Til vor elskede søn Vilhelm kaldet Krag, gejstlig i Roskilde stift, doktor i lovkyndighed, vor kapellan. Din retskaffenheds sjældne fortjenester, Din kyndighed i videnskaberne og Dine dyders nidkærhed, hvormed herren har udmærket Dig, har gjort Dig så påskønnet og velset hos os, at vi med Guds hjælp vil give Dig beviser på vor gunst. I Din os forebragte ansøgning udtales, at Du fordum, da Du ikke havde opnået den fornødne ordination og den rette alder, har modtaget en sognekirke, som iøvrigt blev Dig overdraget på kanonisk vis, og at Du, som ejheller inden et år blev forfremmet til præstegraden, i 8 år eller deromkring har haft besiddelsen af fornævnte kirke, idet Du oppebar indtægterne af samme uden at have fået pavestolens dispensation angående dette. Derfor har Du ydmygt ansøgt os om, at vi, da Du har givet afkald på omtalte kirke, vil værdiges på gunstig måde at råde bod på ovennævnte forhold. Idet vi derfor på grund af Din retskaffenheds fornævnte fortjenester agter at vise Dig en velvillig gunst, erklærer vi Dig, for at Du ikke på grund af det fornævnte eller noget af det fornævnte skal kunne skades med vanryets skændsel eller mærkes med inhabilitetens skamplet, med apostolisk myndighed for habil, og genindsætter Dig i Dine rettigheder, og ethvert mærke og enhver plet af vanry og inhabilitet, som Du vides at have pådraget Dig ved det foranførte eller ved noget af det, og som af den grund kunde anføres mod Dig, ophæver vi af apostolisk magtfuldkommenhed, idet vi overlader og skænker Dig de fornævnte indtægter af særlig nåde. Intet menneske må derfor bryde dette vort habilitations-, genindsættelses-, ophævelses-, over ladelses- og gavebrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon, den 9. juni i vort (pontifikats) tredje år.