forrige næste

Dilectis filiis scolaribus domus site in ciuitate Othoniensi iuxta ecclesiam beate Marie uirginis Othoniensem ♦ Ea que diuini laudem nominis et ipsius cultus augmentum respicere dinoscuntur/ ut perpetuis futuris temporibus firma et illibata persistant apostolico conuenit presidio communiri/ ♦ Oblata siquidem nobis pro parte carissimi in Christo filii nostri Erici * Danorum Sclauorumque regis illustris peticio continebat/ quod dudum ipse ad honorem dei omnipotentis et beate Marie uirginis matris eius et suorum ac genitorum eius/ remissionem peccaminum pro duodecim scolaribus in ciuitate Othoniensi iuxta ecclesiam beate Marie uirginis Othoniensem sustentandis/ omnia bona que tunc in H<i>e<r>meslef in We<n>desysel Burglanen- sis/ Stenles<e> in Mierloshereth Roskildensis Ga<m>le<b>urgensi/ in Wendeslet<hereth>* Othoniensis diocesium obtinebat et bona omnia in Cayerby eiusdem Othoniensis diocesis/ que fuerunt quondam Nicholai Tiend laici Othoniensis diocesis ad eundem regem legaliter deuoluta/ cum omnibus iuribus agris pratis pascuis molendinis/ aquis/ piscariis siluis et aliis eorum pertinentiis quibuscumque in busco in plano necnon iure suo regio tam quadraginta marcharum quam inferiorum iurium suorum regia liberalitate donauit et contulit ad usus uestros perpetuis temporibus perm<an>sura/ dimittens uobis de consilio et uoluntate meliorum regni sui/ ius patronatus et quodcumque ius aliud/ quod ipse et progenitores sui habuerant/ ab antiquo in ecclesia supradicta/ ita quod cum aliquis uestrum et qui pro tempore ibidem fuerint instituti/ ad sacerdotii ordinem promotus/ seu aliter de uestra domo ob aliquam causam remotus extiterit/ alius loco ordinati siue remoti/ secundum ipsius regis et suorum in eodem regno successorum uoluntatem/ ydoneus assumatur/ et quod uos ut ad laudem dei et beate Marie uirginis matris eius cultus diuinus deuotius ageretur/ et plenius secundum prouisionem dispositionem ac ordinationem procuratoris uestri augeretur diuino officio in eadem ecclesia teneremini interesse/ potestatem uero uobis in bonis ipsis procuratorem ponendi et cum placuerit mutandi sibi et eisdem successoribus imperpetuum omnimodam et liberam retinendo/ ac ponendo condicionem huiusmodi in premissis/ quod si bona premissa/ pro aliis uobis magis utilibus sibi in uita sua/ placuerit permutare/ donationibus predictis nequaquam obstantibus omni condictione postposita/ libera in uita sua/ facultas et potestas solummodo remaneret. ♦ Uenerabilis quoque frater noster Petrus Othoniensis episcopus ordinationem huiusmodi auctoritate ordinaria comprobauit/ ac predictam ecclesiam domui uestre irreuocabiliter annexauit et uniuit auctoritate predicta/ ea tamen ratione/ quod rector quicumque pro tempore fuerit ipsius ecclesie per dictum regem et suos successores presentandus/ ab eodem episcopo uel eius successoribus ratione parrochie ipsius ecclesie curam reciperet animarum/ ac scolares inibi futuros tanquam clericos sue diocesis sub protectione ecclesiastica recepit specialiter muniendos/ ♦ Postea uero dictus episcopus parrochialem ecclesiam de Frawyth Othoniensis diocesis domui uestre/ de uoluntate et consensu/ patronorum eiusdem ecclesie de Frawyth ordinaria auctoritate annexuit/ ad instanciam dicti regis/ ita tamen quod magister uester qui tunc erat et pro tempore foret de fructibus eiusdem ecclesie de Frawyth uestitum haberet/ et uobis in libris scolasticis prouidere perpetuo teneretur prouiso quod in eadem ecclesia de Frawyth institueretur perpetuus uicarius qui curam haberet et in ea seruiret laudabiliter in diuinis prout in patentibus litteris inde confectis ipsorum episcopi et regis sigillis munitis plenius continetur. ♦ Nos itaque ipsius regis supplicationibus inclinati/ premissa rata habentes et grata ea auctoritate apostolica ex certa scientia confirmamus et presentis scripti patrocinio communimus ♦ Nulli (ergo omnino hominum liceat hanc paginam) nostre confirmationis (infringere uel ei ausu temerario contraire. ♦ Si quis autem hoc attemptare presumpserit indignacionem omnipotentis dei et beatorum Petri et Pauli se nouerit incursurum) ♦ Datum Auinione kalendas iulii. anno tercio\

23 Erici"] Erici regis Aa.

28 H(iye(rymeslef] Hrelmeslef Aa.

— We(nydesysel] Wedesysel Aa.

