© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Wi Wartslaf van der godes gnade hertoge der Wende unde der Kassuben biekennen unde biethugen openbarliken in dessen breue/ dat wi entruwen hebben ghelovet darůp dat wi bi dem edelen manne hertogen Otten van Stetyn. unde bi dem van Ruyen hern Wizslawe bi hern Iohanne vnde junghern Heneken van Werle ewelken eyn bliuen scoln. bithůstande in al eren rechten saken ♦ Wi eyn scolen nen orloge angripen ane aller desser heren rat unde wlbort ♦ Dede wi dat. dat dede wi up us ♦ Weret dat desser heren yenich worde vorvanghen van yemende. deme scole wi helpen minne oder rechtes. mit dessen andern hern binnen vier weken ♦ Mochte wi des nicht důn. so scůlde wi eme helpen mit aller macht. mit sloten unde mit mannen ♦ Quemet eme thů eneme riddende orloge so scole wi eme volgen mit twen hundert mannen in sin negeste slot ůp use kost ♦ Vortmer so scal hie us unde die twehundert man biekostegen. unde die dingnisse schal hie allene upboren ♦ Weret also dat man stridde wodane wis dat id thůqueme oder dat man buwede in sin lant. ofte dat wi buweden in der viende lant. oder of man siner slot eyn biestallede oft dat wi der viende slot eyn biestalleden. so scole wi volgen mit aller macht up use eygene kost ♦ Vinghe man aver vanghenen oder wnne man slote die schal man delen na mantal ♦ Worde yenich schelinghe twischen us suluen so scolde malk den sinen keysen ut dessen heren. die scolen dat untscheiden binnen vier weken. mit minne oder mit rechte ♦ Wi nemet ut dessen dingen usen hern marcgreven Woldemer unde hertog Otten vnsen vedderen yeghen sie scole wi nicht důn ♦ Binnen allen dessen reden scolen wesen beyde hertogen van Lunebergh. hertog Erich van Sassen hertog Erich van Sleswik. greue Gerike. greue Henneke. greue Alf von Holzsten. unde greue Heynrik van Zwerin oft sie willen ♦ Dit thů biethugende so hebbe wi use ynghesegel vor dessen bref ghehenght ♦ Dat is gheschen. thů Demyn. na godes bort dusent iar. drehundert iar in deme achteynden iar in deme avende sunte Thomases des aposteles.
Vi Vartislav, af Guds nåde vendernes og kassubernes hertug erkender og bevidner åbent med dette brev, at vi i sandhed har lovet at vi for altid skal stå sammen med den ædle herre, hertug Otto af Stettin og herr Vizlav af Rygen samt herr Johan og Henneke af Werle i alle deres rette sager. Vi skal ikke alene begynde nogen krig uden alle disse herrers råd og samtykke; gør vi det, er det på egen risiko. Sker det, at nogen af disse herrer bliver angrebet af nogen, skal vi hjælpe ham i mindelighed eller ad rettens vej sammen med de andre herrer inden fire uger. Kan vi ikke det, så skal vi hjælpe ham med al magt, med slotte og med mænd. Kommer det til ridende orlog, så skal vi følge ham med 200 mand ind i hans nærmestliggende slot på vor bekostning. Derefter skal han underholde os og de 200 mand og brandskatningen skal han alene oppebære. Sker det, at man kommer i strid, på hvilken måde den end opstår, eller at man bygger befæstningsanlæg i hans land, eller at vi bygger befæstningsanlæg i fjendens land, eller hvis man belejrer et af hans slotte, eller vi belejrer et af fjendens slotte, så skal vi give følge med al vor magt på vor egen bekostning. Men hvis man tager fanger eller vinder man slotte, så skal man dele efter mandtal. Opstår der nogen uenighed mellem os, så skal enhver blandt disse herrer udvælge sin talsmand, og de skal afgøre denne inden fire uger i mindelighed eller ad rettens vej. Vi undtager fra disse bestemmelser vor herre, markgrev Valdemar og hertug Otto, vor fætter; imod dem skal vi intet gøre. Indbefattet i alle disse bestemmelser skal være begge hertuger af Lüneburg, hertug Erik af Sachsen, hertug Erik af Slesvig, grev Gerhard, grev Johan, grev Adolf af Holsten og grev Henrik af Schwerin, hvis de vil. For at bevidne dette har vi hængt vort segl under dette brev. Dette er sket i Demmin år 1318 efter Guds byrd aftenen før apostlen Sankt Thomas' dag.