Til vor elskede søn Vilhelm kaldet Krag, doktor i lovkyndighed og kannik i Lübeck. Jordelivets kår er usikre, og hvad der har synlig væren, nærmer sig synligt til ikke-væren. Idet Du på frelsebringende måde tager dette i gavnlig betragtning, ønsker Du at foregribe Din jordiske vandrings sidste stund med en testamentarisk bestemmelse. Vi bøjer os altså for Dine bønner og giver Dig i kraft af dette brev frihed og fuldmagt til frit ved testamente at træffe bestemmelse angående det gods, Du har erhvervet, hvorfra Du end har erhvervet det, med undtagelse af hvad Du har erhver vet gennem Din kirke eller andre kirker, men iøvrigt hvad Du har erhvervet på lovlig måde, og som i alle måder vides at tilhøre Dig, og til – omend inden for rimelige grænser – at råde over rørligt kirkegods, der er og vil blive betroet Dig til rådighed og bestyrelse, dog ikke, hvad der er bestemt til tjenesten ved eet eller flere altre i kirker, som Du har fået eller vil få overdraget, eller til en særlig gudstjeneste eller brug i disse kirker, samt alt muligt rørligt gods, Du gennem en eller flere kirker har erhvervet eller ud i fremtiden vil erhverve, og til deraf at afholde sømmelige og rimelige udgifter ved Din begravelse og vederlægge dem, der har tjent Dig i Dit livs dage, hvad enten de er Dine slægtninge eller andre, alt efter fortjeneste, og til forøvrigt, efter fradrag af samme kirkers gæld, for at kirkerne ikke skal blive forgældede, at råde derover til fromme formål. Men det er vor vilje, at Du ved fordelingen af dette kirkegods, i forhold til hvad der bliver tilbage, skal vise Dig gavmild overfor de kirker, hvorfra Du har fået det og for fremtiden vil få det, således som Din samvittighed tilsiger Dig og Du anser det for at tjene Din sjæls frelse. Givet i Avignon den 30. juni i vort (pontifikats) tredje år.