Til vore elskede sønner generalprioren .. og brødrene af den hellige Marias orden af Karmels bjærg.

Vi ser, at det ved himlens nåde er givet og forundt Eder, at I overalt, hvor I færdes, i lige grad ved ordets lære og ved Eders eksempel kalder de troende folkeslag til frelsens nåde. Derfor er og bør det være os og det apostoliske sæde magtpåliggende at udbrede Eders klostre vidt og bredt over jordens kreds, for at vi, jo mere vi udbreder dem, desto stærkere – eftersom vi stoler på ham, der er al nådes ophav – kan mærke Eders velbehagelige gerningers vellugt til de troende kristnes opbyggelse. I Eders for os forelagte ansøgning udtales det, at Eders orden, som er stiftet i landene på den anden side havetN og har taget sit navn efter den glorværdige jomfru Maria, som følge af at den senere end de andre ordener er begyndt at blive udbredt i landene på denne side havet, ikke som de fornævnte andre ordener har kunnet udbredes rundt i verdens forskellige lande. Derfor har I ydmygt ansøgt os om, at vi af særlig nåde ville værdiges at give Eder tilladelse til at udbrede og udvide Eders orden i de forskellige egne og steder, hvor troende kristne bor, til gudsdyrkelsens fremme. Da vi nærer særlig from hengivenhed for denne orden og har den inderlig kær, og da vi af hjærtet ønsker, at ordenens forgreninger til ære for den glorværdige jomfru må nå ud over den ganske jord, ønsker vi i denne sag velvilligt at imødekomme Eders ønsker og giver Eder ved dette brev frihed og fuldmagt til i Tyskland, SverigeN, Danmark og Norge uden indgreb i andres ret frit at modtage fem vel at mærke fremtrædende steder, hvor det vil være til gavn for brødrene af Eders orden at opholde sig, og på de således modtagne steder bygge og have kapeller, bedehuse, ordenshuse, værksteder og hvad I ellers har brug for, uanset vor forgænger, salig ihukommelse pave Bonifacius 8.s bestemmelseN, hvorved det udtrykkelig forbydes, at brødre af tiggermunkeordenerne på nogen måde må driste sig til at modtage ordens huse og stiftelser af hvad art de end er, til at bebo eller nyopføre uden særlig tilladelse fra det apostoliske sæde, som fuldstændigt og udtrykkeligt omtaler dette forbud samt den erklæring i bestemmelsen, som har erklæret det for ugyldigt og magtesløst, om der handles anderledes og uanset en hvilkensomhelst bestemmelse udstedt herom. Det er også vor vilje, og vi har i kraft af dette brev bestemt, at disse klostre og steder, I som ovenfor angivet modtager og opfører, skal nyde og bruge alle friheder, immuniteter, undtagelsesbestemmelser og privilegier, som af fornævnte sæde er tilstået Eder og denne orden. Intet menneske må bryde dette vort tilladelses-, viljes- og bestemmelsesbrev. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 4. juli i vort (pontifikats) tredje år.