Til vore ærværdige brødre ærkebisper og bisper og vore elskede sønner prælaterne ved kirkerne i de danskes og venders rige. Hvis ubesindige mennesker, hvem de end er, påtager sig den frækhed at gøre det onde, bør den overordnede være rede til at revse, for at de både selv kan drages bort fra deres onde gerninger, og andre ikke skal få anledning til forledt ved deres eksempel at forse sig. I en ansøgning, som er forelagt os af vor kære søn i Kristus Erik, de danskes og venders høje konge, udtales det, at skønt det for ham og de andre troende i hans rige er farligt, at de, der for deres forseelser og forbrydelser er fredløse og forviste fra nævnte rige, både åbenlyst og hemmeligt modtages i samme rige, formaster I Eder ikke desto mindre til at give disse fredløse og forviste tilhold på Eder tilhørende borge, godser og steder i samme rige til alvorlig forargelse for kongen og fare for nævnte rige, og I pukker frækt på, at I ikke kan straffes derfor. Idet vi altså tager i betragtning, at de overmodiges og skamløses frækhed til at gøre det onde vokser, hvor de ser, at retfærdigheden hindres i at skride hævnende ind, i den grad at de stundom fra lette forseelser, som ikke er blevet straffet, styrter sig ud i frygtelige ting og lidt efter lidt skrider til sværere forbrydelser, bøjer vi os for kongens bønner og pålægger Eder, gode brødre, ved denne apostoliske skrivelse, at I for fremtiden afholder Eder fra at modtage fornævnte fredløse og forviste på de fornævnte borge, godser og steder, så at vi kan rose Eders redebonne fromhed. Ellers må vi, som vi finder det tjenligt, skride til ekskommunikationsdomme mod Eders personer tillige med andre straffe. Givet i Avignon den 13. juni i vort (pontifikats) tredje år.