© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis Christi fidelibus presentes litteras inspecturis nos miseratione diuina Ysnardus Anthiocensis, Dominicus Gradensis, patriarche, Petrus Raugusinensis, Raymondus Adrianopolitanus, Rostanus Neopatensis, archiepiscopi, Orlandus Domicensis, Iohannes Recreensis, Nicolaus Argolicensis, Petrus Narniensis, Egidius Adrinopolensis, episcopi, salutem in domino. ♦ Serena uirgo mater plena deliciis, dulcis genetrix saluatoris, humanarum laudum preconiis meruit coronari, que solem iusticie dominum nostrum Ihesum Cristum mundo edidit saluatorem, de cuius uberum dulcedine egris medicina, languentibus solatium, reis culpe remissio, cunctisque patrocinium eius implorantibus misericordie riuulus noscitur emanare. ♦ Cupientes, ut ecclesia gloriose uirginis Marie in Waleue Roskildensis diocesis congruis honoribus frequentetur, et a Cristi fidelibus iugiter ueneretur, omnibus uere penitentibus et confessis qui ad dictam ecclesiam in ipsius festis, nec non in festiuitatibus natiuitatis domini nostri Ihesu Cristi, circumcisionis, epiphanie, palmarum, parasceues, resurrectionis, ascensionis, penthecostes, trinitatis, corporis Cristi, sancte crucis, omnibusque ac singulis festiuitatibus dicte gloriose uirginis Marie, omniumque ac singulorum apostolorum et ewangelistarum, sanctorum Michaelis archangeli, Iohannis Baptiste, Laurentii, Martini, Nicolai, Willelmi abbatis et confessoris, sanctarum Marie Magdalene, Katerine, Margarete, Aghate, Barbare, Anne, undecim milium uirginum, in commemoratione omnium sanctorum, insuper et illorum sanctorum, quorum reliquie, in dicta ecclesia contente, in speciali habentur reuerentia, in dedicatione ipsius ecclesie, aut per octauas dictarum festiuitatum octauas habentium, causa deuotionis, peregrinationis uel orationis accesserint, aut cimiterium circuierint, seu corpus Cristi deuote secuti fuerint, cum portatur infirmis, uel missis, predicationibus, et aliis diuinis officiis, exequiis et sepulturis mortuorum in dicta ecclesia uel eius cimiterio deuote inter- fuerint, aut qui in extremis laborantes eidem ecclesie quicquam suarum legauerint facultatum, seu qui ad fabricam, luminaria, ornamenta, et alia, dicte ecclesie necessaria, manus porrexerint adiutrices, quotiens predicta aut predictorum aliquid fecerint, nos de omnipotentis dei misericordia, et beatorum Petri et Pauli apostolorum eius auctoritate confisi, singuli nostrum, singulas quadraginta dies de iniunctis eis penitentiis in domino misericorditer relaxamus, dummodo diocesani uoluntas ad id accesserit et consensus. ♦ In quorum omnium testimonium sigilla nostra presentibus sunt appensa. ♦ Datum Auinionis, apud apostolicam sedem, anno domini millesimo, trecentesimo decimo octauo, mense nouembri. pontificatus domini Iohannis pape xxiidt. anno tertio.
5 Christi] af Langebek her og andre steder rettet til Cristi.
8 Recreensis] rettet fra Recinensis.
15 ut) rettet fra in.
— Waleue] rettet fra Walene; i marginen forte Walleue.
23 abbatis] rettet fra atletis.
28 orationis] rettet fra oronis.
7 diocesani)] rettet fra diocesana.
Vi Isnardus, af Guds barmhjertighed patriark i Antiochia, Dominikus, af Guds barmhjertighed patriark i Grado, Petrus, af Guds barmhjertighed ærkebiskop i Ragusa, Raymond, af Guds barmhjertighed ærkebiskop i Adrianopel, Rostanus, af Guds barmhjertighed ærkebiskop i Lepanto, Orlandus af Guds barmhjertighed biskop i Dhomoko, Johannes, af Guds barmhjertighed biskop i Recre, Nicolaus, af Guds barmhjertighed biskop i Argolis, Petrus, af Guds barmhjertighed biskop i Narni, og Egidius, af Guds barmhjertighed biskop i Andrinopel, til alle troende kristne, der får dette brev at se, hilsen med Gud.
Den strålende jomfru, moderen fuld af sødme, frelserens elskelige moder, har fortjent at krones med menneskers lov og pris, hun som skænkede verden retfærdighedens sol, vor herre Jesus Kristus, og hun af hvis brysters sødme lægedom vides at strømme ud til de syge, trøst til de trætte, syndsforladelse til de skyldige og en miskundhedens flod til alle, der påkalder hendes beskyttelse. Da vi ønsker, at den glorrige jomfru Marias kirke i Vallø, Roskilde stift, skal nyde passende hædersbevisninger og til stadighed æres af Kristi troende, fritager vi hver især af os alle, som oprigtigt angrer og bekender deres synder og af fromhed, på pilgrimsfærd eller for at bede besøger nævnte kirke på dens festdage og på festdagene for vor herre Jesu Kristi fødsel, omskærelse, på helligtrekongersdag, palmesøndag, langfredag, påskesøndag, Kristi himmelfartsdag, pinsesøndag, trinitatissøndag, Kristi legemsfest, det hellige kors' dag, på alle festdage hver og en, for nævnte glorrige jomfru Maria og for alle og enhver enkelt af apostlene og evangelisterne, ærkeenglen St. Michael, Johannes døberen, Laurentius, Martinus, Nikolaus, Vilhelm, abbed og bekender, de hellige kvinder Marie Magdalene, Katarina, Margarete, Agate, Barbara, Anna, de 11000 jomfruer, alle helgens dag, fremdeles også på dagen for alle de helgener, hvis relikvier opbevares i nævnte kirke og er genstand for særlig ærbødighed, på denne kirkes indvielsesdag eller på ottendedagen for de nævnte festdage, når disse har en ottendedag, eller som går rundt om kirkegården eller ydmygt følger Kristi legeme, når det bringes til de syge, eller fromt overværer messer, prædikener og andre gudstjenester, handlinger og begravelser i nævnte kirke eller på dens kirkegård, eller som, når de ligger på det yderste, testamenterer samme kirke noget af deres midler eller som rækker en hjælpende hånd til nævnte kirkes bygning, belysning, prydelser og andre fornødenheder, så ofte som de gør det fornævnte eller noget af det fornævnte, miskundeligt, med Gud og i tillid til den almægtige Guds barmhjertighed og hans apostle Petrus' og Paulus' myndighed for 40 dage af den dem pålagte kirkebod, når blot bispen giver sin vilje og sit samtykke dertil. Til vidnesbyrd om alt dette er vore segl hængt under dette brev. Givet i Avignon ved det apostoliske sæde, i det herrens år 1318 i november i den herre pave Johannes 22.s tredje pontifikatsår.