Til vore elskede sønner peblingene, hvis hus er beliggende i staden Odense ved vor frue kirke i Odense. Hvad der vides at tjene til Guds navns ære og til gudstjenestens fremme, bør styrkes med apostolisk værn, for at det kan bestå fast og ubeskåret evindelig i fremtiden. Fra vor kære søn i Kristus Erik, de danskes og venders høje konge, er der forelagt os en ansøgning, som går ud på, at han fornylig til ære for Gud den almægtige og hans moder den hellige jomfru Maria og til forladelse for sine egne og sine forældres synder som underhold for 12 peblinge i staden Odense i skolen ved vor frue kirke i Odense med kongelig gavmildhed har skænket og overdraget alt det gods, han da besad i Hjermeslev i Vendsyssel i Børglum stift, Stenløse i Merløse herred i Roskilde stift, Gamborg i Vends herred i Odense stift, og dertil alt det gods i Kærby i samme Odense stift, som den nu afdøde lægmand i Odense stift Niels Tind havde haft, og som på lovlig vis var tilfaldet kongen, med al ret, marker, enge, græsgange, møller, vand, fiskedamme, skove og alt deres øvrige tilbehør i skov og på åben mark, og tillige sin kongelige ret til såvel 40 marks bøder som til lavere bøder, for at det til evig tid skulde vedblive at anvendes til Eder, idet han med råd og samtykke fra sit riges bedste mænd har overladt Eder patronatsretten og al anden ret, som han og hans forfædre havde haft i denne kirke fra arilds tid, således at der, når en af Eder og af dem, der til enhver tid er blevet uddannet der, optages i præstestanden eller på anden måde af en eller anden grund går ud af Eders hus, efter kongens og hans kongelige efterfølgeres vilje i stedet for den ordinerede eller udgåede skal antages en anden, og således at I skulle være pligtige at overvære gudstjenesten i kirken, for at denne gudstjeneste kunde holdes med større fromhed til ære for Gud hans moder, den hellige jomfru Maria og yderligere forøges i overensstemmelse med Eders forstanders forskrift, bestemmelse og anordning. Kongen har imidlertid forbeholdt sig og samme efterfølgere til evig tid fuld og fri ret til på dette gods at indsætte Eders forstander, og når det måtte behage ham efter ønske at antage en ny, og han har med hensyn til det oven anførte sat den betingelse, at hvis det i hans levetid måtte behage ham at ombytte fornævnte gods med andet, som kunde være nyttigere for Eder, skal han, men kun han, i sin levetid have adgang og myndighed dertil uanset de ovennævnte donationer og uden hensyn til alle dertil knyttede vilkår. Vor ærværdige broder biskop Peder af Odense har også med sin myndighed som stiftets biskop stadfæstet denne anordning, og han har uigenkaldelig tillagt Eders hus fornævnte kirke og forenet den dermed i kraft af fornævnte myndighed, dog med den bestemmelse, at kirkens sognepræst til enhver tid skal præsenteres af kongen og hans efterfølgere, men skal have sjælesorgen overdraget af bispen og hans efterfølgere, under hvem sognet hører, og han har taget de peblinge, som i kommende tider vil være der, under kirkens beskyttelse og sit særlige værn, som om de var gejstlige i hans stift. Senere har nævnte biskop med sin myndighed som stiftets biskop tillagt Eders hus sognekirken i Fraugde i Odense stift med tilslutning og samtykke fra samme kirkes patroner efter nævnte konges ønske, dog således at Eders lærer – for øjeblikket og til enhver tid – skulle have klæder af indtægterne af samme kirke i Fraugde og være pligtig altid at holde Eder med skolebøger under forudsætning af, at der i kirken i Fraugde indsættes en evig vikar til at have sjælesorgen og gøre tjeneste på rosværdig måde ved gudstjenesten, således som det nærmere står skrevet i et åbent og med bispens og kongens segl bekræftet brev herom. Idet vi altså bøjer os for kongens bønner, og da vi anser det foran anførte for ret og rimeligt, stadfæster vi det med apostolisk myndighed efter sikker viden herom, og vi bekræfter det med denne skrivelses værn. Intet menneske må driste sig til at bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den I. juli i vort (pontifikats) tredje år.