1 Stenles(e)[ Stenlesce Aa.

— Ga(m)le(byurgensi] Ganlelurgensi Aa.

1-2 Wendeslet(hereth)"] Wendesletteren (abbreviatur over sidste n) et Aa.

8 perm(an)sura] permissura Aa.

26 annexauit = annexuit.

Til vore elskede sønner peblingene, hvis hus er beliggende i staden Odense ved vor frue kirke i Odense. Hvad der vides at tjene til Guds navns ære og til gudstjenestens fremme, bør styrkes med apostolisk værn, for at det kan bestå fast og ubeskåret evindelig i fremtiden. Fra vor kære søn i Kristus Erik, de danskes og venders høje konge, er der forelagt os en ansøgning, som går ud på, at han fornylig til ære for Gud den almægtige og hans moder den hellige jomfru Maria og til forladelse for sine egne og sine forældres synder som underhold for 12 peblinge i staden Odense i skolen ved vor frue kirke i Odense med kongelig gavmildhed har skænket og overdraget alt det gods, han da besad i Hjermeslev i Vendsyssel i Børglum stift, Stenløse i Merløse herred i Roskilde stift, Gamborg i Vends herred i Odense stift, og dertil alt det gods i Kærby i samme Odense stift, som den nu afdøde lægmand i Odense stift Niels Tind havde haft, og som på lovlig vis var tilfaldet kongen, med al ret, marker, enge, græsgange, møller, vand, fiskedamme, skove og alt deres øvrige tilbehør i skov og på åben mark, og tillige sin kongelige ret til såvel 40 marks bøder som til lavere bøder, for at det til evig tid skulde vedblive at anvendes til Eder, idet han med råd og samtykke fra sit riges bedste mænd har overladt Eder patronatsretten og al anden ret, som han og hans forfædre havde haft i denne kirke fra arilds tid, således at der, når en af Eder og af dem, der til enhver tid er blevet uddannet der, optages i præstestanden eller på anden måde af en eller anden grund går ud af Eders hus, efter kongens og hans kongelige efterfølgeres vilje i stedet for den ordinerede eller udgåede skal antages en anden, og således at I skulle være pligtige at overvære gudstjenesten i kirken, for at denne gudstjeneste kunde holdes med større fromhed til ære for Gud hans moder, den hellige jomfru Maria og yderligere forøges i overensstemmelse med Eders forstanders forskrift, bestemmelse og anordning. Kongen har imidlertid forbeholdt sig og samme efterfølgere til evig tid fuld og fri ret til på dette gods at indsætte Eders forstander, og når det måtte behage ham efter ønske at antage en ny, og han har med hensyn til det oven anførte sat den betingelse, at hvis det i hans levetid måtte behage ham at ombytte fornævnte gods med andet, som kunde være nyttigere for Eder, skal han, men kun han, i sin levetid have adgang og myndighed dertil uanset de ovennævnte donationer og uden hensyn til alle dertil knyttede vilkår. Vor ærværdige broder biskop Peder af Odense har også med sin myndighed som stiftets biskop stadfæstet denne anordning, og han har uigenkaldelig tillagt Eders hus fornævnte kirke og forenet den dermed i kraft af fornævnte myndighed, dog med den bestemmelse, at kirkens sognepræst til enhver tid skal præsenteres af kongen og hans efterfølgere, men skal have sjælesorgen overdraget af bispen og hans efterfølgere, under hvem sognet hører, og han har taget de peblinge, som i kommende tider vil være der, under kirkens beskyttelse og sit særlige værn, som om de var gejstlige i hans stift. Senere har nævnte biskop med sin myndighed som stiftets biskop tillagt Eders hus sognekirken i Fraugde i Odense stift med tilslutning og samtykke fra samme kirkes patroner efter nævnte konges ønske, dog således at Eders lærer – for øjeblikket og til enhver tid – skulle have klæder af indtægterne af samme kirke i Fraugde og være pligtig altid at holde Eder med skolebøger under forudsætning af, at der i kirken i Fraugde indsættes en evig vikar til at have sjælesorgen og gøre tjeneste på rosværdig måde ved gudstjenesten, således som det nærmere står skrevet i et åbent og med bispens og kongens segl bekræftet brev herom. Idet vi altså bøjer os for kongens bønner, og da vi anser det foran anførte for ret og rimeligt, stadfæster vi det med apostolisk myndighed efter sikker viden herom, og vi bekræfter det med denne skrivelses værn. Intet menneske må driste sig til at bryde dette vort stadfæstelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den I. juli i vort (pontifikats) tredje år.