inguarus Hiort/ Nicolaus Holingerssøn/ Clemens Herlugssøn/ Albertus Albretssøn/ Hemmingius Peterssøn/ Ericus Iffuerssøn/ Olaus Esgerssøn/ Eschillus Gris/ Tidemmannus de Orzen/ promisimus fide data et sigilla nostra præsentibus duximus apponenda. ♦ Debent etiam nobiles principes dominus Woldemarus marchio Brandeburgensis, auunculus noster dilectus, Ericus dux Iutiæ, consanguineus noster, Henricus dominus Magnopolensis, et domicellus Hennikius (!) comes Holsatiæ, frater noster, pr<o> pr<æ>missis firmiter obseruandis, promittere et super hoc apertas literas suas dare. ♦ Datum anno, die et loco supradicto.
2. Stephanius:
De placitatione inter Ericum regem et Birgerum, Sueciæ regem, 1318.
20 Tordsøn = Thurisson.
21 s. Hans dag = s. Johannes evangelistens dag, d. v. s. 27. december.
25 regne] fol.; regnet kvartudg.
26 (Oluf)] Peder Hvitfeld.
29 Gris = Grip?
1 Hennikius = Hennikinus.
2 pr(o) pr(æymissis] præ promissis Hvitfeld.
1. Udtog hos Hvitfeld:
Erik, af Guds nåde de danskes og venders konge. Det skal være vitterligt for alle, at der år 1318 Sankt Mortensdag i Roskilde er blevet forhandlet således mellem os og den højbårne fyrste, vor kære broder Birger, Sveriges og de Goters konge, hans børn og tilhængere på den ene side og den højbårne fyrste, kong Håkon af Norge, de unge herrer, herr Eriks og herr Valdemars, forhenværende fyrster i Sverige, deres mænd og Sveriges rige, Varberg med tilliggende del af Halland og deres tilhængere på den anden side: Først at der mellem os kong Erik af Danmark, vor broder kong Birger af Sverige, hans børn og kong Håkon af Norge og hans børn, mellem fornævnte hertugers børn og Sveriges rige skal være et treårigt forlig fra førstkommende Sankt Hansdag og så frem efter. Hvis fornævnte konge af Sverige og hans børn bryder fornævnte forlig, da vil vi hindre og ikke fremme ham deri til skade for fornævnte herrebørn. Under det fornævnte forlig skal fornævnte kong Birger og hans børn holde sig udenfor Sveriges rige med undtagelse af Gotland, hvis det sker med indbyggernes vilje; at bede om lov hertil skal han ikke forhindres i af fornævnte herrebørn eller af Sveriges indbyggere. Hertug Magnus skal blive i fængsel som tidligere, dog således at han skal være sikker på, at der ikke sker ham skade på liv eller lemmer, medmindre det kommer fra Gud. Fremdeles må de, som er skyldige i fornævnte fyrsters død, ikke antræffes i Sverige, men førend forliget begive sig bort. Alle fanger skal frigives undtagen de, som har givet løsepenge og stillet sikkerhed for deres fangenskab; de skal nyde nævnte forlig, dog at de påny skal stille sikkerhed eller sende deres åbne brev til Varberg eller Kalmar om, at de efter forligets afslutning igen skal gå i fangenskab. Hvis hertug Kristoffer, ærkebiskop Esger af Lund og de fra Danmark rømmede herrer, som har hjulpet hertugerne af Sveriges børn i denne krig, vil bekrige os, vort rige, kongen af Sverige eller hans børn, skal hertugernes børn eller dem fra Sverige ikke yde hjælp og bistand hertil. Alle disse trætter mellem kongen af Sverige (og) hans brødrebørn, hertugernes børn, Sveriges rige, som nævnt er eller kan nævnes, er indgivet til påkendelse af biskop Oluf af Roskilde, marsk Ludvig Albertsen, Lars Jensen og Ingvar Hjort, danskere, på hertugernes børns vegne, og på kongen af Sveriges vegne til biskop Karl af Linköping, Knut Magnusson, lagmand i Västergötland, Bo Nilsson og Erik Turesson, svenskere, Disse 8 gode mænd skal komme sammen i Helsingborg St. Hansdag, og hvad de siger derom, derved skal det blive på begge sider. Kan de ikke til den tid afslutte en endelig traktat, skal dog fornævnte forlig vedvare. Dør nogen af fornævnte forhandlere i mellemtiden, da skal en anden fra samme rige beskikkes. Vi skal ikke lægge skåningerne det til last, at de har hjulpet svenskerne i denne krig. At fornævnte forlig kan overholdes, har vi Biskop Oluf af Roskilde, marsken Ludvig Albertsen, Jens Kande, Ingvar Hjort, Niels Holgersen, Klemens Herlugsen, Albert Albertsen, Hemming Pedersen, Erik Iversen, Oluf Esgersen, Eskil Grip, Tideman af Örtzen lovet på tro og love, og vi har hængt vore segl under dette brev. Og de velbyrdige fyrster, kong Valdemar, markgreve af Brandenburg, vor elskede onkel, Erik, hertug af Jylland, vor frænde, Henrik, herre af Meklenborg, og junker Johan, greve af Holsten, vor broder, skal love for, at løfterne fast overholdes, og give deres åbne brev herom. Givet år og dag og sted som ovenfor.
2. Registratur hos Stephanius:
Angående en forhandling mellem kong Erik og kong Birger af Sverige. 1318.