Til vor kære søn i Kristus Erik, Danmarks høje konge.

Din lysende, pletfri tro og fromhed og nu også den glødende kærlighed, Du vides at nære til os og den romerske kirke, fortjener med rette, at vi med villig gunst tilstår Dig det, hvorved Du, som Du fromt ønsker det, med Guds hjælp kan få fred i Din samvittighed og frelse for Din sjæl. Derfor bøjer vi os for Dine fromme bønner og bevilger Dig, høje konge, i kraft af dette brev, at Du kan vælge en hvilkensomhelst biskop og abbed til skriftefader, som i tilfælde af, at dødens fare synes at true Dig, engang for alle kan give Dig fuld forladelse for alle de synder, Du af hjertet angrer og med munden skrifter, og på vore vegne give Dig absolution, så vidt som kirkens nøglemagt strækker sig, og han anser det for velbehageligt i den himmelske majestæts øjne, dog således at denne Din skriftefader med hensyn til sådant, hvorfor Du skulde give bod til en anden, skal pålægge Dig at give denne bod, hvis Du skulde leve længere, i egen person, og hvis Du skulde afgå ved døden, ved Dine arvinger, og denne bod skal Du eller de, som ovenfor sagt, være pligtige at give. Intet menneske må bryde dette vort indrømmelsesbrev eller i ubesindig forvovenhed gå imod det. Hvis nogen drister sig til at forsøge dette, skal han vide, at han derved vil pådrage sig Gud den almægtiges og hans hellige apostle Petrus' og Paulus' vrede. Givet i Avignon den 12. juli i vort (pontifikats) tredje år.