Til vor kære søn i Kristus Erik, de danskes og venders høje konge. For at Du skal mærke, at den hengivenhed og kærlighed, hvormed det apostoliske sæde ikke uden grund omfatter Din person, bærer frugt for de gejstlige, som er i Din tjeneste, og for at disse gejstlige kan tjene Dig med så meget desto større glæde, jo mere de mærker, at det apostoliske sædes nåde mod dem er vokset, bevilger vi Dig i kraft af dette brev, at seks gejstlige, som gør tjeneste i Dit hus og spiser ved Dit bord, sålænge de står i Din tjeneste, hvad enten de opholder sig i Din gård, eller af Dig sendes til andre egne for at varetage Dine hverv, for et tidsrum af fem år kan nyde frugter og indtægter og indkomster af deres gejstlige embeder, både dem, de for tiden har og i mellemtiden vil få, selvom det er digniteter og personater og embeder med sjælesorg – kun med undtagelse af de daglige uddelinger – lige så ubeskåret, som de vilde nyde dem, hvis de personlig residerede ved de kirker, hvor de nævnte embeder befinder sig, og i mellemtiden ikke skal være pligtige at residere ved samme kirke eller skal kunne tvinges dertil af nogensomhelst, uanset hvilkesomhelst herimod stridende bestemmelser eller statutter og regler ved disse kirker, selv om de er bekræftede med ed, det apostoliske sædes stadfæstelse eller hvilkensomhelst anden bestyrkelse, og selvom disse gejstlige i egen person eller gennem deres befuldmægtigede har aflagt eller i mellemtiden skulde aflægge ed på at ville overholde dem og ikke opnå apostolisk brev derimod eller benytte sig af samme brev, selvom det var en anden, der havde fået det; uanset også, om stiftsbisperne har fået tilstået eller i mellemtiden skulle få tilstået af det apostoliske sæde, at de ved at inddrage deres indtægter eller på anden måde kan tvinge kanniker, sognepræster og præster ved kirkerne i deres stæder og stifter, til personlig at residere derved, derunder også sådanne, der er indehavere af digniteter og personater; uanset endvidere om disse stiftsbisper og kapitlerne ved samme kirker i fællesskab eller særskilt har fået bevilget af nævnte sæde, at de ikke skal være pligtige at yde kanniker og præster ved disse kirker, derunder indehavere af digniteter og personater, frugter, indtægter og indkomster af disse digniteter, personater, præbender og embeder ved de nævnte kirker, når de ikke er til stede der, og at de ikke skal kunne tvinges dertil ved et apostolisk brev, som ikke fuldstændigt, tydeligt og ord til andet omtaler denne bevilling; uanset yderligere hvilkesomhelst privilegier og begunstigelser af nævnte sæde, almindelige eller særlige, hvilken ordlyd de end måtte have, hvorved, når de ikke er udtrykkeligt eller fuldstændigt optagne i dette brev, virkningen af denne vor nådesbevisning på nogen måde kan hindres eller udsættes, og hvorom og om hvis fulde ordlyd, der ord til andet i vort brev skal finde særlig omtale sted, alt sammen under forudsætning af, at den skyldige tjeneste ved embederne i mellemtiden ikke formindskes eller sjælesorgen i de embeder, som en sådan påhviler, ikke forsømmes. Ingen må driste sig til at bryde dette vort tilladelsesbrev eller til i ubesindig forvovenhed at gå derimod. Hvis nogen forsøger at gøre dette, må han vide, at han derved pådrager sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 13. juni i vort (pontifikats) tredje år.